Festuge

Langt hen ad vejen ser jeg Århus Festuge som en Pestuge, hvor omegnens folk, der ellers kun kommer ind til byen til nogens polterabend, vælter rundt i gaderne med tomme blik i øjnene, store fadøl i plasticglas og pizzaslices op til begge ører. "Hvad skulle der så være galt med det?", vil nogen måske spørge. Jeg ved det ikke. Jeg kan bare bedre lide byen, når den er befolket af byens folk, når pøblen har travlt med at samle møbler fra Ikea og vaske deres biler ude i sovebyerne. Men det er et nuanceret spørgsmål, for på en eller anden hemmelig måde kan jeg også godt lide livet, når gaderne befolkes tæt. De handlende gør lidt ekstra, kunstnerne gør lidt ekstra, og der er black metal-indianere på Clemensbro. De indianere har været der altid med de samme panfløjter, men i år er de blevet black metal. Panfløjter og corpse paint. Meget underholdende og meget meget mystisk.

I går eftermiddags var Aslak og jeg nede i byen, fordi vi skulle se Julie danse i et optog, der tog sin begyndelse i Grønnegade. Mens vi stod på hjørnet af Grønnegade og Nørre Allé og hang ud, skete livet (Life is what happens to you while you're busy making other plans). Aslaks fars kærestes far og dennes kæreste (moderne familier!) kom forbi, fordi Aslaks fars kærestes far var ved at vise sin kæreste Grønnegade, der havde været hans kælkebakke, da han voksede op. Han kunne berette, at skiltet med "Dame-Frisør" eller et tilsvarende havde hængt dér på hjørnet siden 1938. Og Landevejens Væltepeter og Nøddeknækkeren kom forbi og fik en sludder. Og vi spiste en is og så på liv og hestevogne, trafik og mennesker. Bagefter købte vi mad med hjem fra Nørregrill, der har forsynet mig med take out i mange år. Jeg er glad for deres iskender kebab, og i Æsken-dagene var det vores faste falafel-sted. Vi var vegetarer dengang. Derefter tog Aslak og jeg hjem og hyggede med slik, fjernsyn og Harry Potter-højtlæsning. Vi læser p.t. Hemmelighedernes Kammer. Det er sjovt at læse den på dansk - jeg har jo kun læst dem på engelsk og kender ikke alle den danske oversætters oversættelsesvalg. Det er hyggeligt at læse højt for Aslak, men ret beset kan han for længst læse så godt, at det ikke er nødvendigt. Da jeg kunne læse så godt selv i sin tid (som 5-årig, siger min mor), måtte jeg selv tage over. Min mor holdt op med at læse Jerutte fra Ræverød for mig, da hun opdagede, at jeg selv læste flere kapitler videre, når hun havde sagt godnat.

Nu skal vi snart ned i byen. Aslak og jeg snupper lidt brunch, og så skal jeg være post i poetisk stafetløb. Gang i byen!