fredag, november 30, 2007
I aften skal jeg høre Crocell på Musikcaféen. De varmer op for Scamp, men jeg kommer for at høre Crocell.
torsdag, november 29, 2007
Julefrokost
I dag lige efter arbejde har vi julefrokost med firmaet. Årets første for mit vedkommende. Pyha, det kan risikere at blive hårdt at komme op på arbejde i morgen tidlig, men i dag var den eneste dag, hvor vi allesammen kunne.
I morgen eftermiddag skal jeg desuden ned på Historisk Institut for at holde forelæsning om asatro, og i morgen aften skal jeg til koncert, så måske skal jeg faktisk prøve at tage den lidt med ro i aften trods gratis mad og drikke og kolleger, der altid lige synes, at man skal have en lille én mere ...

onsdag, november 28, 2007
Ting, der er svære at sige, når man er fuld.
Ting, der er svære at sige, når man er fuld:
1 : Innovativ
2 : Præmenstruel
3 : Polyfyla
4 : Mississippi
Ting, der er MEGET svære, at sige, når man er fuld :
1 : Specifikation
2 : British Constitution
3 : Passive-aggressive disorder
4 : Transubstantiate
Ting, der absolut umulige at sige, når man er fuld :
1 : Nej tak, jeg vil ikke i seng med dig
2 : Ikke mere sprut til mig!
3 : Desværre, du er ikke lige min type!
4 : Ikke noget kebab til mig tak!
5 : Jeg er ikke interesseret i at slås med dig!
6 : Nej, det vil jeg ikke. Der er ikke nogen, der gider høre mig synge!
7 : Nej tak, jeg vil ikke forsøge mig med at danse, jeg har ingen koordinationsevne på nuværende tidspunkt og vil ikke ligne et fjols!
8 : Hvor er det nærmeste toilet. Jeg nægter at tømme mit maveindhold ud andre steder!
9 : Jeg skal hjem nu, da jeg skal tidligt op og på arbejde.
Ovenstående er en morsom mail, jeg har modtaget og følte for at videregive. Selv kan jeg naturligvis i enhver tilstand sige det hele.

tirsdag, november 27, 2007
Bussen sagde godmorgen
I morges, og hvilken kold morgen det var, passerede jeg i min bil på vej ud ad Silkeborgvej en X-bus, i hvis frontpanel der ud over bussens nummer (924X?) stod "godmorgen". Det fik mig til at smile og fantasere om, hvordan jeg selv ville udnytte det, hvis jeg havde adgang til tekstpaneler i bybilledet, f.eks. en lysreklame på Banegårdspladsen. Der kunne stå "Revolution nu!" eller "Befri dit sind", for nu bare at tage et par eksempler.
mandag, november 26, 2007
Fantastic Beasts
Heh, jeg har lige fundet "Fantastic Beasts and Where to Find Them" frem til Aslak, den store Harry Potter-fan. Han kan ikke helt læse engelsk endnu, men han har sin mors gode hukommelse, så han skal ikke hjælpes ret meget, når jeg først har forklaret ham noget. Det bliver vist dagens godnatlæsning.
Forkølet hverdag
Så blev det hverdag igen. Forkølet hverdag. Heldigvis skal jeg ikke så meget andet her de næste dage end at hygge med Aslak. Lige nu sidder vi under dynen sammen. Jeg surfer net, og Aslak ser ekstramateriale på en Harry Potter-DVD. Vi skal tidligt i seng. Meget tidligt.
søndag, november 25, 2007
"Min pik den er så lang som Brøndby Strand"
I går tog jeg ned i byen for at mødes med en pige jeg kender, som også kender Heavy-Henning fra Red Warszawa, og inden jeg vidste af det, var jeg skrevet i døren, havde backstage-armbånd og fik øl og mad med bandet. Det var på alle måder festligt. Jeg har før hængt ud med Red Warszawa efter koncerter, og det er altid hylt. Lækre Jens var slet, slet ikke beruset og udgjorde naturligvis en vidunderlig Lucia-brud, men Kejseren af Europa har helt ret i, at det er ærgerligt, at han har skiftet liggeunderlagene ud med noget lidt mere professionelt.
Nu har jeg den "nye" lightersang "Brøndby Strand" gevaldigt på hjernen. Men her kommer det mærkelige: Omkring midnat var jeg mæt og tog den mærkværdigt voksne og fornuftige beslutning at tage den sidste bus hjem under dynen for at se nyerhvervet Seinfeld. I aften er der Forbrydelsen-finale. Jeg har en date med Julie og noget glögg.

lørdag, november 24, 2007
Blenderfest 2
Grundet mandefald (kvindefald, forfald) blev der skruet lidt ned for blenderplanerne i går, faktisk så meget, at vi endte med ikke at blende. Vi var kun tre, der mødtes, men vi fik i det mindste pizza, pjattede og sang røde sange, alt fra "Lover Stalin han er nær" over "Avanti Popolo" i den version, hvor maskingeværerne i gaden falder, og de røde knalder for folkets sag, og til diverse brudstykker af tekster, hvoraf mange af dem indeholdt linjen "i den jyske by Hadsund". Jeg husker først nu, at den linje vist i virkeligheden stammer fra sangen om "Hope Computer Center". Vi tre, der var der i går, var alle medlemmer af REBEL - revolutionære unge socialister i kortere eller længere tid i 1990'erne, og uanset hvor vores liv siden har taget os, kunne man formentlig vække os en nat i 2051 og uden problemer få os til at synge visse røde sange fra hjertet. Selskabet brød dog tidligt op, og jeg endte i byen med en flok partikammerater plus det løse. Vi var først længe på Troubaduren, og siden lokkede jeg de fleste af dem med i Skolegade. I dag har jeg mestendels sovet og set Seinfeld. Mit materialistiske liv er nu komplet - jeg har modtaget 9. og sidste sæson med posten. I aften ender jeg vist til koncert med Red Warszawa på Voxhall og i byen med de vilde.
fredag, november 23, 2007
Blenderfest
Så er det i aften, der er blenderfest, og nej, det betyder ikke, at vi skal på Blender (selv om vi selvfølgelig ikke kan vide på forhånd, hvor vi ender - Billabong Bar er dog mere sandsynligt for mit vedkommende), men at vi skal blende drinks og besøge 1990'erne.
Tjek- og pakkeliste:
Halvfemser-CD'er
Blender
En kvart flaske Gl. Dansk
En halv flaske billig rom
Syltede mandariner
En sjat honningvin
Frosne bær
Sugerør
Tjek- og pakkeliste:
Halvfemser-CD'er
Blender
En kvart flaske Gl. Dansk
En halv flaske billig rom
Syltede mandariner
En sjat honningvin
Frosne bær
Sugerør
torsdag, november 22, 2007
R.I.P. Café Kindrødt
Breaking news - Café Kindrødt hedder nu Cassiopeia. Det er vist egentlig allerede en halvgammel nyhed. I det mindste er det Englen og ikke dens genbo Kindrødt, der er med i "Jeg troed' du var hos Mikael", men det er nu stadig et stykke Århus-historie, der er væk. Mon Cassiopeia også serverer æbleskiver og glögg op til den stundende højtid, lige som Kindrødt plejede?
onsdag, november 21, 2007
Blah
Jeg er lidt syg. Jeg har det ikke vildt dårligt, men heller ikke vildt godt. Jeg har det blah. Jeg ville egentlig have været til Poetry Slam i aften, men jeg har besluttet mig for at blive hjemme under dynen. Det er nok bedst. Jeg skulle gerne være frisk til fredag, hvor jeg skal en tur til halvfemserne og blende drinks sammen med Lykke, Zenia og andre dejlige kvinder.
tirsdag, november 20, 2007
Digterduel
I aften er der igen poesi på Gemmestedet. Ud over åben scene byder denne aften også på digterduel og generel opvarmning til onsdagens poetry slam.
mandag, november 19, 2007
Guldhornene
I går var Aslak og jeg i biografen at se Guldhornene. Lige som Jul i Valhal bød den på en meget fjollet fremstilling af guderne, men filmen var såmænd meget underholdende, og uanset fejl, mangler og mærkværdigheder, så varmer fiktion mit hjerte, når gudernes eksistens uden videre forudsættes.
lørdag, november 17, 2007
Mand søges 2
3 timer og ikke en eneste mand har meldt sig. Men jeg takker for diverse omsorg, og jeg må hellere lige understrege, at mit seneste indlæg altså blev skrevet med et glimt i øjet. Jovist, jeg savner en mand i mit liv, men jeg skal altså nok klare mig også uden og også på ensomme lørdage, og jeg tror næppe, at annoncer i bloggen (omend bloggen kan bruges til meget) er måden at finde/fange ham på, så den del var især for sjov. Desuden er jeg bestemt ikke indstillet på nogen Hr. Hvemsomhelst. Der skal i dén grad være både hår og hjerne og gensidighed og potentiale til stede. Just for the record.
Mand søges
Jeg søger en mand. Ud over de åbenlyse krav om hår og hjerne (som jeg i dette sekund af ren ensomhed er på nippet til at fravige), skal han kunne og være villig til:
- At hente gas sammen med mig i Bilka og at skifte gasflasken, når det er nødvendigt
- At komme og se film med mig lørdag aften, når jeg har Aslak, for selv om det er dejligt at være sammen med min søn, så savner jeg helt vildt noget mandenærvær, og Aslak skal altså også i seng på et tidspunkt.
Henvendelse snarest. Tak!
P.S. Der skal alligevel først hentes gas igen om en måneds tid.

Koncert og gas
Det var en fin koncert med Krauka, så selv om vi gik inden Valravn, var oplevelsen alle de 2x80 kr. værd. Jeg tror også, at Aslak hyggede sig, selv om det nok ikke var helt, som han havde forestillet sig, og selv om de ikke engang spillede Sigurdskvadet. Jeg nød det som sagt i fulde drag, fik snakket med en masse gode mennesker og hygget lidt rundt - det var righoldige to timer.
I dag har vi været i Bilka for at købe gas til komfuret. Jeg lærer det aldrig. Lørdag formiddag ER et indkøbshelvede, som Magtens Korridorer synger, men det er jo ikke desto mindre dér, man har tid.
I dag har vi været i Bilka for at købe gas til komfuret. Jeg lærer det aldrig. Lørdag formiddag ER et indkøbshelvede, som Magtens Korridorer synger, men det er jo ikke desto mindre dér, man har tid.
fredag, november 16, 2007
Bathologisk
Forleden modtog jeg Bathos nr. 69 med posten. Jeg har som god wulffianer abonneret siden nr. 1, og hvis der skulle være en enkelt læser af denne blog, der ikke ved, hvad Bathos er (så har du ikke læst med så længe), så er det Erwin Neutzsky-Wulffs "subkulturelle blanding af esoteriske artikler, politisk satire, dårlige film og porno", som det hedder i forordet denne gang, i bladform.
Jeg fik lyst til at viderebringe et smukt stykke lyrik, der pryder bagsiden af det nyeste nummer:
Er du en ægte PSYCHOPATHOS
(om ikke andet rent PRIVATHOS)
så abonnerer du på BATHOS
- alt andet er kun SURROGATHOS

Valravn og Krauka
I aften er der koncert på Musikcaféen med Valravn og Krauka. Jeg overvejer at tage derned sammen med Aslak. Han kender Krauka vældig godt, fordi vi indimellem hører især Sigurdskvadet, og han vil så gerne prøve at være med mor til koncert. Jeg tænker, at denne vil være en god debut. Så kan han komme til dødsmetalkoncert på et andet tidspunkt. Men nu ser vi, vi tager kun af sted, hvis vi begge er friske til det efter aftensmad.
torsdag, november 15, 2007
Lykken er at blogge
Og Lykke har fået blog, nu uden for MySpace, er det lykkedes internetarkæologen Linda at opspore.
P.S. om kaffe og vejr
I virkeligheden er jeg jo slet ikke sådan én, der drikker kaffe, i hvert fald kun sjældent, når nogen byder, f.eks. Anne i kampen for verdensherredømmet. Men at trække vejret rigtigt har jeg lært værdien af. Når jeg har travlt, skal jeg nogle gange lige stoppe op og tænke på mit åndedræt, for jeg får det meget bedre, hvis jeg trækker vejret helt igennem i stedet for at tage korte, hurtige åndedrag.
Der er kaffe, der skal drikkes, der er vejr, der skal trækkes ...
Ja, var der bare kun kaffe, der skulle drikkes, og vejr, der skulle trækkes, som hos De Nattergale. Vi har travlt på arbejdet (jeg skriver dette i min frokostpause, hvor jeg ikke desto mindre forstyrres af kimende telefoner), og når jeg har fri, er der også nok at se til. Jeg synes ikke, at jeg laver andet end at skrive forord til digtsamlinger for tiden. I sidste uge fik jeg endelig skrevet forordet til den antologi, som Kenneth og jeg redigerer i Poetklub-regi, og i går fik jeg endelig skrevet forord til et lille hæfte i Forn Sidr-regi. Når jeg kommer hjem i dag, skal jeg skrive Nyt fra bestyrelsen til Vølse og forholde mig til indtil flere hængepartier i min mailbox ud over den daglige dosis madpakkesmøring, tandbørstning og højtlæsning af Harry Potter for Aslak. Men jeg skal jo forestille at kunne lide at have travlt og være engageret, så jeg skal nok bare glæde mig over, at jeg ikke har ret meget tid til at kede mig og føle mig ensom for tiden. Facebook og blogging om trivialiter og klynk finder man sjovt nok altid tid til.
onsdag, november 14, 2007
Tidlig vinter
Det sner. On and off. Det bliver tidligt vinter i år, ser det ud til. I nat var der også faldet flormelis langs vejene.
Fantom-ur
Jeg har ikke gået med armbåndsur i mange, formentlig mere end 15, år, men ikke desto mindre er jeg i løbet af de sidste uger flere gange vågnet og har, indtil jeg helt kom til bevidsthed, undret mig over, hvor mit armbåndsur var henne, og febrilsk ledt efter det ved at mærke efter på begge håndled, førend det langsomt er dæmret for mig, at jeg jo slet ikke ejer et armbåndsur. Det skete også for nogle minutter siden, da jeg vågnede efter at have sovet fra valgresultater i nogle timer. Jeg må hellere lægge mig til at sove igen, for i morgen venter atter en arbejdsdag.
Highway to Hell
Nå, det kommer åbenbart til at tage længere tid end først håbet at vende den hjemlige politiske skude. Jeg drømmer personligt om tider, hvor menneskelighed, intelligens og kultur vil blomstre, men flertallet af Danmarks befolkning vil åbenbart hellere have stramninger, slips og skattelettelser.
tirsdag, november 13, 2007
Valgaften
Jeg ville gerne til valgfest i partiet i aften, men resultaterne kommer først lang tid efter Aslaks sengetid (og strengt taget også min, men jeg tror ikke, at jeg kan sove, før jeg ved, hvordan det er gået), så i stedet kommer Julie til valggyser hos os. Det skal også nok blive hyggeligt.
mandag, november 12, 2007
Ræverød propaganda

Så er det i morgen, der skal stemmes. Jeg stemmer naturligvis på Enhedslisten - det er nok næppe en overraskelse for læsere af denne blog - og jeg mener, at det denne gang er mere vigtigt end nogensinde at stemme på Liste Ø. Enhedslisten er ikke alene vagthund i Folketinget, som det hedder, og det eneste parti, der kompromisløst sætter mennesket over markedet, det er også en absolut nødvendighed for en ny regering, at Enhedslisten kommer i Folketinget igen.
Her kan du høre en sang om fristeder - Pibekoncert, og her Enhedslistens valgkampsang, Verdensborger.dk.
søndag, november 11, 2007
Tæt søndag
Fra tidligt i morges til tidligt i aften var jeg på Fyn til bestyrelsesmøde i Forn Sidr. Efter hjemturen besøgte jeg Julie for at se Forbrydelsen sammen med hende. Nu er jeg endelig hjemme, har været i bad og er under dyner. Det skal blive godt med noget søvn, for jeg kom lidt sent, eller rettere tidligt, i seng i nat. I aftes var jeg nemlig til fødselsdag hos Anna med dejlig grøntsagsmad, bagte æbler, gættelege og hyggesnak, og bagefter var hele det lille fødselsdagsselskab en tur i byen.
lørdag, november 10, 2007
Christ Goodbye
Det var en vidunderlig Saturnus-koncert i går. Den levede op til alle forventninger, og så var de endda nær ikke nået frem til Jylland, for det blæste angiveligt så meget, at de ikke måtte køre over Storebæltsbroen i deres lette køretøj, hvorefter de satte kursen mod færgen, hvorpå bilen heller ikke kunne godkendes, hvorfor de gik ombord med deres håndvåben, som det hed.
Og forinden var jeg jo til fakkeloptog i "anledning" af årsdagen for Krystalnatten i 1938. Der var taler af bl.a. Pernille Frahm og Asmaa Abdol-Hamid på Rådhuspladsen, og derefter gik optoget til Mejlgade, hvor der efterfølgende var café/fest hos Kaospiloterne. Jeg drak billige drinks med rare filosoffer, indtil der var fee hegn tre huse længere henne.

fredag, november 09, 2007
Frifredag
Jeg har fri i dag. For en sjælden gangs skyld. Jeg tog egentlig fri, fordi jeg ville have været til Gorgoroth i København, men det blev ikke til noget, ikke mindst fordi de også spiller her i Århus om tre uger, men fridagen beholdt jeg, fordi jeg vidste, at den ville blive et tiltrængt pusterum. I går gik der jo også drinks i den på Herr Bartels. Jeg fik både passion pornstar og mango daiquiri, mens der blev vendt i hvert fald blandt andet heavy-plader. De har også en Aalborg Mojito på drinkskortet her i anledning af den stundende højtid. Det er et fantastisk koncept - en almindelig mojito bare med snaps i stedet for rom. 4 cl. Rød Aalborg med mynte og alt det der. Jeg har det dog ikke godt med snaps, men nyder meget tanken, og jeg fik også et lille sip af den snapsedrink.
Efter Bartels var jeg på Billa med Prinsessen, Døds-Poul og Lise, og derefter igen fik vi pizzaslices på Tinas Grill og slæbte nogle øl med hen i Gokkeborgen. På dette tidspunkt var jeg dog gået på cola, for der skal også holdes fest i aften. Saturnus spiller jo nemlig på Musikcaféen. Jeg tror, at det er tæt på ti år siden, at jeg sidst hørte Saturnus live, og det var også på Musikcaféen. Jeg husker "Christ Goodbye" gennem halvfemserrus. Og i dag har jeg endelig fået hørt Svartsots debutplade "Ravnenes Saga", som udkom i mandags, men som jeg købte på Aalborg Metal i sidste weekend hele to dage før. Den er god. Og husk også, at Svartsot spiller i Odense d. 24. januar 2008 sammen med Týr. Mere om det senere.

torsdag, november 08, 2007
Social angst
| Your Social Anxiety Level: 8% |
![]() You have low social anxiety. You don't have any social anxiety. In fact, you love being social. You're well adjusted and likely quite outgoing. Your social skills put others at ease. |
Fandt denne test hos Gitte.
onsdag, november 07, 2007
The Birthday Massacre
Her til aften har jeg været til koncert med The Birthday Massacre samt Oziris og Psycho Luna. Det var en udmærket måde at tilbringe en onsdag aften på, men helt begejstret blev jeg aldrig. Jeg holder dog af at komme i goth-miljøet, ikke mindst på Musikcaféen, hvor man kan mindes de gode gamle Dans med Døden-dage og de lidt nyere Club Dust-dage.
Forinden ville jeg have været i Kunstbygningen og høre Lone Hørslev, men det kom jeg til at sove fra. Ole fortæller ellers efterfølgende, at det var rigtig godt, samt at Steffen Brandt var der og stillede spørgsmål. Det lyder jo som noget, det kunne have været interessant at deltage i.
Nu må jeg vil snart sove igen. I morgen venter jo atter en forrygende dag i skobranchen.

tirsdag, november 06, 2007
Souvenirs

Julie kom hjem fra Tyrkiet søndag aften, og i dag efter arbejde aflagde jeg hende et fransk visit, der dog blev udvidet lidt med en tur ned i byen efter iskender kebab fra Nørre Grill, en personlig favoritspise, jeg vist før har berømmet her på bloggen.
Jeg fik hele tre gaver, som hun havde hjembragt fra det store udland. En pilleæskehat med spejle og hippiebroderi, en æske Turkish Delight og et armbånd med perler med de dér øjne, der jo beskytter én mod onde ånder, men vel at mærke kun, hvis man har fået dem i gave. Meget fine gaver. Blogbestyreren takker.
TV vi savner
Læs her og stem på noget kvalitets-underholdning. Bemærk især, at ikke et eneste af de programmer, man kan stemme på, indeholder dans.
søndag, november 04, 2007
The Strangest Internet Video Online Ever!
Inden jeg lægger mig til at sove, vil jeg lige dele denne video, som jeg fik tilsendt et link til, med verden.
Heavyjylland
Aalborg Metal var også i år fremragende. Men man bliver så mæt af musik og så træt i benene, at man bare ikke kan rumme det hele. Jeg kan ikke i hvert fald. Derfor hørte jeg "kun":
Dismember, der var udmærkede. Det var sikkert bare, fordi jeg var træt og uoplagt på det tidspunkt fredag, at jeg ikke syntes, at det var et brag af en koncert, bare udmærket.
Avarice, der åbnede ballet lørdag. Som tidligere fremhævet her på bloggen, er jeg helt tosset med Avarice. De holder simpelthen hele vejen igennem, desværre havde de ikke så lang tid på scenen og var lidt uheldige med en basstreng i starten af koncerten.
Dawn of Demise har jeg også efterhånden hørt mange gange. De var i topform. Man skal holde sig til under hele koncerten, når de spiller, for ellers får man ikke alle Scotts jyske guldkorn mellem numrene med. Kejser Scott af Heavyjylland skålede for Avarice, for Avarice ved, hvad det handler om, som han sagde. Det ved Scott også. "Øl og tråd, det er det, det handler om i aften. Der bliver ikke tid til fisse. Et blowjob kan lige skralde an, men ellers er det bare øl og tråd". Og så lovede han næsten en sutter til alle dem, der ikke fik fisse.
Citatet "Fire numre, det er lige hvad en 36-årig mand på 108 kilo kan holde til, så nu må I gerne lige gå ud at tisse eller købe noget øl. Aj, det er pis, så tyk er jeg heller ikke" må heller ikke glemmes.
Og ikke mindst "Det er dejligt at være her i min hjemby (Scott er fra Silkeborg, red.), eller i hvert fald i Jylland. Skål for Jylland".
Sirenia havde jeg aldrig hørt før, og jeg havde nok heller ikke rigtig tænkt over dem, hvis ikke jeg på det sidste havde lært Monika, der synger, lidt at kende. Det var fedt at høre Monika i front og se hende på scenen, og jeg kan egentlig også godt lide den hybrid, de spiller. En fin oplevelse.
Belphegor var vidunderlige. Det var helt rigtigt. Desværre brugte de lidt for meget stroboskoplys, så jeg måtte ud for at hvile hjernen flere gange under koncerten. Jeg kom vist også til at få en lille hjernerystelse forleden, da jeg knaldede hovedet op i tørretumblerlågen en morgen. Jeg har haft lidt hovedpine og kvalme, og jeg skulle ikke headbange meget, før jeg blev svimmel, så det blev ikke til alverden.
Og så må jeg indrømme, at jeg tog hjem på sofaen hos min mor inden Kreator. Jeg var for smadret og havde efterhånden oplevet nok, så jeg ville hellere have en god nats søvn.
I dag har min familie af pirater så været samlet for at fejre min mors mands fødselsdag. Min søster morede sig med at putte kyskager i hvad end jeg drak, vi kastede med mad og skrev sms'er til hinanden, selv om vi befandt os i samme rum. Sådan er det. Intet under, at jeg først så småt er begyndt at lære manerer, efter at jeg er blevet voksen.

fredag, november 02, 2007
AMF
Så er det lige om straks weekend, og jeg drøner direkte til Nordjylland med Aslak og dernæst til Aalborg Metal Festival. Jeg forsøger at dele sol og vind lige mellem metal og familie i denne weekend. Rock on!