Indermad og vampyrfilm

Når man har afleveret speciale, skal det fejres med indermad og vampyrfilm. Sådan er reglerne. Indermad er overstået (jeg har chapati og raita helt op til halsen), vampyrfilm følger, når Aslak er puttet.

Over and out.

Farvel Fru Professor

Så er jeg færdig på universitetet. Specialet er afleveret, og selv om der er en principiel risiko for at dumpe, så er jeg færdig på universitetet, for guderne skal vide, at jeg ikke skriver speciale én gang til. Det gik lidt hurtigt med at skrive det og det ikke udtryk for fantastiske forskningsresultater, meeeeen det er cirka så godt, som jeg kan gøre det, så hvis det ikke kan godkendes, må jeg gå igennem livet uden at være cand.mag. Jeg skyder med andre ord ikke skindet, før bjørnen er skudt, men jeg satser dog på, at graden er i hus.

De Verbis Quaerendis - nu med foto

Alt er nu for sent

Nu er specialet kopieret og indbundet med spiralryg (tak til Ole på Huset, den hjælpsomme mand) og ligger klart til aflevering i morgen. Jeg må ikke kigge, for så risikerer jeg at få øje på fejl, det er for sent at rette. Jeg har dog tjekket, at siderne sådan nogenlunde ser ud til at være der allesammen.

Og aldrig så snart var dette klaret, før der skulle pakkes og sendes Vølser (Vølse er jo Forn Sidrs medlemsblad), så det er resten af dagen nærmest gået med. Nu er jeg helt og aldeles udkørt, men hey, jeg kan også bare gå tidligt i seng, for der er ikke flere fodnoter, der skal tjekkes, ikke flere afsnit, der skal skrives om, ikke mere typografi, der skal finpudses, ikke flere oversættelser, der skal overvejes.

Afleverede over 100 bøger på Statsbiblioteket i dag. Nu kan jeg se stuegulvet igen. Fantastisk.

Nedtælling

Nedtælling til kopiering og spiralrygindbinding (på Huset) af speciale: ca. 3 timer. Nu kan jeg virkelig kun nå småting.

Jeg HAR lavet forside og sådan. Nu findes der jo ikke billeder af Fronto, og jeg syntes, at forsiden så lidt tom ud, så jeg smed et stykke af den latinske tekst (som Rasmus i forvejen har indscannet for mig, fordi teksten skal med som appendix) ind i paint (så avanceret er jeg) og fik den til at se lidt mere slidt ud. Håber akademisk vejleder medsamt censor sætter pris på den slags moderne kunst.

Nedtælling

Dage til specialeaflevering: 2 (men jeg vil have det trykt i morgen, så ret beset er der kun en enkelt dag tilbage at finpudse i). Det afholdt mig nu ikke for at tage til oldislandsk studiegruppe i går, så jeg må jo føle, at jeg har tid nok. Jeg HAR også allerede flyttet alle fodnoterne til efter komma/punktum, som min vejleder ønsker.

Havde sådan en nat i nat, hvor jeg så på uret (clockradio fra firserne) mindst hver time og altså ikke kunne falde helt ordentligt i søvn.

Bugger off, it's .....gone.

Kruset, der blev udødeliggjort i min første blogpost nogensinde er nu ikke længere. I går var vi på genbrugsstationen med en masse forskelligt, blandt andet kruset, der revnede for nogen tid siden, og da det lå dér i sanitets-/stentøjs-containeren, måtte jeg simpelthen forevige det på trist lossepladskumringsbillede.

Nedtælling

Nedtælling til specialeaflevering: 3 dage.

I nat drømte jeg, at jeg havde mistet det ene øje og skulle have indsat et griseøje i stedet. Det var dog kun nogle universitetsundervisere, der kunne vejlede mig i, hvilket griseøje der var det rette, og de var ikke til stede. Jeg valgte et (for der ligger jo griseøjne rundt omkring på jorden), som viste sig at være for lille (til gengæld kunne jeg spille på harmonika i drømmen).

Da jeg vågnede, var der kommet mail med rettelser og forslag fra min vejleder. Nu har jeg nok at se til.

Matador

Så kom der ikke Matador. What's with that? Bedst som man var hjemme uden planer en lørdag ...tsk.

SSS

Min verden er stadig speciale og Seinfeld, og i går koncert med Satyricon, ond og gennemført.

I specialet har jeg nu skrevet summary in English, jeg er færdig med alle mine indledninger (til hvert af de ni breve, jeg har oversat), jeg har næsten helt styr på litteraturlisten, jeg har tekstbehandlet, så godt jeg kan, og mangler nu mest at forbedre min oversættelse og at lave noter til lidt forskelligt indholdsmæssigt.

Vedr. Seinfeld sæson 7 vil jeg gerne komme med en advarsel til dem, der gerne vil se den med danske undertekster: På disc 4 skal man til nogle af afsnittene vælge hollandske undertekster for at få de danske frem. Sikke noget rod.

Hestedag

Det blev ikke kun til (overværelse af) skoning af 1 stk. hest (på Julies arbejdsplads), det blev også til tur i Bazar Vest, chili-te og ridetur på dejlige islændere uden sadel hjemme i Brabrand (Julies ende af Brabrand, ikke min).

Nu sidder jeg med ømme lår og beskidte negle og retter i mit speciale. Snart skal vi ud at spise med gutterne (Rasmus') før koncerten med Satyricon i aften.

Hestesko

I dag skal jeg med ud til en hest, der skal have sko på.

Valhalla

Var hos Dr. Frank her i eftermiddag og aften. Vi hørte metal og atter masser af høj metal. Alt fra Gorefest over Satyricon (som vi skal til koncert med i morgen), Boltthrower, Maiden, Rammstein, Hypocrisy og Mötörhead til Blind Guardian, hvis Valhalla, jeg nu har på hjernen. Valhalla - No, no, we can't live Without Gods.

Bobs Saga

Min fælle i Forn Siðrs bestyrelse Michael Kamp har netop udgivet Bobs Saga. Læs den før dine børn, eller hvis du er barn, så før dine forældre.

Tillykke med det, Kamp!

Hvad går du til om onsdagen?

Jeg har som sædvanlig kørt min kæreste til dødsmetal i aften. Han går så til gengæld ikke til badminton, men kommer ikke desto mindre svedig hjem.

Seinfeld og speciale

Jeg skal skrive, jeg skal rette, jeg skal oversætte, jeg skal arbejde. Men jeg sidder og sukker. Lige nu er det svært at få gjort noget. Jeg er træt, førkølet og uinspireret, men det er altså nu, jeg for alvor skal udrette noget. Heldigvis plejer ting jo at lykkes.

Og heldigvis har jeg Seinfeld. Sæson 7 er genial. Der er mange virkelig gode episoder, f.eks. så jeg The Sponge i går, men Sæson 7 er også ekstra god, fordi episoderne er flettet endnu mere sammen end i de foregående sæsoner. Personer og udtryk går igen og igen o.s.v.

Back to life, back to reality

Så trængte hverdagen sig for alvor på igen med speciale (jeg afleverer torsdag i næste uge, det vil sige, at jeg skal have det trykt onsdag og altså gerne indføje de allersidste rettelser præcis en uge fra i dag - note to self: husk summary in English), Robinson-finale (den forkerte vandt, det skulle have været Nicole, jeg bryder mig ikke om Diego Tur) og SFO-samtale.
Jeg har fået mit Seinfeld med posten, og i aftes faldt jeg i søvn til The Soup Nazi. Rart.

TV Syd om stenen

Her kan læses om og ikke mindst ses tv-indslag fra min weekend.

Sådan ser den ud

Forn Sidrs moderne runesten fotograferet af Lars Irenessøn Nielsen.

Adressen

Til info: Den famøse sten står på Fårupvej 38 i Jelling. Go visit!

Skrevet i sten

Sikke en weekend. Jeg er alt for smadret til for alvor at skrive, men alt gik godt. Forn Siðr har nu en moderne runesten stående i Jelling. Derudover har vi fejret vores 9 års fødselsdag i Vork Bakker med en fantastisk koncert med Valravn, god mad, auktioner (hvor man kunne byde på bl.a. smykker, skulpturer og en norsk handyman) og midnatsblót, som jeg forrettede på toppen af den bakke, hvorfra Odin tidligere samme dag var nedsteget sammen med ravnene for at tænde vores ild.

Stenafsløringen havde ret massiv og positiv mediedækning. Min tale lød sådan her:

Kære frænder, kære gæster

Når man i overført betydning siger, at noget står skrevet i sten, mener man, at det er sikkert og vist og helt ufravigeligt. Vi står her i dag for at afsløre et kunstværk og en tekst, der står skrevet i sten – i helt konkret betydning. Hvad der står på stenen, vender jeg tilbage til senere. Først vil jeg gerne ganske kort opridse baggrunden for kunstværket og baggrunden for, at vi står her i Jelling sådan en novemberformiddag. For præcis 9 år og nogle få dage siden blev Forn Siðr stiftet på det smukke Mols af 12 personer fra hele landet, og i denne weekend kan vi så altså fejre jubilæum, 9 år, næsten 600 medlemmer, en godkendelse som trossamfund og en masse oplevelser senere. Det er altså en glædelig begivenhed, jeg kan garantere jer for, at kunstværket er smukt, og vi er meget stolte af at lægge det frem for Danmarks befolkning med Forn Siðr som afsender. Det lyder vel alt sammen fredeligt og behageligt. Ikke desto mindre har planerne om dette kunstværk vakt stor opsigt og endog vrede i visse kredse. Lige siden vi i foråret forsøgte at indlede et samarbejde med Jelling Kommune om en placering, har vi oplevet overskrifter om strid mellem kristne og asatro, og hver gang jeg har talt med journalister er jeg blevet spurgt, om det da ikke også bare er noget, vi gør for at provokere. Jeg har typisk svaret dem, at hvis det var ment som en provokation, ville vi nok ikke have betalt så mange penge for et smukt stykke kunst, men i stedet have opstillet en væltet godsvogn eller en gigantisk fallos. Det er nu alligevel interessant, hvorfor nogle opfatter sådan et fint tilbud og sådan et fint kunstværk som en provokation. Den konklusion, jeg er nået frem til, står for min egen regning, men jeg synes at have iagttaget, at provokationen opstår, når asatro beskues gennem kristen optik. Og vi må ikke bilde os ind, at der ikke er mere kristen optik i dagens Danmark, end man måske sådan lige tænker på. Vi lever i et samfund, der endnu har en adskillelse af kirke og stat til gode, og hvor folk, der tror på en enevældig og alvidende gud, arvesynd og såkaldt frelse har forrang og fylder mest. Og det jeg er nået frem til er, at gennem deres optik udgør vi asatro en provokation ved vores blotte tilstedeværelse. Når det altså har skabt vrede, at vi så meget som kunne overveje at rejse en såkaldt moderne runesten i det Jelling, der allerede har en sten stående, hvorpå en vis Harald erklærer danerne kristne, er det ikke stenen i sig selv, det handler om, men det den betyder. Og her er jeg altså nødt til at skære klart igennem. Hvis vores blotte tilstedeværelse og vores ønske om at være en del af det religiøse danmarkskort og f.eks. have lov til at udtrykke vores tro gennem kunst er en provokation, ja så ønsker vi at provokere. Hvis det er en provokation i sig selv, at vi dyrker mange guder og ikke anerkender den kristne gud, ja så ønsker vi at provokere.
Når det er sagt, så har vi faktisk oplevet, at virkelig mange danskere har glædet sig til denne sten, og fundet Forn Siðr og projektet sympatisk eller interessant og i hvert fald ikke provokerende. Den vrede over projektet, som vi har mødt, har så vidt jeg kan vurdere haft kristne afsendere, så det er altså ikke såkaldt almindelige danskere, der har haft noget imod, at vi markerer vores jubilæum kunstnerisk, men kristne eller kristent inspirerede grupper eller enkeltindivider. Og her er jeg igen nødt til at sige det lidt kort og kontant og på rungende jysk: Det kan vi altså ikke tage os af.
Derfor håber jeg også, at det kunstværk, som I snart får lov til at se, vil være til glæde og til gavn, til fryd og til fornøjelse for både Forn Siðrs medlemmer, alle i lokalområdet og enhver anden, der enten sætter pris på spændende kunst eller på at der er plads til den gamle skik her i landet. I Forn Siðr er vi ikke-missionerende, og det betyder, at vi mener, at asatro er noget man på ene eller anden måde skal finde i sig selv, men jeg mener i hvert fald personligt, at der var mange flere, der ville tage den forne sæd til sig, hvis de havde mod til at kaste de faste rammer og folks forventninger af sig. Det er altså ikke stenens formål at være medvirkende til at omvende folk til asatroen eller på nogen måde trække noget ned over hovedet på nogen, men jeg håber, at stenen vil være til inspiration på mange forskellige måder.
At stenen nu er færdig og rejst og klar til at komme frem i lyset, er langt fra kun Forn Siðrs fortjeneste. Jeg vil derfor gerne sige en stor tak til Filip Møller, der har lavet kunstværket. Han har arbejdet hårdt, og vi er yderst tilfredse med resultatet. Tusind, tusind tak.
Jeg vil også gerne sige tak til Sanne og Jan, der ejer det stykke jord, stenen står på. Sanne og Jan er ikke asatro overhovedet, men jeg tror godt, at jeg kan sige uden at fornærme dem, at de har udvist gode hedenske værdier ved at åbne deres verden for os og være med til at give os plads, bare fordi det synes de, at vi skal have lov til. Og tusind tak for det.
Vi har lige sunget ”Jeg ser de bøgelyse øer”, som godt nok er skrevet for en hel del år siden ved en helt anden lejlighed, men som jeg synes giver et dejligt øjebliksbillede af det land, som vi ikke bare bor i, men som vi er en aktiv del af, og af den historie, som vi er nyeste led i. Vi er dværge på kæmpers skuldre. Vores moderne runesten bliver rejst endnu i Forn Siðrs ungdomsår, men vi håber, at den vil stå i mange år og vække klangbund ikke kun i Jelling og Hovedlandet, men i hele Danmark.
Om lidt bliver den nøjagtige ordlyd af stenens runetekst afsløret. Der står, at stenen er rejst til hyldest for dem, der igen knyttede tråden til magterne, men bag disse ord skal selvfølgelig først og fremmest læses en hyldest til de nordiske guder og magter. Stenen bliver først afsløret om lidt, men i nat blev den indviet til magterne, og allerede for et godt stykke tid siden blev solhjulet på toppen indviet for sig selv. Jeg blev på et tidspunkt spurgt – også af en journalist – om det her kunstværk var religion eller kunst. Jeg kunne kun svare, at det er begge dele. Der er også stadig nogle, der kan finde på at spørge, om vi virkelig tror på vores guder, og til dem kan jeg kun sige ja, vi tror. Det står skrevet i sten! Hil magterne!

Hjernen

I anledning af udgivelsen af Erwin Neutzsky-Wulffs nyeste mursten Hjernen var jeg i går til reception hos forfatteren i Vinstrup. Mit signerede eksemplar venter nu på, at jeg bliver færdig med at rejse hedensk sten i Jelling i weekenden og med at finpudse og omstrukturere speciale.

Hele denne weekend fejrer vi i Forn Sidr altså vores 9 års fødselsdag. Forvent lidt stilhed her på bloggen, og kom endelig til Jelling lørdag formiddag, hvis du har mulighed for det.

Hus Forbi

Jeg købte de hjemløses blad Hus Forbi forleden dag, og sjældent har jeg følt mig så velkommen i et blad. Det var som om, det var skrevet direkte til mig. For det første har dette nummer en landevejsridder på forsiden. Min egen far gik jo på landevejen, og ham nåede jeg aldrig at lære at kende, så jeg kompenserer måske lidt ved en generel interesse for landevejens folk. Inde i bladet er der en forklaring på, hvad Jethro Tulls sang Aqualung handler om, en hostende hjemløs i London. Jeg har været glad for Jethro Tull i rigtig mange år, og de to plader, jeg har hørt mest, er Aqualung og Songs from the Wood, men jeg har aldrig tænkt over, hvad ordet Aqualung dækkede over, hvilket egentlig er underligt, i betragtning af hvilket tekstmenneske jeg er.
Bladet bringer herudover en stor artikel om Tordenkalven, den himmerlandske særling fra 1800-tallet, som jeg har interesseret mig for siden min barndom. Min mors faster boede i mange år i udkanten af Rold Skov og havde ud fra en lokalhistorisk interesse blandt andet en bog om Tordenkalven stående. Den læste læsehestbarnet Linda om og om igen, og jeg har selv bogen den dag i dag. Siden blev jeg også opmærksom på, at han optræder hos Johannes V. Jensen.
Og som om det ikke var nok, er der også en artikel i samme nummer om Bazar Vest, der jo ligger en (lidt lang, but still) spytklat fra mit nuværende hjem.

Et rundstykke under motorhjelmen

Der var gået en forlygtepære på bilen, så jeg kørte ud til Skoda i Århus Syd for at købe en ny. Den flinke sælger satte pæren i for mig, så nu kan vi igen. Da han åbnede motorhjelmen lå der imidlertid et rundstykke derinde. Jeg var meget mystificeret, men Skoda-manden sagde, at det ikke er ualmindeligt, at rotter, mus eller mårer gemmer sig i maskineriet og efterlader f.eks. mad.

Indbydelse

Læs her.

Jeg har da hængt ud med gutterne fra Nørresundby i de unge dage ...

I dag har jeg skaffet farlige ting i skumle havnemiljøer, men jeg har også bagt småkager, hygget med min søn og set Robinson Ekspeditionen og Nynne, hvorfra det citat, der udgør dette indlægs titel, stammer. Det er Anne-Grethe Bjarup Riis, der siger det, lige før hun ved hjælp af et trick med en nøgle bryder ind i en lejlighed.

You're a rainbow too

Så en regnbue i dag. Over motorvejen.

Apropos alt

Olesen-Olesen var som altid gode, men det er altid lidt irriterende med sådan nogle café-koncerter, hvor man står som sild i en tønde, og folk vader ud og ind ad døren hele tiden. Ole og jeg ankom lidt sent, fordi vi først skulle se Matador (med Morten Grunwald, der rystede Maudes grundvold). Efter koncerten, da folk begyndte at fordufte, nåede vi endelig frem til baren, så jeg kunne svælge i Søbogaard Mynte - meget undervurderet. Og jeg købte ord af Peter H. Olesen. Både hans nye digtsamling Apropos Alt samt Jeg vil være hvor jeg ikke er fra 2004 og så også lige sangtekstbogen Jack Kerouac i Jylland også fra 2004. Læs Peters blog her.

Bagerens fødselsdag

I dag var Rasmus i byen. Altså Århus, som han så brutalt har forladt. Jeg spiste frokost med ham og Buddhist-Palle på Dragen, og bagefter slentrede vi rundt og kiggede på gader og steder og drak en kop varm kakao på Kindrødt.

I aften skal jeg på Smagløs og høre Olesen-Olesen sammen med Ole.

Murens fald (og en digtefterlysning)

Berlinmurens fald havde også årsdag i går. Det fik jeg heller ikke skrevet noget om, selv om det strejfede mig under benzinøkonomisk landevejskørsel. Det er 17 år siden nu. Jeg var 13 og skrev om det i min dagbog.

Og en efterlysning:
Jeg husker et digt, der hed Berlin '90. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet det, men jeg savner det og husker følgende brudstykker

Du er rå Berlin...de farvestrålende kjoler som indvandrerkvinderne elsker ...promenere Ku'damm i fred...spiser Würste og Knödel...kronraget...

Nogen der har den fjerneste idé om, hvem der har skrevet digtet, og hvor jeg kan finde det? Jeg har selvsagt spurgt min ven Google uden udbytte.

Krystalnat

På grund af gårsdagens road trip (ad min gamle blafferrute - Viborg - Skive - Nykøbing - Thisted), fik jeg slet ikke ihukommet og nævnt krystalnatten.

I dag må jeg hellere få udrettet noget ...

Sentimental journey

I dag smed jeg alt, hvad jeg havde i hænderne og kørte til Thy for at besøge Gitte, som jeg ikke havde set i 8 år.

Jeg har indåndet luften i Thy i dag, jeg har indåndet luften i Thy.

I formiddags sad jeg og skulle egentlig i gang med at skrive på specialet, men inden jeg vidste af det, havde jeg andre planer, og inden jeg derefter vidste af det, drak jeg kaffe i Hundborg, hilste på bekendte i gågaden i Thisted og opdaterede Gitte på mit liv og blev opdateret på hendes.

09-11-2006 10:06:58 gitte Har du det godt??
09-11-2006 10:07:30 Linda Solskin Jo tak, hvad med dig?

[yadayadayada]

09-11-2006 10:12:29 gitte nå men vil ikke forstyrre hvis du skal arb.
09-11-2006 10:12:50 Linda Solskin Det er ok at få lov at slappe lidt af.
09-11-2006 10:12:58 Linda Solskin Jeg fik helt lyst til at køre til Thy :-)
09-11-2006 10:13:14 gitte så kom dog!! her sker ikke en skid!
09-11-2006 10:13:29 Linda Solskin Ja, hvis jeg lige hopper i bad, kan jeg være der kl. 13 ...
09-11-2006 10:13:43 gitte seriøst?
09-11-2006 10:13:50 Linda Solskin Har vi ikke altid været spontane?
09-11-2006 10:14:04 gitte det er fanme i orden!
09-11-2006 10:14:13 Linda Solskin Jamen ved du hvad, så tror jeg sgu jeg gør det.
09-11-2006 10:14:22 gitte vi ses!

Barbarernes Invasion

I aften kl. 22 sender DR1 Les Invasions Barbares, som jeg godt vil benytte lejligheden til at anbefale.

Titel

I dag er jeg (via mail) blevet enig med min vejleder om titlen på mit speciale. Den bliver (cirka):

Fronto - De Verbis Quaerendis
En oversættelse af nogle centrale tekster samt overvejelser vedrørende
oversættelsesstrategier, Frontos projekt med talekunsten og
vigtigheden af det rette ordvalg.

USA (har blod på sit flag)

Det er spændende med det amerikanske midtvejsvalg. Jeg holder naturligvis altid med demokraterne, men så alligevel gør det ofte ingen forskel, om det lige er demokrater eller republikanere, der sidder for tiden. Jeg kan godt finde på at brokke mig over danske kristne, men den kristne indflydelse i USA er alt andet lige meget større, hvilket gør en større forskel, end man lige skulle tro. Det lader dog til, at tilfredsheden med Bush er dalet gevaldigt. Jeg har aldrig fattet, hvordan de har kunnet bryde sig om ham. Hans politik aside, så virker han jo decideret ubegavet. Jeg glæder mig til om to år, hvor der under alle omstændigheder kommer fornyelse på den amerikanske præsidentfront. Det var et hårdt slag for mig, da Clinton skulle skiftes ud, og der så ikke kom et nyt navn frem, men et gammelt. Vi trænger snart til, at præsidenten derovre hedder noget andet. Dog vil jeg gøre en undtagelse, hvis den næste præsident kommer til at hedde Clinton til efternavn og vel at mærke Hillary til fornavn.

Den folkedanske identitet smuldrer

"De ringer, vi spiller" lukker. Sikke en rystende nyhed fra morgenstunden. Ikke at jeg nogensinde hører det, og jeg vidste så ikke engang, at Jørn Hjorting ikke var studievært længere, men det har været trygt at vide, at det var der et sted. Men all things move towards the end. Vi må bare se at komme videre, finde andre fixpunkter i tilværelsen og nye fælleskaber.

Seinfeld sæson 7

Woohoo, jeg har netop pre-ordered 7. sæson af Seinfeld, der udkommer 20. november, med 25% rabat på amazon, der har registreret, at jeg har købt resten af serien og derfor kan sende mig målrettede tilbud. De har nok også registreret mine politiske og religiøse tilhørsforhold og min seksualitet - ikke at de oplysninger ikke kan fås ved f.eks. at læse min blog. Men sæson 7, wooh! Nu er de første 6 sæsoner også ved at være tyndslidte.

Allitterationer og kiasmer

Der var noget om det ...

Jeg sidder og finpudser min Fronto-oversættelse. Mit danske sprog skal gerne afspejle Frontos finurlige latin med hensyn til gammelt og specielt ordvalg, allitterationer, kiasmer, figurae etymologicae og så videre. Det er et pillearbejde, men et spændende og hyggeligt pillearbejde.

Endnu en søndag

Endnu en søndag, hvor tiden den står så godt som stille ...

Er der andre, som har Telmore som mobiludbyder, og som har problemer med forbindelsen her til aften? Jeg har ikke kunnet ringe, sms'e eller modtage i timevis, og Telmores hjemmeside er også nede, angiveligt på grund af opdateringer, men jeg ser en konspiratorisk sammenhæng.

Jeg kan godt lide farven ...

Så blev Tante Møghe 100 plus minus. Sidste omgang Førstevælger, som Aslak er stor fan af, løb over skærmen, og vi fik tortillas med alskens fyld til aften og kaffe og kage hos Julie i eftermiddag. Weekend og afslapning. Vores tomatplante trives. Det er november mere end nogensinde.

I am still alive

I dag gjorde min svenske vejleder så blixtbesök i Århus. Jeg var panisk angst forud for mødet med hende. Jeg vil gerne aflevere om godt tre uger, og hvis hun havde alt for meget, hun ikke mente duede, var det ikke nødvendigvis realistisk. Hun talte dog så seriøst med mig, at jeg stadig regner med at aflevere 30. november, så nu er der bare hårdt arbejde og endnu mere hårdt arbejde tilbage.

Titlen på dette indlæg, "I am still alive", betyder hovedsagelig to ting for mig. Pearl Jam synger om mig i deres sang "Alive": "While you were sittin home alone at age thirteen, your real daddy was dyin', sorry you didnt see him, but I'm glad we talked...".

I 1995 besøgte jeg sammen med mit kunstprojekt Krakamarken, hvor der var et kunstværk af en japaner. Det bestod af et sortsvedent træ og i forbindelse hermed en gravsten med indskriften "I am still alive". Og ta daaa, jeg har fundet et billede af værket her.

Kanel og sukker eller kanelsukker

Vi fik risengrød i går, og både mand og barn krævede kanelsukker, altså kanel og sukker blandet sammen før det drysses på. Da jeg voksede op, fik vi bare kanel og sukker på, først sukker jævnt fordelt over hele grøden, dernæst kanel lidt mindre jævnt fordelt (og så smørklat, men det er ikke vigtigt her). Siden er det (ikke kun i går) gået op for mig, at resten af verden plejer at blande de to ting. Nu er så det store og vigtige spørgsmål til denne blogs mange læsere: "Hvad er du vokset op med? Og holder du fortsat fast i det?". S.U. snarest.

Første november, første sne

Første november og, bang, den første sne. Jeg har lige kørt Aslak i skole og Rasmus på arbejde i sne, blæst og ragnaroktrafik. Det har ellers været en lang sommer, et lunt efterår, men med november skulle der åbenbart ikke være nogen tvivl længere: Vi får vinter.