Den piercede forældregeneration

Så har jeg været nede at sende barn på koloni sammen med resten af den piercede forældregeneration. Det er befriende, at så mange af os, der var unge i halvfemserne, har beholdt vores piercinger, selv om vi er blevet forældre og såkaldt voksne. Størstedelen af forældrene er naturligvis som resten af samfundet pæne og beigeklædte, men den piercede generation giver mig håb for mangfoldigheden.

Pakning

Aslak skal på koloni med børnehaven fra i morgen og indtil fredag, så vi har lige pakket hans kuffert. Mest krævende var at få skrevet navn i alting, men nu er der pakket såvel tøj som lommelygte, sovepose og engangskamera. Sovedyr og tandbørste pakkes i morgen. Han har gået i samme institution siden han var under et år, så denne koloni er faktisk den sjette, han skal med på. Det er der ikke andre, hverken børn eller voksne, der kan prale med.

Og så kom der SKYR i dag - sammen med diverse andre mælkeprodukter fra Anemonemælk. Jeg har fået både med jordbær, med pære-banan og naturel. Sikke fint.

Lille sommerfugl

Da jeg hentede Aslak i børnehaven i dag, var han klædt ud som en sommerfugl i bedste Lille Nørd-stil.

Og apropos flyvende dyr, så har min hals det heldigvis allerede bedre efter hvepsestikket i går. Da jeg kom hjem gned jeg det flux med lægekulsukkerolie, og det lader til at have gjort tricket. Det er min yndlingsheks Bodil, der er min leverandør i lægekulsukkerolie. Hun laver også verdens bedste røgesalt - den berømte jyske coke.

Paraplyautomater

Jeg kan desværre ikke huske hvem, men nogen fortalte her i weekenden, at Bergen er den eneste by i verden, der har paraplyautomater. Dette skyldes angiveligt, at regnen vælter ind over Norges kanter meget hårdt og pludseligt, og så er det smart at kunne trække sig en paraply. Men paraplyautomater er da en skidegod idé. Man burde kunne købe mange flere praktiske ting i automater. Kan det virkelig passe, at kun Bergen har en paraplyautomat?

Forn Sidr har fået ny formand

Så er jeg hjemme fra årets alting i Forn Sidr - Asa- og Vanetrossamfundet i Danmark, som jeg nu er blevet formand for. Lige så vel som jeg ikke skriver særlig meget om f.eks. mit job eller mit parforhold, kommer jeg dog nok ikke til at skrive så meget om det her. Bloggen er her, hvor jeg skriver om indtryk og det, der lige fanger mennesket Linda Nørgaard. Den er og skal ikke være officielt udtryk for noget som helst. Men jeg er glad for min formandspost. Og det bliver hårdt arbejde.
Lige nu trænger jeg dog til at slappe helt af efter fire dage af sted. Jeg har hovedpine og er blevet stukket af en hveps på halsen. Det kalder på hygge under dynen.

Alting

Vi holder alting i Forn Sidr her i weekenden. Vi tager af sted lige om lidt og er først hjemme søndag. Jeg forventer ikke at komme i nærheden af internet, så her bliver formentlig stille.

V58 i aften

Så er det i aften, at Vestergade 58 i Århus bliver Æsken for en aften. Æskens gamle hjemmeside eksisterer ikke mere, men Archive.org har nogle versioner her.

Alt er Ørnsbo i dag

Da Olesen-Olesens album Solsort og Forstærker udkom sidste efterår, købte jeg den og lyttede lidt til den, men jeg blev aldrig rigtig glad for den. Det er jeg til gengæld blevet nu. Alt er Ørnsbo i dag hedder een af de tekstmæssigt mere specielle sange. Og "alt er Ørnsbo i dag, alt er halvt hejste flag".

Minority Report og Tophjælp

Vi genså Minority Report i går. Jeg er fascineret af fremstillingen af fremtiden, 2054, især irisscanning til kommercielle formål, ikke at jeg blindt billiger det, men det ER nu spændende.

Nu venter vi på Tophjælp. Bilen (der ellers netop i går fik nye hjulcylindre og nyt bremsevæske) ville ikke starte. Nogen mener, at det måske skyldes, at nogen ikke fik lukket bagagerummet ordentligt i går, da hun skiftede fra gummistøvler ude ved hestene, og at lyset i bagagerummet derfor har stået tændt og tappet strømmen. Men nu ser vi. Forhåbentlig vil den starte.

Birka-korset

Julie og jeg har netop besøgt hendes heste, der er på sommergræs ved Moesgaard. Vi fik også lige en pizzabolle og en kop kakao på selve Moesgaard, og jeg købte en plakat og et par bøger i souvenir-/bogbutikken ved museet. Jeg fik en lang snak med damen i butikken om Birka-korset, tiden omkring år 900, hvor kristendommen og den gamle tro efter hendes mening levede i en slags sameksistens samt om forskelle på asatro på Island og i Danmark.

Tordenstemning

Himlen over Århus har on and off været noget truende i dag. Jeg har gået og håbet på tordenvejr, men jeg ved ikke, om det bliver til noget. Jeg kunne ellers godt bruge et besøg fra Thor og lidt elementernes rasen lige nu.

Søndag

Det er søndag. Rasmus er nede for at indspille nyt med Die. Aslak og jeg ser Tom & Jerry, der er næste lige så store favoritter som Scooby Doo.

Jeg må have bilen på værksted snarest. Ud over, at airbaglampen har lyst et stykke tid, så lyser nu bremsevæskelampen. Bilen føles helt normalt, men det er formentlig bedst at få den tjekket.

Lordis hjemmeside må være ganske velbesøgt i disse dage - formentlig derfor den ofte ikke er tilgængelig.

Monsterfedt

Ha! Europa er på besynderlig vis kommet til fornuft. Finlands monsterband har vundet Melodi Grand Prix. Hard rock, hallelujah! (Jaja, hallelujah er ikke ligefrem et superhedensk ord, men det er ok at stjæle fra de kristne, så længe det er decideret tyveri og ikke respektfuldt lån).

Bryllupsdag

Og det er min mors og Prebens bryllupsdag i dag. Det er dermed præcis et år siden, vi - indkaldt med kort varsel - var på Åbybro Rådhus og se dem blive smedet sammen og derefter hjemme på Vibevej og få tarteletter og synge festsange. Tillykke til dem.

Melodi Grand Prix er i fuld gang. Aslak har fået lov at se med i nattøj og under dyne, indtil hans øjne falder i, og det er lige op over nu. Hvor er de fleste sange dog kedsommelige. Jeg tror, at jeg er ude at stand til at vurdere, hvad pøbelen foretrækker, så jeg skal holde mig for god til at gætte.

Vildtvejrsklubben

Ser lige DR2 om Vildtvejrsklubben. Sejt.

Nu skal vi snart holde med Finland i Melodi Grand Prix. Lordi styrer.

Æsken-eftermiddag var hyggeligt. Fik en god sludder med nogle stykker, men synderlig gang i den kom der ikke. Jeg tror, at den yngre generation gemmer kræfterne til på onsdag.

Æsken-sammenkomst

I dag er der en sammenkomst for tidligere ansatte på Æsken (det også i denne blog velkendte hedengangne folkeværtshus, som jeg arbejdede på, indtil det måtte lukke i 2000). En sådan sammenkomst fandt også sted for 3 år siden på selvsamme sted, og så alligevel ikke. Stedet er Studenterbaren, der nu hedder Universitetsbaren. Da vi mødtes i 2003 var vores arrangement et af de absolut sidste i den gamle studenterbar med falmede politiske klistermærker på indersiden af lamperne. Kort tid efter blev baren overtaget af nye ejere og blev shinet totalt op og fik spotlights i loftet og alt sådan noget. De fleste vil vel mene, at den tager sig bedre ud nu, men jeg savner nu den gamle snuskede stemning.
Sammenkomsten i dag må i øvrigt ikke sammenlignes med det åbne Æsken-for-en-aften-arrangement på onsdag på Vestergade 58.
Nå, jeg skal snart af sted. Rasmus passer Aslak, mens jeg er væk, vi har været i Blockbuster at leje lidt film, så nu skulle der være linet op til hygge for dem.

Flowers around the scrotum

Ligger nogen mon inde med teksterne til albummet Minimal Star med Trains and Boats and Planes, som Nikolaj Nørlund sang i i de tidlige halvfemsere? Den plade lyttede jeg vildt meget til en overgang, og her til aften fik jeg pludselig tekstbidden "Flowers in all colours around the rectum, or the scrotum, maybe the rectum" på hjernen. En ganske besynderlig tekststump, men det var netop det specielle og fine ved T&B&P. Sagen er, at jeg ikke kan huske, hvad lige netop dette nummer hedder, og hvordan resten af teksten lyder. Og samtidig fik jeg lyst til at læse teksterne fra pladen, men min ven Google har ikke umiddelbart kunnet bistå mig i min søgen efter dem.

Alexanderband

Har du husket at besøge Alexanderband for nylig? De har bl.a. netop udsendt 2. udgave af det meget seriøse filmmagasin Manos.

Diana Benneweis

Sikke noget med Diana Benneweis. Man skal virkelig passe på, hvad man indrømmer. Aktiv dødshjælp er et svært område. Jeg tror, at langt de fleste har sympati med Diana Benneweis og ikke mener, at hun skal dømmes for noget som helst, men omvendt kunne det misbruges, hvis hendes handling havde været lovlig.
Mens jeg voksede op, holdt min mor Se & Hør, og på siderne med "kort nyt", stod der ofte noget om Benneweis-familien, så de har været i min bevidsthed, fra jeg var ganske lille. Det var vildt, da Diana fik klippet sit lange hår af, meget epokegørende.

Geocaching

Anne nævnte i går (fra barselssengen) geocaching. Det synes jeg er voldsomt fascinerende, men måske mangler jeg lidt på nørdefronten, siden jeg ikke er nået til at få gjort noget ved det. Jeg prøvede det på en måde lidt til sidste Obese, den skønneste nørdesamling, man kan tænke sig. Mindst én af deltagerne var geocaching-entusiast, og selskabet fandt tilsammen frem til en lille æske på en bakke i Roskilde. Til selvsamme Obese blev det for første gang klart for mig, at mange sprognørder også har interesse for togdrift.

18. nej

I dag er det 13 år siden den dag på Nørrebro. Jeg sad hjemme i Ræhr i Thy og syntes, at København var stor, spændende og meget langt væk. Og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde stemmeret.

SKYR

Nyhed: Totalt vikingepower-mælkeprodukt med det seje navn SKYR. Hil Thise Mejeri!

Pengebladstræ

Nu er vi hjemme efter arbejde/børnehave og demonstration. Der var rigtig mange mennesker og faner og sure VU'ere såmænd også, jeg er spændt på at læse/se hvor mange mennesker, der kom af sted, dels i Århus, dels på landsplan. Højdepunktet var nok lidt, da Aslak så en plakat med Mærsk McKinney-Møller og råbte "Egon Olsen"! Talerne kunne vi ikke så godt høre, men græsset var grønt, og blomsten af Danmarks ungdom havde en holdning. Vi gik inden det helt var forbi. Aslak fik lov at lege lidt på en nærliggende legeplads. Ved den havde nogen opstillet et bord med gratis potteplanter - paradistræer og pengebladstræer. Dem kunne man tage med hjem og lade gro for velfærd. Jeg tog et pengebladstræ, som nu vokser i mit hjem.

Igen fik jeg i dag dejlig post. Rasmus (den anden Rasmus, der har haft den frækhed at blive københavner) havde sendt mig et par spraglede strømper med tæer. Han havde set dem i en butik og tænkt på mig. Jeg har faktisk ofte beundret strømper af den type, men aldrig haft nogen, så også af den grund var det en fin overraskelse.

Demo-dag

Så blev det demo-dag. Jeg har fået lov at gå en halv time før i dag, også for at Aslak ikke skal blive det sidste barn, der bliver hentet i børnehaven, og så tager vi ellers en tur i Vennelystparken. Så har det altså også bare af at blive større end de navnkundige påskestrejker i 1985.

Ah, aften ...

Så er der bagt boller, spist og badet og nu slappes der af.

I morgen er der jo demonstrationer landet over mod regeringens velfærdsudspil . I Aslaks børnehave hang der i dag en seddel med en opfordring til os forældre om at hente børn inden kl. 16 i morgen, så pædagogerne kan deltage i demoen. Jeg vil også gerne i Vennelystparken, så måske vil jeg faktisk prøve at få lidt tidligere fri og tage på barrikaderne. Jeg har på fornemmelsen, at demoerne i morgen bliver nogle af de største, Danmark har set længe.

Ørenringen 2

Så, nu har Christel fået ørenringen, der VILLE overleve. Vi spiste frokost sammen i dag, da vi faktisk er kommet til at arbejde på samme adresse, og eftersom hun stadig havde makkerørenringen, fik hun nr. 2 med hjem, så de kunne blive genforenet.

Ellers sidder jeg her på arbejdet og kigger ud på regnen. Det var ellers lige blevet så sommer. I børnehaven skulle de have bålmad i dag, og det tror jeg da også blev til noget, for i morges, da jeg afleverede Aslak, var det stadig planen, men det har sikkert været noget af en våd fornøjelse.

Post nr. 300

Lige nu har jeg ikke rigtigt andet at berette end at dette er min post nr. 300.

Ørenringen, der VILLE overleve

For lidt siden bankede det på døren. Det var Lea på syv år, der sammen med sin familie bor oven over os her i huset. Hun kom med en ørenring, som hendes mor havde fundet, da hun fejede blade væk på trappen udenfor, og hun ville høre, om det var min. Det VAR det. Det var intet mindre end den ene af de "sigøjner"-ørenringe, som Camilla havde på, da vi holdt teambuilding i min gamle afdeling i september sidste år og var klædt ud som pirater. Efter arrangementet forærede hun dem til mig, for det var under ingen omstændigheder hendes stil. Jeg derimod var jo sådan en flippet en, så mon ikke jeg ville sætte pris på dem. Jeg puttede dem i dametasken og glemte alt om dem et par måneder, indtil jeg skulle betale for morgenmad og cola på rastepladsen Lillebælt denne dag i november. Da faldt den ene ørenring ud af dametasken, og jeg husker ikke de nøjagtige omstændigheder, men jeg forærede/lånte den til Christel. Jeg lovede hende at kigge efter den anden derhjemme, for den var ikke i tasken. Jeg fandt den imidlertid aldrig, før altså i dag, hvor den havde overlevet en hård vinter få meter fra min indgangsdør og blev bragt til mig. Det var altså universets mening, at den skulle overleve.

Nu sidder jeg efter en lang mandag på jobbet og slapper af og ser Scooby Doo med min søn. Eller jeg er jo nok ret beset mere optaget af min computer end af Cartoon Network (nu med nyt logo), but you get the picture.

Skildpadde

Jeg kan lide at tale med folk og få historier. I går ude hos Rasmus' far fortalte hans søster og svoger om svogerens 83-årige bedstemors skildpadde. Den bor på loftet om vinteren og i udestuen om sommeren og lever af salat. Hun har haft den i 46 år, men skildpadder kan jo blive meget ældre, så de er begyndt at overveje, hvad der skal blive af den. Den blev angiveligt kørt over på et tidspunkt, hvorved dens skjold knækkede, men det blev limet sammen, og den lever fint. Jeg har faktisk altid godt kunnet tænke mig en skildpadde.

Badstuen tur retur

Shit, jeg er smadret. Er lige vågnet. Vi kom hjem fra Odense kl. 3+ i nat. Skodaen var tæt pakket med mennesker, taster, guitarer, bækkener, forstærkere, toppe m.m. hele vejen. Koncerten foregik på Badstuen i Odense. Ud over Demolition spillede Numbnuts, Process og Anoxia. Arrangementet hed Metal Mekka.
Da jeg kom træt og brugt hjem i nat, var der kommet fantastisk post til mig. Dels var Aslaks og mit pas kommet, så nu kan vi tage, hvorhen vi vil. Jeg havde også modtaget Bos Akseldrejning, som jeg glæder mig til at læse. Man skulle gøre sådan noget - arbejde intenst med en samling, få den trykt selv og dele ud af den. Virkelig beundringsværdigt.
Derudover havde jeg fået et rart postkort fra Pernilles mor, Anette, og ikke nok med det, hun sendte mig også et fint halssmykke. Dejlig overraskelse.
I dag skal vi til Søften ud til Rasmus' far Poul, der havde fødselsdag i tirsdags. Rasmus' søstre kommer også. Det bliver come as you are - jeg er for uoplagt til at tage bad og gøre ved.
Det er i øvrigt sjovt, at man ikke skal køre mere end 1½ time i Danmark, før man er i et sært fremmed land, hvor de taler underligt og drikker Albani-øl, og det er nogle andre Tordensskjolds soldater, der udgør heavy metal-publikummet. Det er Fyn, jeg taler om.

Godmorgen, nat

Ikke fordi det nok bliver til noget lige med det første, men Rasmus og jeg overvejer så småt at købe et hus. At få råd til et hus centralt i Århus er pænt utopisk, så vi lurer lidt på, hvor man evt. kunne have råd til at bo og samtidig ikke være alt for langt væk fra job og byliv. I går kørte vi derfor en lang tur i meget af Østjylland for at blive lidt klogere. Vi har langt fra taget nogen form for beslutning, men vi har en bedre fornemmelse for nogle af afstandene nu.
Efter endt rundtur kørte vi på Moesgård Museum , hvor der var fortællerfestival og mini-markedsplads. Der var dog ikke så meget at opleve alt i alt, så vi slentrede bare lidt rundt, kiggede lidt på stavkirken og kørte hjemad igen.

I går aftes så vi film fra Blockbuster. Bubba Ho-tep og Buongiorno, notte. Den første handler om Elvis og John F. Kennedy på plejehjem og på jagt efter en mumiezombie, men var for meget falde-på-halen-komedie for min smag. Ganske simpelt for pjattet. Den anden var meget rørende og stærk, men manglede alligevel lidt dybde på en eller anden måde. Gode oplevelser var det dog ikke desto mindre.

Nu skal jeg snart ned for at spise brunch med Pernille, der er i byen. I aften skal Rasmus spille koncert i Odense med Demolition Inc. Jeg skal være chauffør for fire granvoksne mænd og deres instrumenter i vores lille Skoda - et spændende projekt.

Pandekagemorgenmad

Ah, en fridag uden de store planer. Jeg sov helt til klokken 9. Derefter talte jeg i telefon med min lillesøster (hende der er gift med en landmand og bor på gård i Dybvad). Så gik jeg i bad, og da jeg kom ud af badet, havde Rasmus lavet amerikanske pandekager til mig. Det der gør dem amerikanske er, at de er små og tykke, og så spiste vi dem med sirup på.

Jeg er voldsomt bekymret for muligheden for endnu en Bush i den amerikanske præsidentstol. Som Hillary Clinton sagde efter en barbering: "Read my lips, no more Bush." Høhø.

Baldersdag

Så kommer der lige tre fridage i anledning af hvad visse hedninge foreslår skal kaldes Baldersdag. Jeg kan i hvert fald godt unde Balder en dag, så hvorfor ikke ...

Jeg har netop skrevet og udsendt en pressemeddelelse vedrørende Æskens genåbning for en aften 24. maj.
Rasmus øver i Søften, han ringer formentlig snart og vil hentes.

Min mors vittige mand har sendt mig (og formentlig alle kvinder i sin omgangskreds) følgende sms'er: "VIGTIG MEDDELELSE ... Husk din kost skal til service inden d. 23/6" og nogle timer senere: "Husk nu at sende din kost til eftersyn".

Thy brænder

Min hjemstavn står i flammer as we speak.

Psykogeografi

Til foredraget i går blev jeg blandt andet spurgt om, på hvilke steder man normalt blóter, og hvorfor netop disse steder vælges. Dette gav mig lejlighed til efter at have berettet lidt at henvise til begrebet psykogeografi, psychogeography, et begreb jeg første gang stiftede bekendtskab med hos Alan Moore i 2001, eller hos nogen, der skrev om Alan Moore (læs denne "prædiken", hvor han skriver intet mindre end "streets filthy with mythology" - fantastiske ord). Anyway, så er det afsindig spændende at studere, overveje, opleve psykografi. Det er som sådan ikke nødvendigvis fast sammentømret med min religiøsitet, men jeg mener helt klart at kunne fornemme, at steder har en psyke. Mange vil nok kunne nikke genkendende til, at visse steder giver dem ro eller en dårlig følelse. Jeg tror rent faktisk på, at et sted emmer af koncentrationen af det, det er blevet udsat for gennem tiderne. Derfor skal man være forsigtig, når man vælger sine steder, for man kan jo ofte ikke vide, hvad der er foregået på stedet. Har man dog sin fornemmelse i orden, kommer man ofte langt. Tænk over det: Hvad er det, der gør, at visse steder betyder noget for dig? Kan det være fordi de har noget natur/kultur, du synes om? Sagtens. Kan det skyldes, at du selv har haft dejlige/særlige oplevelser på stedet? Selvfølgelig. Men kan der være mere i det? Er hele stedets psyke præget af hele stedets historie? Ja, det tror jeg på.

Hvilke steder betyder noget for dig? Tror du på psykogeografi?

Verden

Verden - i hvert fald min verden - er frodig, varm, grøn og tæt i disse dage. Vi har trængt til det.

Asatro i Silkeborg

Jeg er lige kommet hjem fra Silkeborg, hvor jeg har været hos Foreningen Nordens Ungdom for at fortælle om at være asatro. De var meget interesserede og stillede gode spørgsmål. Det foregik i Lunden, en art forsamlingshus. Bag ved er der et smukt naturområde, og her kan jeg huske, at vi var med alle gæsterne for omkring et år siden til Kathrine og Jakobs bryllup og drak et glas champagne.

Dårlig film og godt fjernsyn

Vi smuttede forbi Blockbuster på vej hjem fra arbejde og lejede Devon's Ghost: Legend of the Bloody Boy. Den var pænt dårlig, måske endda dårligere end Homage, og jeg er ellers - som det vil være læserne af denne blog bekendt - nem at underholde, ikke mindst hvis der er mord og endda en forhistorie involveret, og det var der i denne film. Masser af mord, og et plot, der nok lød klichéagtigt, men også gedigent, sådan som det blev beskrevet bag på kassetten. Men mage til dårlig horror og dårligt skuespil skal man godt nok lede længe efter.

Til gengæld var der godt fjernsyn i aften, da TV2 sendte det seneste program i serien om mongolerne Peter og Morten, som det ganske land har fulgt siden 1991. Der er altid stof til nogle latterbrøl, samtidig med at det er ganske rørende at følge dem.

Mælkebøttebilleder med tre års mellemrum

Der er tre år imellem hvert af disse billeder. Der er Aslak og mælkebøtter på hvert af disse billeder. Det seneste er fra i går. 2000, 2003, 2006. Hvor sker der meget. Rækkefølgen blev lidt bøvlet, men det er nok til at se, hvilket billede er ældst, hvilket er yngst og hvilket er det mellemste.

Sommerfugl på forruden

Da jeg kørte til Odense i lørdags blev en sommerfugl dræbt/begik selvmord mod min forrude. Den sad fast i vinduesviskeren og blafrede, indtil i morges, hvor Rasmus fjernede den. Jeg kan næsten mærke, at jeg bliver nødt til at skrive en countrysang med titlen "Butterfly on the Windscreen".

Pigtråd vs. inderlår

I dag efter børnefødselsdag tog Aslak og jeg på landet med Julie, så Aslak kunne få en ridetur på Blis. Det var som altid fint at være på landet, men sikke strabadser, man som gående kan komme ud for. Jeg sank (i nylonstrømper og sandaler) til anklerne i mudder, hvorefter jeg forcerede et pigtrådshegn for at skylle fødder og fodtøj i en bæk. At klatre over pigtrådshegn i strømpebukser og nederdel er en farlig affære, nu betaler mine inderlår prisen.

Gang i den

Digtoplæsningen i går gik fint, synes jeg. Det var også fint at høre de andre oplæsere; Nathalie Sheila Saltz, Cindy Lynn Brown, Poul Exner og Rune Kjær.
Nathalie skrev om forelskelse og tidsforskydninger i byen og foldede sit sidste digt til en papirsflyver, og sendte den ud i lokalet, Cindy læste serier op fra morgen til aften og fra te til kaffe. Poul havde haft sin dørtelefon frakoblet og ventede på fogeden på trappestenen, så han ikke skulle blive den første, der ringede på, og Rune forstår ikke guder, og i hans digte var der vådt hår sødere end mariehøns.
På Optimisten fik jeg Søbogaard-vand og chapati med bønnefrikadelle og snakkede med flinke mennesker.
Det var dog lidt hårdt at køre så meget i bil i går, først til smukke Ebeltoft og hjem igen med Aslak og Rasmus, siden Odense tur retur. Jeg var hjemme omkring midnat.

I dag har jeg sovet længe, snart er vi igen på vej til børnefødselsdag.

Sommer

Jeg har lige kørt Rasmus ned i øvelokalet, fordi de vist indspiller nyt med Die. Så købte jeg ind i Aldi, det skulle jeg gøre noget oftere, 85 kr. for hvad vi lige manglede samt snacks til Aslak og Rasmus til i aften, når de skal være alene hjemme.
Og nu er Aslak og jeg hjemme. Vejret er fantastisk - det er jo en veritabel sommerdag. Aslak leger udenfor med alle børnene i huset samt en ekstra, og jeg sidder indenfor med åbent vindue.
I eftermiddag skal vi til børnefødselsdag hos en i Rasmus' familie, og det samme skal vi i morgen hos et andet barn i Rasmus' familie.
I aften er det så, at jeg læser digte op i Odense. Det er vældig længe siden, jeg sidst har læst op (jeg læser op, når jeg bliver inviteret til det, jeg kaprer sjældent åbne scener), så det skal blive helt fint. Jeg har heller ikke så meget nyt materiale. Måske man bare skulle give sig til at arbejde på en samling, jeg er alt for doven i digtsammenhæng, når dagligdagen maser sig på med fjernsyn og madpakker.

Bjørnetråd

Siden i går aftes har Aslak haft bjørnetråd om rokketanden for at fremskynde processen. Da jeg havde rokketænder som barn, var det ofte ganske drabeligt. Jeg fik dem trukket ud med en tang, eller fik en snor om tanden og så snoren bundet til et dørhåndtag, hvorefter døren blev smækket. MEN når tanden var ude, fik man også is og kunne lægge tanden i et glas vand til tandfeen. Sådan gjorde vi i Vestjylland i begyndelsen af fattigfirserne. Verden er en anden nu, men Aslak faldt ikke desto mindre for idéen om snor om tanden, så nu hygger han sig med at gå og trække i snoren. Det er noget stærkt, sort sytråd. Da jeg var lille, kaldte vi det altid bjørnetråd, men jeg ved ikke, om det rent faktisk hedder sådan ...

Rockertand

For nylig fik jeg på arbejdet et gavekort til Jensens Bøfhus, som vi besluttede at fyre af i dag. Jeg havde bestilt bord til kl.17, så vi havde god tid og uden problemer kunne nå hjem til Disneysjov kl.19, og alt var idyl, da vi kom derned til Scooby Doo-legetøj og ballon til Aslak. Så blev vi imidlertid glemt og ventede næsten en time på vores mad, mens folk omkring os i mellemtiden blev færdige igen og gik. De indrømmede dog, at de havde glemt os, og Rasmus, der er god til den slags, tog en snak med en leder, og så fik vi gratis desserter. Vi kunne jo ikke nå at spise dem dernede, så de kom med hjem med Scooby Doo-bægre og det hele. Det vildeste af det hele var imidlertid, at Aslak næppe fik sat tanden i en pomfrit, før han skreg af smerte. Grunden var en rokketand. Hans første nogensinde. Det er meget spændende. Til alt held kan man godt spise hjembragt softice, selv om tanden rokker. Rasmus siger, at jeg udtaler "rokketand" som "rockertand".

Mit pas er ti år gammelt i år, så det skal skiftes. Jeg besluttede at få lavet pas til Aslak i samme ombæring, og torsdag har de længe åbent på politigården, så i går tog vi ned for at få det klaret. Vi havde medbragt alle papirer lige fra fødselsattesten til blanket underskrevet af hans far samt pasfotos og sygesikringsbeviser. Det eneste, der ikke virkede, var ventetiden. Vi stod i kø i mere end 1½ time for at få 5 minutter med en ekspedient. Vildt.
Da jeg fik lavet pas for ti år siden havde jeg gummistøvler på, kan jeg huske. Det var hjemme i Thy, jeg kan huske, at jeg måtte forcere et hegn for at komme på politistationen - jeg formoder, at jeg havde skudt en eller anden genvej.

Linien - Lyset

"Linien - Lyset" hed "skulpturen", der markede 50 års fred (det var vel før Danmark igen blev krigsførende nation - ikke at den slags tæller med, det er jo bare nede i Mellemøsten). Læs om kunstværket her. Ikke at det virkede så godt, linien var afbrudt flere steder, men jeg fik et glimt. For 11 år siden i fuldskab, men et glimt, jeg husker.

4. maj

4. maj. Befrielsesdagen. I aften vil jeg gå eller køre en tur for at se, hvor mange der stadig sætter lys i deres vindue.

For 11 år siden: Lyset og Linien langs Danmarks vestkyst. Alt for mange dåseøl, Oasis' "Whats the Story Morning Glory" var ny&hot, det var varmt, da jeg om natten blev sat af varevogn fuld af unge mennesker og cyklede hjem.

Sirenesang

Jeg hørte ikke sirenerne i dag. Burde alle ikke kunne det?

Æsken for en aften

Husker du Folkeværtshuset og Spillestedet Æsken? Jeg var med til at drive stedet, indtil vi desværre måtte lukke med udgangen af år 2000. Nu holdes der Æsken-nostalgi for en aften d. 24. maj.

Lovens lange arm

I går kom der nye regler for bl.a. børn i bilen, så selv om Aslak hidtil - helt lovligt - har siddet på bagsædet spændt fast med den almindelige sikkerhedssele, så er dette nu ikke længere lovligt, da han er under 135 cm. høj. Derfor drønede Rasmus og jeg i går land og rige rundt for at skaffe en såkaldt selepude, som loven nu påbyder, at Aslak skal sidde på i bilen. 325 bobs kostede den, men nu risikerer jeg ikke et klip i kørekortet for noget, der ikke var ulovligt forleden.

1. maj

Så blev det 1. maj. Da jeg var ung, smuk og socialist* var det en fantastisk dag, en kampdag og en festdag med røde faner mod blå himmel, sang og dans og drømme. I dag levede jeg en smule af min gamle drøm, men kun en smule. Jeg føler mig gammel. Har dog stadig rød partibog og kan stadig teksten til Internationale. Fik snakket med mange gode venner og bekendte, hyggede med Aslak (der fik candyfloss) og Rasmus (der fik fadøl). Men kørte så hjem i bil og bagte boller, og det var så den dag.

*Ikke at jeg nødvendigvis er holdt op med noget af det, det er bare noget, man siger.