Asparges

Denne Wulffmorgenthaler-stribe er sjov, hvis man kender nogen, der siger, at det lugter sjovt, når de tisser efter at have spist asparges og tilmed filosoferer om, hvorvidt det mon skyldes, at de ikke kan fordøje asparges ...

Vasketøj

Man har jo vænnet sig sådan til tørvejr og tropenætter, så jeg vaskede tøj i går aftes og hængte det ud på snoren, så det kunne tørre over natten og her til morgen. Det har så valgt at regne i nat ("det har regnet i nat det har regnet"), så nu er tøjet endnu vådere, end da det kom ud af vaskemaskinen. Så kan jeg lære det.

Og så er det den sidste dag i juli. Time flies. "July she will fly and give no warning to her flight" (Simon and Garfunkel).

Et skrin af taks

Hjemme igen. Det har været en hektisk, men produktiv og tilfredsstillende, weekend (med kraftfuldt besøg af Thor), der her i dag sluttede med, at vi alle - hele Forn Sidrs bestyrelse - tog på Moesgård Vikingemarked sammen iført sorte Forn Sidr-t-shirts. Jeg elsker Moesgård marked. Denne ene gang om året plejer jeg gerne at shoppe nips galore. I dag blev det til små kobber-gudestatuer af Thor og Odin, thorshammerørenringe og et skrin af taks. Nu er jeg basket. Min mor har afleveret Aslak, der jo har været hos hende i weekenden.
Der var cykelløb i byen, da jeg kæmpede mig hjem fra Moesgård, så det var trafikalt helvede med afspærringer, køer og hjemmeværnsfolk. Jeg overlevede på trods af alle odds, og nu chiller jeg, mens Aslak laver perleplader.
I spejderhytten, som vi tilbragte weekenden i, efterlod jeg en bog, som jeg har registreret på Bookcrossing.

Vielse, visioner og vikinger

Så tager jeg af sted for at se min søster blive gift på Aalborg Rådhus, hvor min moster blev gift for 20 år siden.
Efter vielsen og kaffe hos gommens søster afleverer jeg Aslak hos min mor og drager selv på visionsweekend med Forn Sidrs bestyrelse på Djursland et sted. Weekenden skulle også gerne komme til at indeholde et besøg på Moesgård Vikungemarked, som jeg også nødigt ville gå glip af. Det finder jo trods alt kun sted een gang om året.

Note til tyv: Når jeg skriver i min blog, at jeg forlader mit hjem, så bedes du notere, at jeg ikke bor alene og derfor praktisk talt aldrig efterlader et tomt hus. Denne gang er Rasmus hjemme UD OVER de andre mennesker, der bor her i huset. Desuden ejer vi ikke rigtig noget af værdi. Det dyreste er vist vores bærbare, og dem tager vi altså som regel med. Godt så.

400 og doping

Dette er min post nr. 400. Det var bare lige det, jeg ville sige. Hej!

Og jeg har ikke rigtig (læs: overhovedet) fulgt med i det der cykling, faktisk opdagede jeg først i dag, at det var overstået, men i lyset af den igangværende dopingskandale, som jeg har hørt om ud af øjenkrogen, vil jeg da lige anbefale folk at læse om doping hos Christoffer.

"Jeg har åbnet det vindue og lukket den dør".

I forgårs da Aslak og jeg ankom til Aalborg Øst, hvor min søster bor, havde vi lidt ventetid, før vi skulle mødes med de andre. Jeg kom i tanker om, at vi boede lige i nærheden, da jeg var ca. tre til seks år gammel, så jeg besluttede at tage Aslak med hen for at se et af mine barndomshjem på Ravnkildevej. Det er hverken første eller sidste gang, jeg er vendt tilbage dertil, og det var som altid fint at se alting igen. Det ligner sig selv, og så alligevel ikke. Jeg husker alting i glimt, og alting virker så meget mindre, nu hvor jeg er så meget større. Og så var det sjovt, at Aslak legede på den samme legeplads, som jeg kan huske, at jeg selv har leget på fra 1979 til 1983 eller deromkring. Det var også på Ravnkildevej, at jeg boede, da jeg startede i skole. Og det var der, vi boede, da Minna blev født - i øvrigt få uger før, at jeg startede i skole.
Jeg vender med mellemrum tilbage til alle de steder, jeg har boet - jeg har seks barndomshjem og har boet fire steder, siden jeg flyttede hjemmefra, og intet af stederne har jeg med min gode vilje set for sidste gang.

I dag har Aslak og jeg været i biografen sammen med Julie og se Garfield 2. Den var såmænd ganske fornøjelig, Garfield blev forvekslet i England, og Harald friede til Jennifer Love Hewitt, der i dagens anledning hed Lisbeth og var dårligt synkroniseret. Biografen var kølig, så det gjorde ikke noget, at vi havde valgt noget nær årets varmeste dag til denne aktivitet.

Polterabend

Min søster skal giftes på fredag, og det var ikke faldet mig ind at lave polterabend for hende (også fordi jeg i princippet er imod den slags), men hendes kommende mands søster arrangerede, og jeg ville gerne deltage, da valget var at give hende en dejlig dag uden udmygelser.
Vi var en flok, der kom uanmeldt og vækkede dem i går formiddags. Bjarne blev klædt ud som Lille Per og fyrene tog ham med på hvemvedhvad i Aalborg By - det blev nok en ret traditionel polterabend, tror jeg.
Vi var derimod tre piger, der tog Minna med i Fårup Sommerland, hvor vi havde en fjollet og hyggelig dag. Hun fik grimme engangstatoveringer, merchandise, en kasket med teksten I Love Bjarne m.v. Vi prøvede nogle forlystelser og spiste en god middag. Jeg tror, at hun var tilfreds nok med dagen, så det er jeg glad for, at vi gjorde. Jeg blev sgu helt hooked på at grave guld ...og først nu har jeg fået vasket candyfloss ud af håret.
Min mor og hendes mand passede Aslak imens, og både Aslak og jeg har tilbragt natten hos dem i Åbybro. Snart sætter vi kursen hjem til Århus, åh åh.

Der var en, der var to ..

I formiddags havde jeg to børn. Aslaks og Aslaks lillebror. Og lillebroren har jeg ikke engang været med til at producere, han er bare kommet til. Forvirret? Don't be. Aslaks far har nemlig Aslaks lillebror sammen med sin nuværende kæreste. Han er 2½ og fik i dag lov at komme på besøg for at se, hvor Aslak bor, når han er hos mig. Det gik meget fint, men det er hårdt med to børn, især når den ene er lille og en anelse hysterisk i visse øjeblikke.

Skabslågeprojektet er nu erklæret færdigt. Jeg fik et pludseligt kunstnerisk indfald (shit happens), da jeg overmalede de to låger, der var lilla før, og lod nogle få firkanter af den mørkelilla farve forblive mørkelilla, så nu har jeg låger i lys syren med mørkelilla firkanter. Jeg er godt tilfreds, det ville de færreste boligprogrammer nok være.

Mens vi venter på torden

Sikke lummert det er. Lidt regn har dryppet, jeg venter på et ordentligt tordenvejr, der forhåbentlig snart bryder løs.

Jeg er snart færdig med at male skabslågerne. De får sidste lag enten i aften eller i morgen. Så kan man bruge køkkenet igen, det skal blive helt godt.

I går var vi til fest hos Dr. Frank. Jeg var ikke den vilde festabe, jeg kørte og var kun på cola, så jeg tog relativt tidligt hjem (før midnat), mens Rasmus skrålede med på høj heavy og drak guldøl og sprut blendet med sodavandsis til den lyse morgen - næsten.

Skabslåger i lys syren

Hvor er det godt at bo i et gammelt hippiekollektiv og at være sådan en, der ikke smider ting væk. Så har man et righoldigt lager af maling ikke mindst i lilla nuancer, og man kan lige finde en pensel, når man ud på aftenen får lyst til at male skabslågerne i køkkenet. Nu er jeg så i gang med et større projekt med maling i etaper, fordi det første lag skal tørre, før man kan give anden gang, og fordi indersiderne af skabene skal tørre, før man kan komme i gang med ydersiden. Men heldigvis er jeg ikke sådan en, der gør ting for svært for mig selv. Ville andre mon tømme deres skabe først? Og gå i gang med besværligheder som malertape og grundig rengøring?

Wauw, detaljer!

Jeg har fået briller. Jeg har gennem længere tid fået sværere og sværere ved at se småting som tekster på fjernsynet og folks ansigtstræk, men har ikke kunnet tage mig sammen til at få foretaget en synsprøve. Endelig i går fik jeg det så gjort, og det viste sig, at jeg slet ikke var særlig blind (-0,75), men at det ville gøre en forskel med briller alligevel. I dag var brillerne så allerede færdige, og hvilket nyt liv, jeg næsten har. Nu forstår jeg, hvorfor andre gider se fjernsyn, og jeg kan se detaljerne i alting. Og hey, et nyt look har jeg også fået med i købet - selv om jeg ikke er så blind, at jeg behøver gå med brillerne hele tiden.

Peter Laugesen, regnskoven og nye dæk

Som jeg evt. har været inde på tidligere, bor Peter Laugesen og jeg i samme kvarter. Jeg ser ham i perioder flere gange om dagen, når han går tur med sin hund eller kører i bus. Alligevel tog jeg i går hele den lange vej ind til midtbyen for at købe hans nyeste digtsamling. Det synes jeg godt lige, man kunne tænke lidt over.

Og jeg bevarede et stykke regnskov i går. Jeg købte nemlig en pantpose (af stof) i Ganefryd (yndlings øko-hippie-butik). Den kostede ti kroner, men man får 8 kroner tilbage, hvis man returnerer den til butikken. Hver gang posen handles, bevares en kvadratmeter regnskov.

Og jeg tror måske, jeg var lige lovlig kæk i bogbutikken i går. Jeg smækkede Peter Laugesens 64 og Lars Skinnebachs Din Misbruger på disken, og følgende samtale udspillede sig:

Ekspedient: Er det til gave?
Linda Solskin: Nej, det er rent personligt misbrug.
Ekspedient: Vil du have en pose?
Linda Solskin: Nej tak, jeg har lige købt denne her (peger på skriggul stofpose) og dermed bevaret et stykke regnskov.

Nogle gange kommer man bare til at udsætte ekspedienter for den slags.

Og så har vi fået nye dæk på bilen, skiftet olie og fået nye vinduesviskere. Så føler man sig som et helt nyt menneske. En privatkapitabillist, godtnok, but still.

Død mands kiste

Så fik vi set Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest. Den var - som etteren - en fænomenal piratfilm med forrygende billeder. Dejligt ulækre sømænd/havdyr, mystiske indfødte og en god skattejagt.

Og så fik jeg Lars Gorzelak Pedersens Til Gården & Til Gaden (1. hæfte) i dag. Rigtig fint, og hvilken dejlig tendens de Gorzelak-brødre dog har til at dele deres skriverier med verden.

Start wearing purple

Hos Jeppe gjordes der for nylig opmærksom på Gogol Bordellos Start wearing purple. Og nu er lilla jo min yndlingsfarve i hele verden, OG polkapunk styrer, så jeg er nødt til at give anbefalingen videre. Hør den (og se videoen) her.

Jean de France

Her til aften har jeg været i teatret og se Jean de France. Det var teaterselskabet Pulchra Semper Veritas, der spillede under åben himmel i Simonsens Have i Den Gamle By. Jeg plejer at se dem spille Holberg m.m. et par gange om året, og det er altid en fornøjelse. Jeg kender som regel også nogen, der er med. I denne omgang spillede Nanna Magdelone, og Julie var sufflør. Ud over stykket selv, som jeg lo og lo af, var det også rigtig fint at sidde udendørs i den lune sommeraften og at spadsere gennem Den Gamle By til og fra haven.

The Exorcism of Emily Rose

Vi har lige set The Exorcism of Emily Rose. Den var sådan set interessant nok, men ikke særlig uhyggelig, hvilket jeg ellers havde håbet. Til gengæld lærte jeg, at dæmoner især huserer kl. 3 om natten. I never knew ..

Til "aftensmad" fik vi ciabattabrød med olivenolie og salt. Simpelt, men godt. Måske det er vejret, der fremkalder romersmag.

North Country og dynen fra havets bund

Har lige set North Country. Helt god, men lidt langtrukken. Jeg får set for få film, synes jeg.

Nu slapper jeg af i min sofa under dynen-der-har-ligget-på-havets-bund. Min daværende stedfar havde den med i en fiskekutter, der sank i 1980'erne. Da skibet kom op til overfladen igen, blev dynen blot vasket og indgik derefter igen i den almindelige husførelse. Nu bor den hos mig. Jeg kan lide, når ting har historier. Det er på en måde for varmt til dyne, men på mystisk vis er det også, som om den køler lidt.

Vanddragen revisited

I formiddags kom vi hjem efter en weekend på Costa del Dybvad (læs: min søsters gård i Nordjylland). Det var nærmest en veritabel festival med teltplads, mange festlige mennesker, helstegt pattegris, et ton is fra havnen i Strandby til nedkøling af øl og vand, badebassin på 10.000 liter og ghettoblaster med 90'er-musik. Så forstår man virkelig at udnytte, at man har god plads.

I dag efter hjemkomsten har jeg (og Aslak) været sammen med Grete, min veninde fra gymnasiet, som jeg nu har kendt i snart 14 år. Time flies when you're having fun. Vi spiste sen brunch på Café Viggo og hang derefter ud på Store Torv, hvor den ellers gyselige Vanddrage (kommet for at blive) udgjorde en god soppe-legeplads for Aslak og andre børn, mens Grete og jeg sad på trappesten og fik vendt verdenssituationen.

Ung og gammel

Det er min ene lillesøsters 6 års bryllupsdag i dag. Min anden lillesøster gifter sig om 12 dage. Føler jeg mig så gammel? Lidt, er jeg bange for ..

Når en pige, der er født i 1996 spørger om min msn-adresse og vil vide, om jeg har Pandora (en art charms til at sætte i halskæde og armbånd, viser det sig), føler jeg mig så alligevel lidt ung? Jep!

Næsten som at være der selv

Jeg snakkede i telefon med min Pernille i går. Hun var lige kommet hjem fra Italien, hvor hun sammen med Daisy havde oplevet stemningen efter VM-finalen, Paestum, Herculaneum oversvømmet af sommerregn og meget mere. Jeg elsker at høre om folks rejser, især når de fortæller medrivende. Så er det næsten som at være der selv. Jeg vil gerne snart til Italien igen.

Dagens fødselar

Det er min yngste søsters fødselsdag. Hun er født i 1982 og bliver altså 24 i dag. Hun har fødselsdag samme dag som Anker Jørgensen, og det sagde min mor hvert år i firserne, men hen ad vejen er det vist blevet mindre og mindre relevant.

Der er aHA! på DR1. Det viser sig, at Nicolas Bro er søn af Helle Hertz.

Ja vist er Cirkus Sandhed!

Vi var i Cirkus Benneweis på Tangkrogen her til aften. Det var en stor fornøjelse, selv om jeg alt i alt mest nød det på Aslaks vegne. Jeg har faktisk kun været i cirkus en enkelt gang før, i Cirkus Dannebrog i Thisted omkring 1990. Dengang var jeg helt ekstatisk og læste Tom Kristensens digt Ja vist er Cirkus Sandhed! i ugevis efter. Jeg har vist altid ønsket, at jeg var af cirkusfamilie. Ikke fordi jeg sådan kan optråde eller noget (med undtagelse af, da jeg var flyvende dame i vores gøglertrup på Store Torv i Thisted i 1995), det er nok mere sådan noget med at bo i en cirkusvogn og rejse rundt og dufte til savsmulden og være iført glimmer.
Og Tom Kristensens digt? Ja, det er til Storm P., og kun første strofe handler helt om cirkus. Det er fra Digte i Døgnet (1940), og første strofe lyder som følger

Ja vist er Cirkus Sandhed! Der er mere Spøg og Spil,
der er mere Liv og Død i Cirkusrummet
end blandt os, som har betalt, og som tror, at vi er til.
Er der større Genfærd til end Publikummet?

Bare SÅ sidste årtusinde ...

http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=454258/

Det er så sådan noget, der gør nutidens ungdom (og 29-årige hedningekvinder fra Århus) nostalgiske ...

Bomber i Indien

Bomber i Indien. Verdenspressen travl midt i en agurketid. Der er rigtig mange døde, og sagen får opmærksomhed, men jeg synes at kunne fornemme, at det alligevel får mindre opmærksomhed, end f.eks. London og Madrid fik. Så fremmed er Indien vel?

Pippi Langstrømpe

Aslak og jeg ser Pippi Langstrømpe. Hun flytter ind i Villa Villekulla as we speak.

I haven et stykke poesi: "Vasketøj vajer for vinden", som det hedder i Benny Andersens "Årstiderne" i verset om sommer.

Det er vist det.

Søndagsseancer

Lige nu ser hele verden fodbold. Men ikke mig. Holder dog med Italien, fordi de er Italien. Dagens højdepunkter var derimod kagebord på Skovmøllen ved Moesgaard samt tordenvejr over Universitetsparken. Vi passer en kat. En kat, der er så sej, at den uden videre kan flytte ind for en uge og gå ud og finde hjem igen og være kælen, når den er inde. Lige nu ligger den på min mave og spærrer for udsigten til tastaturet. Det må man godt i dens branche.

Med medierne i Jelling

Jeg har været i Jelling siden i formiddags og er blevet interviewet af både TV2 og TV Syd ang. moderne runesten. Noget af det bliver sendt i TV2-nyhederne kl. 19 i aften, hvis nogen skulle være interesserede.

3 down 1 to go (og spørgsmål om koldskål og tvebakker)

Da min mor blev skilt fra min stedfar i 1994, var vi fire, der fortsat bar hans efternavn, mine to søstre, min mor og jeg, og da den nye navnelov trådte i kraft 1. april, og jeg kunne tage mit mellemnavn Nørgaard til efternavn, skyndte jeg mig at gøre det, og dermed var det slut med Pedersen for ever for mit vedkommende. Den ældste af mine yngre søstre giftede sig allerede i 2000 til Madsen, og den yngste af mine yngre søstre gifter sig efter planen til Hermansen senere i denne måned. Når hun gør det, er det heldigvis slut med Pedersen for os alle, for min mor har netop sendt mig en mail med en indscannet kopi af hendes nye navneattest, der attesterer, at hun nu hedder Thomsen efter sin nuværende ægtemand.

Og så er det jo koldskålstid. Da jeg var lille fik vi ofte koldskål til aftensmad, altså som aftensmad, og for det meste fik vi tvebakker til og ikke kammerjunkere, der var til finere lejligheder, eller til når man havde spist sine tvebakker. Siden jeg er blevet voksen, er det tilgået min opmærksomhed, at i mange andre familier var koldskål noget, man fik som forret efter efterret og med kammerjunkere. Hvordan var det hjemme hos jer?

Idun

Har været til møde med hedningekvinderne her til aften. Dagens gudinde var Idun. Vi gik en lang tur og fik helt styr på hende. Nu står hun lysende klart for mig, og den aha-oplevelse tror jeg også, at de andre kvinder fik.

Den lukkede bog

Så er jeg blevet færdig med at læse Den lukkede bog af Jette A. Kaarsbøl. Det er en af den slags bøger, der skræmmer mig væk på forhånd, da den er dansk, historisk, skrevet af en kvinde og populær, men nok er jeg en hurtig og hård dommer, men mine domme står altid til forhandling og forvandling, og efter at have hørt mange rosende ord, kastede jeg mig ud i romanen, og jeg kan kun konstatere, at den jo rent faktisk er god. Jeg tudede både til sidst og undervejs, og det borger altid for kvaliteten. Den handler om mennesker og tider, år der går, mennesker, der forsvinder og forandres, genstande og steder, der forbliver eller forandres, cirkler der sluttes og hemmeligheder. Helt fint, må man sige.

Ga-Jol-ord

Dagens visdomsord stammer fra en Ga-Jol-pakke, der citerer en vis Jean De La Bruyére for følgende ord: "Kærlighedens fødsel og kærlighedens død lader sig begge aflæse på den forlegenhed, man føler, når man er på tomandshånd".

Man er nødt til at tage op til overvejelse, om man BEHØVER læse store tunge bøger, så længe der findes Ga-Jol-æske-flapper.

But for now we are young

Jeg hører Neutral Milk Hotel igen - sangen In the Aeroplane over the Sea. Teksten, der helt igennem er forrygende, byder bl.a. på følgende linjer:

"And one day we will die
And our ashes will fly from the aeroplane over the sea
But for now we are young
Let us lay in the sun
And count every beautiful thing we can see
Love to be
In the arms of all I'm keeping here with me"

Og apropos trods alt at være ung og at ligge i solen, så tilbragte jeg i dag tid i solen med to stk. hippieveninder. Den ene med snabelsandaler (snabeltyrkersko på - nyn med på Dunhammeraften med Steppeulvene), den anden med sortlakerede tånegle. Ja, one day we will die ...but for now we are young". Simpelt men sandt, lidt endnu.

Tre film

Så så man lige tre film i rap (man skal jo nyde det gode vejr).
Først My Date with Drew, der ikke var nogen intetsigende tøsefilm, fordi den nærmest var en slags dokumentar, og idéen var god.
Dernæst Rumor has it..., der ikke var nogen intetsigende tøsefilm, fordi den spiller på The Graduate, der er stor kultur - den har alle dage være blandt mine yndlingsfilm, for stemning og replikker. 1967 var et fantastisk filmår.
Sidst Man-Thing, der ikke var nogen intetsigende tøsefilm, fordi der er så mange, der bliver dræbt, og fordi der lurer noget i mosen. Den havde på sin vis meget Twin Peaks over sig hvad angår såvel setting som personer - bortset fra, at den foregår i sydstaterne. Og Twin Peaks er jo godt. Det var dog kun noget Twin Peaks, den havde over sig, så filmen var kun middelmådig. Men som altid: I'm easily amused.

Valmuetid/Flygtig høst

I min sidste post skrev jeg valmuetid, og det mindede mig om et digt, jeg skrev for år tilbage. Jeg gav mig til at lede efter det, og jeg fandt det (jeg er ikke så god til at gemme og arkivere gamle digte). Here goes:

Flygtig Høst

Det er valmuetid, og viserne er svenske.
Lyden af din tid smager godt.

Der er varme blandt kornets støvhvisken
stilheden glider mellem aks og din hud
af hvede, ved jeg, byg, tror jeg og græs
der tørrer nu og knækker til september.

For høsten er flygtig, jeg siger dig,
høsten er flygtig.

Du är den enda", hun synger på svensk,
en vise jeg kender, hun synger på svensk.

Det er valmuetid,
og lyden af din død smager godt.

Hyldeblomstsaft

Så er der hjemmelavet hyldeblomstsaft. 3 liter, der kan fortyndes til cirka 6. Dejligt smager det, og så føler man også, at man har udrettet noget.

Ellers er det valmuetid. De danske grøftekanter er smukt og skrøbeligt røde.

Juli

Så er det juli. Vi er hos min søster (+mand og tre børn) på gården i Nordjylland. I går så vi en kalv blive født - den slags har jeg ikke været med til i årevis.

Ungerne bader i 10.000 liter vand i haven. Der er ærter og vandmelon. Alt ånder fred. Summer turns to high.