mandag, april 30, 2007
Min søn har fået sin egen blog. Det gør ham muligvis til noget nær Danmarks yngste blogger. I hvert fald en af de yngste, der blogger helt på egen hånd. For det gør han. Jeg hjælper lidt med stavning, hvis han spørger, men ellers styrer han det selv. Han vælger, hvad der skal stå, og han skriver selv. Moderen har kun tænkt sig at vejlede ham i, hvad man ikke bør skrive om sig selv på nettet. Konkurrence: Gæt hvad Silenroc er for et nick.
Metrord
Selv om jeg langt fra er den første, vil jeg hermed gerne meddele, at Metrord er opstået. Brug os!
søndag, april 29, 2007
Brabrand-søen
I dag var jeg for en alt for sjælden gangs skyld nede at kigge på Brabrand-søen. Jeg bor jo lige i nærheden, men af en eller anden grund kommer jeg alt for sjældent derned. Det er ellers dejlig beroligende at lade blikket danse ud over søen. Når jeg får spadseret, hvilket jeg prøver at få, ender jeg ikke desto mindre som regel med at gå over i vores skov (Hans Broges plantage) og ikke til søen. Note to self: Husk søen.
lørdag, april 28, 2007
Satanisk have
I dag blev der tid til hygge i solen i botanisk have med kæreste, ven og hund. Sikke folk kommer ud, når solen kommer frem.
Og her til aften har Rasmus og jeg hygget med mexicansk mad, Matador og Doors på DR2. Og jeg fandt gamle billeder frem, altså sådan nogle papirnogle, der næsten ikke findes mere, bl.a. af dengang jeg besøgte Jim Morrisons grav. Det er 10 år siden nu. Jeg synes ellers næsten lige, det har været 1997. Der var også et billede af Eiffeltårnet fra den sommer, da Trine, Gitte og jeg blaffede rundt og endte i Paris for at mødes med Søren og Mads, og vi spillede og sang på gaden og boede på et hostel, der hed Woodtstock. Jeg har cowboyhat på på nogle af billederne. På Eiffeltårnet talte et lysskilt ned til årtusindskiftet. Da jeg var der, var der 897 dage til.
I næste weekend holder vi Alting i Forn Siðr. Jeg har bl.a. i den forbindelse en masse skrivearbejde m.m., der skal klares.
Og her til aften har Rasmus og jeg hygget med mexicansk mad, Matador og Doors på DR2. Og jeg fandt gamle billeder frem, altså sådan nogle papirnogle, der næsten ikke findes mere, bl.a. af dengang jeg besøgte Jim Morrisons grav. Det er 10 år siden nu. Jeg synes ellers næsten lige, det har været 1997. Der var også et billede af Eiffeltårnet fra den sommer, da Trine, Gitte og jeg blaffede rundt og endte i Paris for at mødes med Søren og Mads, og vi spillede og sang på gaden og boede på et hostel, der hed Woodtstock. Jeg har cowboyhat på på nogle af billederne. På Eiffeltårnet talte et lysskilt ned til årtusindskiftet. Da jeg var der, var der 897 dage til.
I næste weekend holder vi Alting i Forn Siðr. Jeg har bl.a. i den forbindelse en masse skrivearbejde m.m., der skal klares.
Heavy metal cocktail-party
Her til aften har vi været til Hatesphere releaseparty (heavy metal cocktail-party) på Kupé. Det var fee. Også fordi der var samtalehåndvask i kælderen, og den blev trashet af metalfolket.
Bagefter gik vi på Billabong, der af en fuld aalborgenser, der lige havde spildt Cocio ud over sine sko foran pølsevognen på Europaplads, blev omdøbt til Pisang Ambon. Vi sang med på Guns 'n' Roses, så alt var, som det skulle være.
Bagefter gik vi på Billabong, der af en fuld aalborgenser, der lige havde spildt Cocio ud over sine sko foran pølsevognen på Europaplads, blev omdøbt til Pisang Ambon. Vi sang med på Guns 'n' Roses, så alt var, som det skulle være.
torsdag, april 26, 2007
En nat bliver det sommer
Det er jo nærmest blevet en slags sommer. Natten udenfor er lun og lækker. Mit vasketøj blev hurtigt tørt og duftede af vejr i dag. Nu mangler vi bare hyldeblomsterne.
onsdag, april 25, 2007
Love is dead
I foråret 1993, da jeg var 16 år gammel, hørte jeg en sang i radioen med et band, der hed Suede. Det betød ruskind, vidste jeg fra sangen "Blue Suede Shoes". Bandet var inspireret af David Bowie, sagde de i radioen, og jeg optog sangen, der blev spillet, på et kassettebånd. Sangen hed "So Young", og den var helt speciel og gav mig veritable kuldegysninger, som jeg sad på det gråmelerede gulvtæppe i vores villa i Ræhr, når jeg havde fri fra 1.G. Jeg hørte den om og om igen, for jeg var ung, og det sang de om. Jeg var så, så ung. Senere købte jeg deres første plade, der indeholdt mange sange med fede tekster og dén der sound. Suede passede perfekt ind i mit kram, da de kom frem. Jeg hørte i forvejen The Smiths, The Cure, Happy Mondays og den slags, og Suede havde meget af det samme, men var mere moderne, syntes jeg, det passede ind i tiden, og tiden var min tid. Siden kom Blur og Oasis og alle mulige andre ind i mit liv, og det var fedt en tid, indtil det begyndte at hedde britpop og blev allemandseje, og der blev udgivet alt for mange plader alt for ofte af alt for mange bands. Genren holdt nok for alvor op med at virke for mig med The Verve's sang med den passende titel "The Drugs don't work", som vi voldhørte i efteråret 1996, hvor jeg var startet på Universitetet, og Nicolai Outzen, som vi var startet sammen med, var rejst til London på ubestemt tid og sendte et postkort hjem til nogen, hvor han skrev "The Drugs work", lidt før vi andre hørte sangen. En del år senere kunne man i øvrigt via medierne forstå, at han var blevet venner med Jamie Oliver, der kalder ham sin danske ven. Anyway, Suedes første plade sætter jeg stadig pris på, og jeg har også lyttet med på pladerne sidenhen og medlemmernes andre projekter, men jeg er afgjort generelt blevet gammel og ude af trit med musikscenen, for anledningen til dette indlæg er, at jeg de sidste dage har hørt en sang i radioen, der hedder "Love is dead", og som jeg tænkte lød lidt af Suede i gamle dage. Det var med god grund, viser det sig, for den er med Suedes forsanger Brett Anderson. Den er ret god, synes jeg. Faktisk har jeg ikke været så begejstret for noget fra den kant siden dengang i de tidlige halvfemsere. "Love is dead", synger Brett, og det er fedt, fordi kærligheden jo selvfølgelig ikke er død, og fordi sangen lyder af tristesse iblandet håb og mystik. Jeg er 30 år gammel og so young i disse dage. "Let's chase the dragon".
tirsdag, april 24, 2007
Tre og en halv femmer
Vi fik kinesermad til aften. Jeg hentede det i City Vest. Jeg føler mig så dejlig Seinfeldsk/New Yorker, når jeg tager kinesermad med hjem og spiser det med pinde af æsken. Da jeg fik penge tilbage, sagde den flinke kineser "tre og en halv femmer". Det forstod jeg ikke helt, men efter at have vendt det i hovedet og taget i betragtning, at maden kostede 107 kr., og at jeg betalte med 200 kr., indså jeg, at det var mandens måde at sige "93" på.
Og jeg er Psyked Up Janis i aften. "Dye my hair again tonight", sang de i 90'erne. Jeg har farvet mit hår igen i aften. Knaldrødt også denne gang.
Og jeg er Psyked Up Janis i aften. "Dye my hair again tonight", sang de i 90'erne. Jeg har farvet mit hår igen i aften. Knaldrødt også denne gang.
mandag, april 23, 2007
søndag, april 22, 2007
Sovesøndag

I dag har jeg mest af alt sovet. Rasmus kom hjem tidligt i morges fra nørdenat medbringende rundstykker. Han gik i seng, Aslak og jeg spiste rundstykker. Derefter så vi Snuden og hyggede lidt, hvorefter jeg faldt i søvn igen og sov pretty much indtil midt på eftermiddagen, mens Aslak så film og spillede computer. Her 17.30 så Aslak og jeg Sigurds Bjørnetime, der indeholdt en helt særlig overraskelse, som jeg godt kendte til på forhånd, men som jeg havde holdt hemmelig for Aslak. Hans moster Pille (min veninde Pernille, der alle dage har haft mosterstatus) var nemlig gæstestjerne i bjørnetimen. Hun er leder af en skobutik, hvor Sigurd og Bjørnen Bjørn var inde for at købe sko. Det var et stort hit hos Aslak.
Jeg ville egentlig have været til Bogdage i dag, men det sov jeg fra. Sådan kan det gå, når man skal hvile ud efter en hård første arbejdsuge.
Nordlys i går var fedt. Gode mennesker, god kunst, god stemning. Aslak fik en vikingehat (se billedet).
Det var også et udmærket digtarrangement med Marius Nørup-Nielsen, Peter Dyreborg og Thorkil. Da jeg efter arrangementet ringede hjem til Rasmus for at fortælle, at jeg var på vej hjem, for det kan man jo, når man har en mobiltelefon, så sådan gør vi så, fik jeg at vide, at der var født en prinsesse. Siden har medierne ikke koncentreret sig om andet. Heldigvis aflyste de dog ikke Matador, så planen med besøg af Julie til Matador og lagkage blev også ført ud i livet.
lørdag, april 21, 2007
Lækkerlørdag
I dag er for mit vedkommende planlagt til at komme til at indeholde:
Nordlys
Digte/Spoken Word
Lagkage og Matador med Julie i aften.
Nordlys
Digte/Spoken Word
Lagkage og Matador med Julie i aften.
fredag, april 20, 2007
Litterærlige blognyheder
Så er ugens litterærlige blognyheder udkommet hos Martin Johs. Møller. Og undskyld at jeg kalder dem "litterærlige", for de er slet ikke "rærlige", men faktisk ret fine, jeg kan bare ikke skrive ordet "litterær" i flertal uden med slet skjult hentydning til Rune T. Kiddes "Litterærlige klassikere" at tilføje "-lige". Åh, jeg savner de dage, da Rune kom og læste op på Æsken.
torsdag, april 19, 2007
Breaking news: Skalk har fået ny tidstavle


Jeg har lige fået det nye Skalk ind ad døren, og deri kan jeg læse om og se den nye udgave af Skalks tidstavle, som jeg altid har elsket. Jeg siger altid, fordi jeg da i hvert fald kan huske, at den hang i vores klasselokale i de små klasser. Det var så fedt, at der var både pyramider, helleristninger, romere, krigere, Thor, bønder, tiggere, Eiffeltårnet, Væltepeter og fine damer og så til sidst en protestsanger i lammeskindsvest og Pippi Langstrømpe. Pippi er væk på den nye tavle, men nu er Bamse og Kylling samt Josephine Touray og en mand med en mobiltelefon kommet med. Det er lidt mærkeligt og vemodigt, at den gamle tavle afskaffes, men også forfriskende med en ny. Fin måde for Skalk at fejre bladets 50 års jubilæum på.
Læs lidt mere her.
onsdag, april 18, 2007
Søren Ryge igen igen
Jeg er jo som bekendt fan af Søren Ryge. Jeg så lige Søren Ryge Direkte her lidt tidligere, og det var som altid en halv time med jysk intelligent gævhed, dejlig aftenfred og fine anekdoter og kommentarer. Han får sagt og gjort så meget, og alligevel skynder han sig ikke her i livet. I dag blev jeg klogere på
Stauder, der er besværlige, men smukke.
Alliker, der møver sig ind overalt på de andre fugles pæle.
Ribsbuske - det er ikke nødvendigt at have mange buske og beskære dem, man kan nøjes med én, som man ikke beskærer.
Hvordan man skærer en gren af et træ, og hvordan træet læger sig selv derefter. Jeg vidste det godt lidt, men Søren Ryge forklarer det så fint.
Riddersporer.
"Det der er en gærdesmutte", afbryder han sig selv for at indskyde.
Og vi genså solsikkecirklen, der gerne skulle blomstre med digitalis senere på året.
Og så havde hans barnebarn jo fundet skelettet af hans gamle vædder ude på marken, og det havde de hængt op i klatretræet, og hvis der var nogle der ikke kunne forstå det, var det bare ærgerligt.
(Frit efter hukommelsen)
Stauder, der er besværlige, men smukke.
Alliker, der møver sig ind overalt på de andre fugles pæle.
Ribsbuske - det er ikke nødvendigt at have mange buske og beskære dem, man kan nøjes med én, som man ikke beskærer.
Hvordan man skærer en gren af et træ, og hvordan træet læger sig selv derefter. Jeg vidste det godt lidt, men Søren Ryge forklarer det så fint.
Riddersporer.
"Det der er en gærdesmutte", afbryder han sig selv for at indskyde.
Og vi genså solsikkecirklen, der gerne skulle blomstre med digitalis senere på året.
Og så havde hans barnebarn jo fundet skelettet af hans gamle vædder ude på marken, og det havde de hængt op i klatretræet, og hvis der var nogle der ikke kunne forstå det, var det bare ærgerligt.
(Frit efter hukommelsen)
Status
Min søn har filtet et hjerte til mig, et lillebitte et, jeg kan gå rundt med i lommen. Verden er fuld af rapsmarker og mælkebøtter. Jeg elsker alt det gule. På arbejdet gik nettet ned, så vi ikke kunne arbejde. Jeg går tidligere og tidligere i seng dag for dag, arbejdslivet sniger sig ind på mit overskud.
tirsdag, april 17, 2007
Gammel hud
Efter at Aslak har siddet i badet og er blevet rynket, er vi blevet enige om, at hans fødder er firs år, hans hænder hundrede.
It's a hard knock life
Uha, det er hårdt at arbejde fuldtids og være under oplæring. Min hjerne er ved at eksplumdere. Der er Dybdegående Åben Poetisk Scene i aften på Gemmestedet, men jeg ved ikke, om jeg orker at tage af sted. Måske jeg bare skulle hvile min sjæl.
mandag, april 16, 2007
Spøgelser
Da Aslak fik børstet tænder, før han skulle sove, kunne han berette følgende:
"Mor, spøgelser er enten usynlige eller hvide som lagener eller gennemsigtige".
Man må sige, at han har styr på sagerne.
"Mor, spøgelser er enten usynlige eller hvide som lagener eller gennemsigtige".
Man må sige, at han har styr på sagerne.
Arbejde, hverdag
Så er det min første arbejdsdag på mit nye job. Jeg har lavet madpakke og alt muligt, noget jeg ikke har prøvet i årevis, da jeg altid har befundet mig i umiddelbar nærhed af kantiner. Men ikke nu, så vidt jeg ved. Jeg er vældig spændt på at komme i gang. Jeg har en god idé om, hvad jeg skal, men der er meget der skal læres den næste tid, og jeg krydser fingre for, at min gode mavefornemmelse angående arbejdspladsen holder. Men mon ikke?...jeg er god til at finde mig til rette, synes jeg.
Ellers må man jo ty til King Missile: "Take stuff from work, it's the only way to feel better about your job".
Ellers må man jo ty til King Missile: "Take stuff from work, it's the only way to feel better about your job".
søndag, april 15, 2007
Søren Ryge - still going strong
Jeg har lige hentet Rasmus fra dødsmetal, og forinden nåede jeg at se det meste af Søren Ryges første program i denne sæson, om det så hedder DR Derude eller hvad det gør. I hvert fald fik Søren Ryge hængt stærekasser op og hjalp til med at fange en sneppe. Og tænk, hans færøske sweater er 8 år gammel nu.
Sidste chance
I dag er officielt min sidste dag som arbejdsløs akademiker (i hvert fald i denne omgang).
lørdag, april 14, 2007
Generel forsamling
I dag har jeg været til generalforsamling i Enhedslisten Århus. Urtete og hindbærroulade, dagsorden, procedure, vedtægtsændringer, talerlister, snak om organisation og et socialistisk samfund. Så behøver jeg ikke drømme mig til halvfjerdserne, de er jo lige her - bare med internet og mobiltelefoner, altsammen brugbart for den revolutionære kamp, som jeg deltager i mindst denne ene gang om året.
fredag, april 13, 2007
Mælkebøttedag
I dag er det mælkebøttedag. Dagen hvor jeg så årets første mælkebøtter. Det kan godt være, at de har været der et stykke tid, men i dag er mælkebøttedag for mig.
Og nede i Århus Havn ligger Greenpeace-skibet Arctic Sunrise - Julie og jeg vinkede til det i dag.
Og i Aalborg havn for et par dage siden så jeg Elbjørn, isbryderen der nu er museumsskib, og som minder mig om firserne med overiset Limfjord.
Og nede i Århus Havn ligger Greenpeace-skibet Arctic Sunrise - Julie og jeg vinkede til det i dag.
Og i Aalborg havn for et par dage siden så jeg Elbjørn, isbryderen der nu er museumsskib, og som minder mig om firserne med overiset Limfjord.
torsdag, april 12, 2007
Erotica
Og mere sex: Jeg havde helt glemt at juble over, at radioprogrammet P3 United i går genoplivede programmet "Erotica" med Alex Nyborg Madsen for en kort bemærkning. Sikke dejligt nostalgisk. Det passede lige med, at jeg nåede at høre det meste af genoplivningen i bilradioen på min tur fra fra Århus til Aalborg. "Erotica" var et fedt program. Det kom søndag aften kl. 23, kan jeg huske. Når jeg hele aftenen havde lyttet til P4 i P1 med te, røgelse, stearinlys og sort neglelak, og når Sort Sol så havde rundet "Det elektriske barometer" af med ordene "når solen stikker af, og månen lugter blod, så ved du hvem du er, mørket hænger i en tråd", plejede jeg at slå over på "Erotica", som jeg ofte endte med at falde i søvn til. Alex Nyborg Madsen har sådan en beroligende stemme, og det var fint at genhøre lidt "Erotica" med gamle jingler og alting, men programmet ville blive et helt andet, hvis det kørte i dag. Som Alex sagde i går, så baserede programmet sig jo på spørgsmål og svar indsendt via snail mail. Nu om dage ville folk jo bombardere programmet med sms'er og emails, hvilket jo alt andet lige ville give et andet tempo.
Orgasmer
Nu snakkes der (i hvert fald i Ekstra Bladet) igen om kvinder, der faker orgasmer.
Dette emne behandles i Seinfeld-episoden "The Mango", første episode af sæson 5. Her er George bekymret for, om hans kæreste faker sine orgasmer, og Elaine fortæller, at hun fakede alle sine orgasmer, da hun var kæreste med Jerry, hvilket får Jerry til at kræve en ekstra chance hos hende.
Jeg kan ærlig talt ikke se det store problem. Eller jo, jeg kan se det store problem, hvis kvinder sådan generelt går rundt og bliver snydt/snyder sig selv for orgasmer, og det er der måske noget om, men hvorvidt de faker under samlejer, siger kun meget lidt om dette.
Sagen er, at det nogle gange er smartest at fake en orgasme, fordi det lige i situationen måske handler om noget andet, for eksempel at man godt vil sove eller et sted hen uden at tage en pinlig samtale ("if you've seen enough already and just wanna get some sleep", som både Elaines kollega og Kramer formulerer det i "The Mango").
Dette er ofte relevant, hvis det drejer sig om en one night stand, hvor manden har den vrangopfattelse, at kvinden kommer, hvis bare der pumpes ind-ud længe nok. Her kunne kvinden med fordel fortælle manden, at det i mange tilfælde virker bedre, hvis klitoris inddrages, men måske er manden bare ikke dét værd. Hvis hun vil mere med manden, er det nok til begges fordel, at de får snakket om dette, men lige den nat i fuldskab giver det da god mening at fake. Så har man da også fået et indtryk af, hvilken mand man har fået med hjem eller hvor nu, så man kan vurdere, om man vil lære ham om elementær kvindelig anatomi, eller om man helst vil slippe. Det er sgu da fair nok.
Et eller andet sted er det ovenikøbet en positiv ting, hvis man er nødt til at fake, for så betyder det, at manden bekymrer sig om kvindens orgasme og ikke bare sørger for sin egen. Og så igen, så er vi mennesker så forskellige. Jeg har aldrig forstået de der t-shirts med teksten "kvinder har også ret til orgasme - hvis de kan nå det", for hvis det sker på den rigtige måde, kan jeg få orgasme hurtigere end mange mænd. Og så er vi tilbage til Seinfeld, hvor Kramer også har faket, som han siger. I en mere eller mindre ligegyldig sex-situation kan både mænd og kvinder have lyst til at fake og komme videre. Og det er jo velment og sødt, at man faker i stedet for bare abrupt at stoppe - en slags seksuel høflighedsfrase.
Og så har jeg altså den holdning, at man grundlæggende er ansvarlig for sin egen orgasme. Det er synd for de mennesker, der ikke får orgasmer, for de snyder sig selv, men orgasmer kan man da altid skaffe sig. Hvis man er uenig i dette, tilhører man enten en seksuel minoritet, eller også har man ikke øvet sig nok. At man er ansvarlig for sin egen orgasme og seksualitet generelt skal dog ikke forstås sådan, at jeg mener, at man bare skal køre hvert sit ego-trip og egentlig kunne undvære hinanden, men jeg mener nu, at ingen sex (med andre) er bedre end dårlig sex langt hen ad vejen. Sex kan være andet end orgasmer og f.eks. give nærhed og bekræftelse, og det er jo fint nok, men orgasmer kan man snildt hente med sig selv, hvis samlejet ikke lige lægger op til det. Når det er sagt, synes jeg da, at det er at foretrække at få orgasmerne sammen, når man har valgt at høre sammen i et forhold, men det kan mennesker jo se forskelligt på, som mennesker ser forskelligt på så mange ting.
Til mænd, der som Jerry baserer deres stolthed på, om de nu giver deres kvinder orgasme: Lær at gøre det rigtige, det er ofte nemt med dialog og måske lidt træning. Og til kvinder, der gerne vil have orgasme under samleje: Tal i stedet for at tie, og hjælp dig selv om nødvendigt. Hvis kvinder bare tillader sig selv at turde få orgasme, så går det nok alt sammen.
Jeg synes, at det er synd for de kvinder, der ikke tør holde af deres krop og benytte sig af dens funktioner, og en fake orgasme som seksuel høflighedsfrase er der som sådan ikke noget galt med, men hvis det er reglen mere end undtagelsen, bliver man jo nok træt af det i længden.
Se The Mango!
(og hey, nu har jeg også en sexblog)
Dette emne behandles i Seinfeld-episoden "The Mango", første episode af sæson 5. Her er George bekymret for, om hans kæreste faker sine orgasmer, og Elaine fortæller, at hun fakede alle sine orgasmer, da hun var kæreste med Jerry, hvilket får Jerry til at kræve en ekstra chance hos hende.
Jeg kan ærlig talt ikke se det store problem. Eller jo, jeg kan se det store problem, hvis kvinder sådan generelt går rundt og bliver snydt/snyder sig selv for orgasmer, og det er der måske noget om, men hvorvidt de faker under samlejer, siger kun meget lidt om dette.
Sagen er, at det nogle gange er smartest at fake en orgasme, fordi det lige i situationen måske handler om noget andet, for eksempel at man godt vil sove eller et sted hen uden at tage en pinlig samtale ("if you've seen enough already and just wanna get some sleep", som både Elaines kollega og Kramer formulerer det i "The Mango").
Dette er ofte relevant, hvis det drejer sig om en one night stand, hvor manden har den vrangopfattelse, at kvinden kommer, hvis bare der pumpes ind-ud længe nok. Her kunne kvinden med fordel fortælle manden, at det i mange tilfælde virker bedre, hvis klitoris inddrages, men måske er manden bare ikke dét værd. Hvis hun vil mere med manden, er det nok til begges fordel, at de får snakket om dette, men lige den nat i fuldskab giver det da god mening at fake. Så har man da også fået et indtryk af, hvilken mand man har fået med hjem eller hvor nu, så man kan vurdere, om man vil lære ham om elementær kvindelig anatomi, eller om man helst vil slippe. Det er sgu da fair nok.
Et eller andet sted er det ovenikøbet en positiv ting, hvis man er nødt til at fake, for så betyder det, at manden bekymrer sig om kvindens orgasme og ikke bare sørger for sin egen. Og så igen, så er vi mennesker så forskellige. Jeg har aldrig forstået de der t-shirts med teksten "kvinder har også ret til orgasme - hvis de kan nå det", for hvis det sker på den rigtige måde, kan jeg få orgasme hurtigere end mange mænd. Og så er vi tilbage til Seinfeld, hvor Kramer også har faket, som han siger. I en mere eller mindre ligegyldig sex-situation kan både mænd og kvinder have lyst til at fake og komme videre. Og det er jo velment og sødt, at man faker i stedet for bare abrupt at stoppe - en slags seksuel høflighedsfrase.
Og så har jeg altså den holdning, at man grundlæggende er ansvarlig for sin egen orgasme. Det er synd for de mennesker, der ikke får orgasmer, for de snyder sig selv, men orgasmer kan man da altid skaffe sig. Hvis man er uenig i dette, tilhører man enten en seksuel minoritet, eller også har man ikke øvet sig nok. At man er ansvarlig for sin egen orgasme og seksualitet generelt skal dog ikke forstås sådan, at jeg mener, at man bare skal køre hvert sit ego-trip og egentlig kunne undvære hinanden, men jeg mener nu, at ingen sex (med andre) er bedre end dårlig sex langt hen ad vejen. Sex kan være andet end orgasmer og f.eks. give nærhed og bekræftelse, og det er jo fint nok, men orgasmer kan man snildt hente med sig selv, hvis samlejet ikke lige lægger op til det. Når det er sagt, synes jeg da, at det er at foretrække at få orgasmerne sammen, når man har valgt at høre sammen i et forhold, men det kan mennesker jo se forskelligt på, som mennesker ser forskelligt på så mange ting.
Til mænd, der som Jerry baserer deres stolthed på, om de nu giver deres kvinder orgasme: Lær at gøre det rigtige, det er ofte nemt med dialog og måske lidt træning. Og til kvinder, der gerne vil have orgasme under samleje: Tal i stedet for at tie, og hjælp dig selv om nødvendigt. Hvis kvinder bare tillader sig selv at turde få orgasme, så går det nok alt sammen.
Jeg synes, at det er synd for de kvinder, der ikke tør holde af deres krop og benytte sig af dens funktioner, og en fake orgasme som seksuel høflighedsfrase er der som sådan ikke noget galt med, men hvis det er reglen mere end undtagelsen, bliver man jo nok træt af det i længden.
Se The Mango!
(og hey, nu har jeg også en sexblog)
onsdag, april 11, 2007
Road trip
I dag tog jeg spontant til Aalborg. Det kom sig dels af, at jeg indså, at jeg nu kun har få dage tilbage, før jeg igen har fuldtidsarbejde og dermed ikke frit kan køre land og rige rundt, og dels af, at jeg skriver lidt på en bog om min far, eller rettere om mig selv, eller måske snarere om det ikke at have haft en far og det at være datter af en landevejsridder. I hvert fald havde jeg brug for at lave noget (om ikke andet så åndelig) research. Jeg valfartede derfor til steder, der har betydet noget for mig i Aalborg, fixpunkter i mit liv, såsom Vesterbrotyren (den brøler hver gang der går en jomfru forbi - den har været stille i årevis), Limfjordsbroen, højhuset på Grønlandstorvet (a.k.a. Selvmordsskibet), min mormors gamle rækkehus på Frederik Bajers Vej, og det der i gamle dage var Lille Tornhøj Skole. Til frokost mødtes jeg med min lillesøster Minna, der bor i Aalborg Øst. Vi spiste en sandwich på Prins Ib, og bagefter kørte vi i City Syd, hvor vi blandt andet købte hårbøjler, Ja, netop hårbøjler. Sådan en sad konstant på min knold i firserne (den kom kun af, når ridehjelmen skulle på), men siden har jeg ikke rigtig sat pris på dem. Nu har de været fremme igen i nogen tid, og sikke en komfort, de bringer, og så usmarte er de da heller ikke, så nu har både Minna og jeg forsyninger af firserbøjler.
Bogen jeg er ved at skrive hedder i øvrigt "Stodderdatter", og indtil videre har jeg planlagt, at den skal indeholde følgende kapitler:
Første kapitel:Selvmordsskibet
Andet kapitel:Svejseøjne
Tredje kapitel:Limfjordsbroen
Fjerde kapitel:Fyrtårnet
Femte kapitel:Vindharpen
Sjette kapitel:Stodderdatter
Syvende kapitel:Pippi Langstrømpe
Bogen jeg er ved at skrive hedder i øvrigt "Stodderdatter", og indtil videre har jeg planlagt, at den skal indeholde følgende kapitler:
Første kapitel:Selvmordsskibet
Andet kapitel:Svejseøjne
Tredje kapitel:Limfjordsbroen
Fjerde kapitel:Fyrtårnet
Femte kapitel:Vindharpen
Sjette kapitel:Stodderdatter
Syvende kapitel:Pippi Langstrømpe
Helikopter
I går eftermiddags da jeg trådte ud af huset her, cirklede en helikopter over mit hoved. Jeg tænkte, at det nok var PET eller Echelon eller TV2 News eller sådan noget, men nu lader det til, at det var denne her helikopter - evt. som dække for noget andet, for at jeg ikke helt behøver at droppe mine konspirationsteorier.
tirsdag, april 10, 2007
Sein Language, Sein off

I dag var jeg på Statsbiblioteket at (foruden den sædvanlige omgang sagalitteratur o.lign.) afhente diverse bøger om Seinfeld. Besættelsen griber om sig. Jeg lånte:
Seinfeld: The Totally Unauthorized Tribute (Not That There's Anything Wrong with That)
Sein Off: Inside The Final Days Of Seinfeld
og
Sein Language
På billedet daser jeg i sofaen med førstnævnte ...
mandag, april 09, 2007
I gang igen
Selv om jeg først starter arbejde på mandag (det er blevet rykket fra 1. maj til 16. april), glæder jeg mig alligevel til, at det fra i morgen bliver hverdag igen. Verden har været lidt for stille.
I dag har jeg mest hygget med Aslak, indtil jeg kørte ham hjem til hans far, og her til aften var jeg på besøg hos Julie til karrysuppe, pirogger og Anna Pihl.
Og så har jeg opdaget min særlige superheltekraft: Jeg heler meget hurtigt. Mine sår på hænderne ser allerede meget bedre ud, og jeg kan nu bruge hele to fingre på venstre hånd uden alt for mange smerter.
I dag har jeg mest hygget med Aslak, indtil jeg kørte ham hjem til hans far, og her til aften var jeg på besøg hos Julie til karrysuppe, pirogger og Anna Pihl.
Og så har jeg opdaget min særlige superheltekraft: Jeg heler meget hurtigt. Mine sår på hænderne ser allerede meget bedre ud, og jeg kan nu bruge hele to fingre på venstre hånd uden alt for mange smerter.
søndag, april 08, 2007
Blod og brandsår
Her sidder jeg og skriver kun med højre hånd og venstre hånds pegefinger. Jeg mestrer ikke et perfekt tifingersystem normalt, men lige nu er jeg nødsaget til at benytte endog færre fingre, end jeg plejer.
Det var ellers et fedt åbent hus i weekenden, en masse dejlige mennesker i Lisbjerghytten, to dejlige blót, bål og meget mere. Og nu til sagen: Rasmus, Aslak og jeg sov på et værelse med hems. Der var en smal trappe op til hemsen, hvor vi selvfølgelig valgte at sove for hyggens skyld. Ved siden af trappen var der et tov, der agerede en art gelænder. Jeg gik hele weekenden og formanede Aslak at være forsigtig, når han skulle op og ned, men her i nat gik det ikke desto mindre galt - for mig selv heldigvis kun. Jeg gled i mine strømpebuksefødder i nattens mulm og mørke på det øverste trin og faldt hele vejen ned udelukkende med venstre hånd krampagtigt lukket om tovet. Det gik så galt, at jeg nu ikke har hud på tre af mine fingerspidser, brandsår på alle fingre og nogle i håndfladen, det bløder og væsker fra to fingre, og så må det vist være detaljer nok. Shit, det gør ondt. Og jeg klarer mig med een hånd, dog jo så heldigvis den højre. Sikke en redelighed. Jeg har også et blåt lår og en forvredet fod, men det blegner lidt ved siden af hånden, der klart er det værste.
Men man skal jo vende ting til det bedste: Jeg slap for rengøringen i dag, og nu skal jeg ud at begå en masse kriminalitet, for det næste lange tid sætter jeg ingen fingeraftryk ....
Det var ellers et fedt åbent hus i weekenden, en masse dejlige mennesker i Lisbjerghytten, to dejlige blót, bål og meget mere. Og nu til sagen: Rasmus, Aslak og jeg sov på et værelse med hems. Der var en smal trappe op til hemsen, hvor vi selvfølgelig valgte at sove for hyggens skyld. Ved siden af trappen var der et tov, der agerede en art gelænder. Jeg gik hele weekenden og formanede Aslak at være forsigtig, når han skulle op og ned, men her i nat gik det ikke desto mindre galt - for mig selv heldigvis kun. Jeg gled i mine strømpebuksefødder i nattens mulm og mørke på det øverste trin og faldt hele vejen ned udelukkende med venstre hånd krampagtigt lukket om tovet. Det gik så galt, at jeg nu ikke har hud på tre af mine fingerspidser, brandsår på alle fingre og nogle i håndfladen, det bløder og væsker fra to fingre, og så må det vist være detaljer nok. Shit, det gør ondt. Og jeg klarer mig med een hånd, dog jo så heldigvis den højre. Sikke en redelighed. Jeg har også et blåt lår og en forvredet fod, men det blegner lidt ved siden af hånden, der klart er det værste.
Men man skal jo vende ting til det bedste: Jeg slap for rengøringen i dag, og nu skal jeg ud at begå en masse kriminalitet, for det næste lange tid sætter jeg ingen fingeraftryk ....
torsdag, april 05, 2007
Closing Time
Så er verden jo så lukket ned for nogle dage. Det er både uretfærdigt og dybt utidsvarende, at nogle menneskers fantasifulde såkaldte religion skal have så stor magt over samfundets indretning, men oh well ...
I dag skal vi ikke så meget, men i weekenden holder
Aarhus Blótlaug åbent hus for hedninge over det ganske land. Det skal blive fint.
I dag skal vi ikke så meget, men i weekenden holder
Aarhus Blótlaug åbent hus for hedninge over det ganske land. Det skal blive fint.
onsdag, april 04, 2007
Seinfelds New York
Jeg har lige hygget mig med denne side, der både er morsom for en sygeligt besat Seinfeld-fan som undertegnede på grund af indholdet, men også generelt morsom for folk, der husker internettet i gamle dage, fordi siden ser helt gammeldags ud. Den er vel også i efterlønsalderen målt i internetår ...
(citat fra siden "I have photographs for each location, but they're still in my camera, so we will all have to wait until I either scan the images or get them developed onto a CD" (1998)).
(citat fra siden "I have photographs for each location, but they're still in my camera, so we will all have to wait until I either scan the images or get them developed onto a CD" (1998)).
TMNT
I eftermiddags var Rasmus, Aslak og jeg i biografen og se TMNT, den nye Turtles-film. I udgangspunktet var det mest for Aslaks skyld, at vi tog ind og så netop den, men jeg må nu også indrømme, at jeg har en lille svaghed for Turtles. Typisk for mig er det dog mest af alt filmens milieu, der betager mig - dette dystre New York med døgnåbne butikker, vild trafik, skyskrabertage, regnvåde gader, by og atter by, og så pizza og telefonbokse, slidte sofaer og actionhelte, ikke nogen dårlig cocktail.
Det regner i regnskoven
I dag var Rasmus, Aslak og jeg i Randers Regnskov. Aslak var den eneste af os, der havde været der før (med børnehaven for et par år siden), og det var en fin oplevelse. Rasmus og Aslak fik dog lov at gå alene i slangehuset. Jeg er meget usippet med hensyn til kryb og insekter og den slags, bring it on, men slanger kan jeg ikke med. Aslak fik en odderbamse, og bagefter spiste vi på McDonald's. Se dét er forårsferie.
Her til aften har jeg været til digtoplæsning på Café Gemmestedet. Først var der oplæsning ved Marianne Larsen, der virker meget rar, men hvis digtning altså mildest talt ikke rigtig siger mig noget. Derefter var der åben scene.
Da jeg for lidt siden kørte hjem i bilen, hørte jeg midnatsradioavisen for første gang meget længe.
Er store briller mon på vej "in" igen? Nu har briller ellers skullet være smalle i lang tid, så måske er det på tide.
Her til aften har jeg været til digtoplæsning på Café Gemmestedet. Først var der oplæsning ved Marianne Larsen, der virker meget rar, men hvis digtning altså mildest talt ikke rigtig siger mig noget. Derefter var der åben scene.
Da jeg for lidt siden kørte hjem i bilen, hørte jeg midnatsradioavisen for første gang meget længe.
Er store briller mon på vej "in" igen? Nu har briller ellers skullet være smalle i lang tid, så måske er det på tide.
mandag, april 02, 2007
Hjemve
I formiddags var Julie og jeg i Biocity og så Hjemve, selv om - eller måske netop fordi - den har fået dårlige anmeldelser. Og den var faktisk utroligt underholdende. Jeg grinede og grinede, og det er ellers sjældent, at jeg decideret griner med lyd på og det hele. Nuvel, det er måske ikke noget stort filmkunstværk eller en særligt blivende oplevelse, men der er mange absurde og grinagtige episoder og præmisser. Man kender typerne, men de overrasker også. Og så udspiller det hele sig i et samfund, der nærmest er Dogvilles venlige søster.
Efter filmen spiste vi en sandwich i Rådhusparken, og senere igen mødtes jeg med Aslaks far og fik Aslak med hjem. Nu er ferien kickstartet, der skal slappes af og hygges, men vi skal også ud at se - dog ikke med DSB.
Efter filmen spiste vi en sandwich i Rådhusparken, og senere igen mødtes jeg med Aslaks far og fik Aslak med hjem. Nu er ferien kickstartet, der skal slappes af og hygges, men vi skal også ud at se - dog ikke med DSB.
søndag, april 01, 2007
Sprogrevseri
Bo nævner "sprogrevseri", som han som regel ikke bryder sig om, hvis jeg forstår ham ret.
Selv er jeg en stor sprogrevser. Jeg har arbejdet med mig selv og er blevet mildere og har fået markant bedre situationsfornemmelse med årene, men jeg mener, at sproglige fejl er til for at blive rettet. Jeg lader mig derimod ikke diktere af hverken ordbøger eller eksperter, når jeg gør mig til dommer over, hvad der er sproglige fejl. Jeg indrømmer nemlig, at jeg gør mig til dommer, for jeg mener (i al beskedenhed ;-)), at jeg er en så ultimativ sprogkender, at jeg ikke alene overordnet set har tjek på, hvordan ting staves, og hvordan kommaer sættes og sådan, men at jeg faktisk kan se lige igennem folks sprog og vurdere, om folk bruger sproget begavet, for det er det, jeg mener, at folk skal.
Jeg er all for forandringer, udvikling, eksperimenteren og deslige, men når jeg kan se, at folk tydeligvis tager fejl (vi snakker nutids-r'er, genitivapostroffer og den slags, men såmænd også "chance", når det faktisk er en "risiko") og ville bruge sproget bedre, dersom de var mere begavede sprogbrugere, ja så falder hammeren.
Altså (sagt og forhåbentlig forstået med en god portion selvironi og humor):
Velovervejede sprogbrugere kan gøre, hvad de vil - dumme mennesker skal afrettes, så samfundet bliver lidt mindre dumt.
P.S. Det kan smutte for enhver, og fred være med tastefejl, travlhed og kompromisser for komfortens skyld.
Selv er jeg en stor sprogrevser. Jeg har arbejdet med mig selv og er blevet mildere og har fået markant bedre situationsfornemmelse med årene, men jeg mener, at sproglige fejl er til for at blive rettet. Jeg lader mig derimod ikke diktere af hverken ordbøger eller eksperter, når jeg gør mig til dommer over, hvad der er sproglige fejl. Jeg indrømmer nemlig, at jeg gør mig til dommer, for jeg mener (i al beskedenhed ;-)), at jeg er en så ultimativ sprogkender, at jeg ikke alene overordnet set har tjek på, hvordan ting staves, og hvordan kommaer sættes og sådan, men at jeg faktisk kan se lige igennem folks sprog og vurdere, om folk bruger sproget begavet, for det er det, jeg mener, at folk skal.
Jeg er all for forandringer, udvikling, eksperimenteren og deslige, men når jeg kan se, at folk tydeligvis tager fejl (vi snakker nutids-r'er, genitivapostroffer og den slags, men såmænd også "chance", når det faktisk er en "risiko") og ville bruge sproget bedre, dersom de var mere begavede sprogbrugere, ja så falder hammeren.
Altså (sagt og forhåbentlig forstået med en god portion selvironi og humor):
Velovervejede sprogbrugere kan gøre, hvad de vil - dumme mennesker skal afrettes, så samfundet bliver lidt mindre dumt.
P.S. Det kan smutte for enhver, og fred være med tastefejl, travlhed og kompromisser for komfortens skyld.
Wake up call
Efter en dejlig dag og aften i går med hårdt arbejde og samvær, bål, bøffer på svingpande, trommer og sækkepibe, blót, indvielse af en Thor-statue, gode samtaler og meget mere og en lang, god nats søvn vågner man så op til dette.

