Tænk, at mit barn skal i skole ..

Efter arbejde kørte jeg hjem for at hente Rasmus' guitar samt gårsdagens lejefilm, som jeg derefter afleverede i Blockbuster på Randersvej. Guitaren kørte jeg op til Bent, der bor en spytklat fra øvelokalet. Rasmus ville nemlig først ankomme til Århus ved 20-tiden, og kl. 19 skulle jeg til møde. Lidt før 19 hentede jeg Svenning, Aslaks far, og vi kørte hen på Frydenlundsskolen til introdag for forældre til kommende skolebørn. Aslak skal nemlig i skole til sommer. Vi vil indskrive ham på Samsøgade Skole, men hvis han ikke kommer ind der, hører han til på Frydenlundsskolen, så det var fint nok at høre, hvad de havde at sige. Efter mødet hentede jeg Rasmus i øveren, og nu er vi kommet hjem, begge to virkelig udkørte.

Tandkødslommer

I går aftes så vi The Assassination of Richard Nixon med Sean Penn. Sean Penn er lidt undervurderet, for man (=jeg?) tænker ikke på ham som en af de store, men han leverer faktisk gang på gang meget gedigne skuespillerpræstationer. Bagefter faldt jeg i søvn til Kung Fu Hustle. I morges tog Rasmus af sted kl. 6. Han er i København til møde hele dagen, fordi han deltager i et projekt i TDC, hvor vi jo begge arbejder. Jeg tog af sted kl. 8. Først skulle jeg til tandlæge. Nul huller! Men alt for dybe tandkødslommer. Dog mener tandlægedamen, at min tandpine mest skyldes forkølelse. Nu er jeg på arbejde. Vi er løbet tør for sprinklervæske igen allerede.

A hard day's night

Det har af forskellige årsager været en utrolig hård dag på arbejdet. Jeg har tusind ting at se til for tiden, og det er jo sådan, jeg kan lide det. Men jeg er virkelig smadret, så nu har vi været i Blockbuster efter Kung Fu Hustle og The Assassination of Richard Nixon, i Aldi efter marcipanbrød og mandariner, og snart ringer vi efter en pizza. Begivenheder, krav og opgaver forbudt resten af dagen.

Finale II

Så røg Michelle først af planken, og finalen stod således mellem Solveig, Lykke og Mogens. Robinson-finalen er næsten altid lidt af et antiklimaks. Fidusen ved Ekspeditionen er, at det hele er så uforudsigeligt. Det er det, der gør det spændende, men også det, der gør, at man aldrig synes, at den rigtige vinder. I dette tilfælde løb Mogens med millionen. Og jeg har nemlig stor erfaring med at se Robinson. De første par år (1998 og 1999) var jeg overbevist om, at det ikke var noget for mig, og jeg var i øvrigt modstander af reality-tv, men så lokkede Zenia mig til at se det, og siden har jeg været solgt, selv om jeg stadig ikke har særlig hang til reality-tv som sådan. Det er også meget godt, at der var Robinson-finale, for ellers havde jeg ikke meget at skrive om i dag.

Finale

Så er der Robinson-finale. Linda Solskin følger sagen.

Danish Metal Awards

Nåja, en stor del af aftenen i går gik med at høre P3, der sendte fra first ever Danish Metal Awards, for Die var nomineret til talentprisen. De vandt dog ikke, Slow Death Factory rendte med den. Men vi hørte P3 både herhjemme og i bilen. Jeg følte mig nemlig ikke ret godt tilpas fysisk, så jeg drak stort set ikke. Derfor kom jeg ud at køre nogle gange i løbet af aftenen, først for at hente nogle ting, siden for at hente Bents bror Lars, som ikke er med i bandet, men har lavet hjemmeside o.s.v. for dem og derfor også skulle opleve lidt julefrokost.

Growlefrokost

Så blev det dagen derpå. Julefrokosten for dødsmetalbandet er ovre, og det gik forrygende. Kl. 9 i morges hentede jeg Bent og Tine. Tine og jeg lavede så mad i mange mange travle, men hyggelige timer, og Bent og Rasmus satte borde op og drak de første øl. Så ankom resten af folket; Tajs og Ann, Simon og Katrine samt Jonas og Janne (der jo var hyret som Jonas' date, eftersom hun kan spille på to fløjter samtidig - med næsen. Det fik vi demonstreret om aftenen. Jeg kan i øvrigt det samme). Jeg vil ikke gå i detajler med hvem, der væltede hvad og hvor, men det var festligt, der blev spist, spildt, danset, growlet og gjort ved. Vores store tøjtiger var en populær kramme- og dansepartner, misteltenen hang ikke inaktiv hen, og der var ikke mange dråber alkohol tilbage i dag. De sidste smuttede omkring kl. 3 (vi startede kl. 14). Jonas og Janne overnattede, og i dag har vi stenet med cola og morgenbrød og set Braindead og Headbang i Hovedlandet igen igen. Ved 16-tiden kørte jeg Jonas hjem og hentede Tajs og Ann, der skulle hente Anns bil, som de efterlod, da de hoppede på en taxa hjem. Min mor kom med Aslak ved 18-tiden, og nu skal vi bare slappe af. Det meste af opvasken er klaret, de fleste rødvinspletter er blevet gnubbet på, vi har spist rester af brunede kartofler og and, og stemningen er søndagsstille. I morgen truer hverdagen.

Stormslag

Uha, Stormslag er en flok bøvhoveder. Måske DR kommer med en pointe i senere episoder.

Har du husket at stemme i min afstemning? Klik her!

Midt i maden

Jeg står midt i maden ..risengrød og frikadeller, som jeg laver i mit køkken. To af de mere traditionelle indslag ved morgendagens julefrokost. Efter arbejde, der mest bestod af coaching, hentede jeg Tine, og vi tilbragte et par timer i Bilka med at købe alle de ingredienser, vi skal bruge til de 5 retter+det løse.
Vi fik vores ringe i dag. Rasmus hentede dem, før han tog på arbejde. Han kom så ud på arbejdet, og vi tog dem på i vores pauserum. De skinner meget her i starten, som damen også f0rberedte os på, men de er fine.
Snart skal vi se Dolph og senere Stormslag, der ud fra trailers tegner til at blive sjovt.

Tak for lort

Det har været en lang dag. Jeg er hæs. Arbejdsdagen gik med tillidsrepræsentantmøde, kvalitetstid med min ven Excel (altså udregninger af diverse salgsresultater) samt undervisning. Efter arbejde hentede jeg Aslak og kørte ham til Åbybro nord for Aalborg, hvor min mor og hendes mand Preben bor. Der skal han være til søndag. Jeg blev lige og hyggesnakkede og fik et par pandekager, før jeg drønede hjem til Århus igen. Jeg forøgede min hæshed ved at synge for Aslak hele vejen op til min mor. Jeg var hele repetoiret rundt - fra Sigurdskvadet og Den gamle skærslippers forårssang over Internationale og Bella Ciao til Wild Horses og Papa Was a Rodeo (med Magnetic Fields, deres plade 69 Love Songs er faktisk den bedste plade nogensinde, måske sagde jeg også det om Songs for Drella, but still).
På vejen hjem tyede jeg til min gode ven P3. Vi har godt nok CD-afspiller i bilen, men vi tog alle CD'erne ind, da bilen skulle på værksted og har ikke fået dem med ud i bilen igen. Jeg kan også ret godt lide at høre radio, når jeg kører bil, bortset fra alt det elendige r'n'b. Her følger en top 3 over sange, de spiller meget for tiden, og som jeg rent faktisk kan holde ud:

1. TV2 - De første kærester på månen
2. Madonna - Hung Up
3. Nephew - Byens Hotel

Ok, så har jeg et særligt forhold til 1., fordi Rasmus og jeg havde en dejlig koncertoplevelse med TV2 og netop dette nye nummer, da der var stor TDC-fest i august, og ok, så ville 2. måske ikke være ret meget ved, var det ikke for ABBA-samplet, og ok, så er 3. måske nok kun god, fordi sangen er god, og det er jo ikke helt orkestrets egen fortjeneste. But still.
Før jeg helt kunne komme hjem til Brabrand og slappe af, var jeg forbi Søften (på den øde farm, hvor Demolition Inc. nu øver) at hente Rasmus. Vi kørte Uffe og Snake (Henrik fra Skjern, hans sommerferiearbejde omhandler ornesæd) hjem til Nygade, før turen endelig gik til Brabrand, bad og fjernsyn.
Og hvorfor hedder dette indlæg så "Tak for lort"? Jo, fordi jeg arbejder sammen med en flok havnearbejdertyper fra Randers, der siger "Tak for lort" efter hver sætning. Praktisk talt.
I øvrigt (men ikke apropos), så kender jeg skræmmende, men fornøjeligt, nok denne mand fra mit blótlaug. Han er f.eks. eneansvarlig for, at jeg nu er klar over, at der findes en sport, der hedder ishockey.

Blå bolde

Peter Finn sendte denne her i dag. Der skal ellers en hel del til, før jeg finder tilsendte links så interessante, at jeg gør en indsats for at dele dem med resten af verden. Den er sikkert gammel, men jeg har ikke set den før.
Var en tur i City Vest med Aslak i dag. Vi fik set en roboraptor. Den er utroligt sej :-)

Caput et Fons

Fik i dag Caput et Fons med posten. Mit fag, klassisk filologi, fejrede nemlig i år 75 års jubilæum ved Århus Universitet, og i den anledning udkom det skrift, som jeg nu sidder med i hånden.
Det var en hård arbejdsdag. Hård, men god. Jeg underviste det meste af dagen. Der er en masse nyt, som jeg skal sætte mine kolleger ind i, og det gjorde jeg i dag en halv time ad gangen til hold á 3. Så jeg fik sagt de samme ting en masse gange og er hæs, men jeg kan også godt lide at formidle og videregive.
Rasmus er nede at øve med dødsmetalbandet. Aslak fik mig lokket til at købe ham et Kinderæg på Statoil og ligger nu her ved siden ad mig og samler en figur. Selv trænger jeg bare til at slappe af i aften.

Dansk metal

Var på fagforeningen hele dagen til introdag for nye tillidsrepræsentanter, en fin og oplysende dag, dog uden så meget konkret. Det var hyggeligt og meget betryggende, at Uffe og Max også var med. Jeg parkerede i Scandinavian Centers kælder og ledte efter Aros Allé, hvor Metal Tele 11 holder til. Jeg mødte Max, der også ledte, og sammen fandt vi via en omvej rent faktisk derhen.
Det er i øvrigt sjovt med Scandinavian Center. I 1995, da jeg hjemme i Thisted deltog i et kunstprojekt med en flok unge fra forskellige lande, kørte vi Danmark rundt i Lones minibus for at se forskellige ting af kunstnerisk intereresse. Vi var bl.a. i Århus, der dengang var en stor by, hvor jeg næsten aldrig havde været, og se det nybyggede Scandinavian Center. Når jeg ser på det her ti år efter, lader der ikke til at være kommet liv i det endnu. Vores kunstprojekt dengang var et væveprojekt, så jeg er faktisk en helt habil billedvæverske. Tatiana fra Hviderusland var rigtig dygtig til at væve og blev også senere flere gange inviteret til Danmark for at væve. Luka fra Serbien (Zoran Luka Eriksen, Zoki Luka, der vist nok nu arbejder på Kirsten Kjærs Museum i Frøstrup) gad vist ikke væve og svejsede derfor i stedet, det gør han stadig, laver nogle fede skulpturer. Og Johanne, som også deltog i projektet er blevet færdig som arkitekt (jeg mødtes med hende en del gange i Århus, mens vi begge læste, men har ikke set hende i nogle år nu), oplyser min ven Google.

Robinson og Roboraptor

Så blev det Robinson-dag igen. Og Roboraptor-dag. I Robinson røg de to sidste stærke mænd, Dion og Thomas. Nu er der kun Michelle tilbage at holde med.
Dion røg ud, da de skulle frede hinanden i en række. Solvej valgte at frede Lykke, der sendte Dion hjem. Thomas blev stemt hjem i Ørådet, hvor "neutrale" Solvej gjorde sit. Thomas fik dog som en sidste opgave mulighed for at hjælpe en af de tilbageværende, og det blev Michelle, der nu har det nemmere på planken, den klassiske Robinson-disciplin, som venter i næste uge, så vidt jeg ved.
En Roboraptor er Aslaks nye store ønske. Det er en fjernstyret velociraptor. Han kom til at se en reklame. Den koster godt nok ikke så lidt, men hvis ønsket hænger ved, kan det da tænkes, at det bliver sådan en, han får til jul.
Jeg er stadig ikke kommet helt til hægterne, men i morgen skal jeg af sted. Jeg er blevet tillidsrepræsentant i Dansk Metal, og jeg har en betalt "fridag" til at tage til møde nede i afdelingen. Jeg har det også noget bedre trods alt, det ellers har været nogle hårde dage. Jeg hader at være nogenlunde frisk i hovedet, men ikke rigtig kunne noget fysisk.

Sprinklervæske og Robbie Williams (eller manglen på samme)

Uha, jeg er syg. Jeg er derfor hjemme fra arbejde i dag. Jeg sidder mest under dynen med strikketrøjer på, men over middag vovede jeg mig ud i verden for at køre Rasmus på arbejde, købe sprinklervæske (som vi måtte have instruktionsbogen til bilen frem for at finde ud af at hælde på), hente Aslak og købe en smule ind.
At jeg ikke kom på arbejde i dag, betød, at jeg slap for at overvære Robbie Williams-helvedet. Han giver jo koncert i Danmark i juli, og eftersom mange mennesker af mystiske årsager gerne vil have billetter til den koncert, havde ikke så få af mine kolleger planlagt at bruge formiddagen på at prøve at få fingrene i en eller flere af slagsen. Om det lykkedes dem, ved jeg jo så ikke. Men allerede i sidste uge fik vi en mail fra vores vagtplanlægger om, at mange havde skrevet og bedt om fri til koncerten, men der planlægges altså endnu ikke sommerferie, så de må have tålmodighed lidt endnu. Det var på grund af den mail, at jeg overhovedet blev opmærksom på, at koncerten kommer.
Har snakket i telefon med både min mor og min svigermor i dag. Moren skal passe Aslak i weekenden, hvor vi holder julefrokost med dødsmetalbandet. Svigermoren havde snakket med Rasmus og havde hørt, at jeg var syg og ville derfor lige ringe. Det var sødt af hende.

Qatna im Fernsehen

Så er der bagt boller. Og jeg har set en udsendelse på Zdf om en arkæologisk udgravning i Qatna i Syrien. Selv om jeg generelt interesserer mig for arkæologi, var udsendelsen mest interessant, fordi Anne har deltaget i den samme udgravning, og jeg gerne ville opleve lidt af stemningen og se området. Anne læste oprindelig klassisk arkæologi i Århus, men har nu i en del år boet i Tyskland, så jeg ser hende desværre ganske sjældent. Jeg er jo klassisk filolog og ikke arkæolog, men filologerne og arkæologerne har altid delt opholdsrummet "Stuen" samt haft diverse undervisning sammen, så dem kender vi også. Filologerne - det er os med ordbøgerne, og arkæologerne - det er dem med tandbørsterne. I gamle dage - nærmere bestemt 1990'erne - holdt vi også mange fester sammen, af og til i selve Antikmuseet i Universitets kælder. Der var dog een vigtig regel, vi måtte ikke drikke rødvin - vi kunne jo risikere at spilde på statuerne. Helt ufarligt var det overhovedet ikke at lade blomsten af Danmarks ungdom feste i et museum. Jeg husker fra en fest bemærkningen "Vi legede ølstafet, og pludselig løb jeg ind i en kentaur".
Jeg tror ikke, at jeg bliver frisk til at tage på arbejde i morgen. Det er længe siden, jeg har været så forkølet som nu.

Genbrugsstationen bløder?

Så er vi hjemme igen. Jeg bager boller og sidder her derfor med bolledej på armene, men ellers skal der ikke ske for meget i dag.
På vej til Mikkel/øvning tidligere i dag var Rasmus og jeg en tur på genbrugsstationen. I min barndom hed det lossepladsen, og den blødte, men nu hedder det genbrugsstationen. Der er en helt hyggelig stemning derhenne (Vi bruger Eskelund), og der går sport i at få sorteret alting rigtigt. Og så får jeg altid TV2's ord "På kanten af småt brændbart" på hjernen. Småt brændbart er flamingo og den slags.

Nicaragua

Jeg er på besøg hos Mikkel. Vi har drukket en masse kaffe og spist en masse småkager, snakket om Nicaragua (hvor Mikkel jo snart rejser hen), projektarbejde, græsrodsorganisationer, kaffekooperativer, blogs, html, politik, manerer og meget mere. Mikkel har hjulpet mig med diverse tekniske detaljer i bloggen. Rasmus øver med Die, jeg skal snart hente ham. Jeg ska bare hjem under dynen, er i virkeligheden alt for forkølet til at være ude i verden

Søndagsseancer

Det er en forkølet, men afslappet weekend. Vi var inviteret til abefest hos Pelle i går, men endte med at blive hjemme. Jeg har bare surfet på nettet, gloet fjernsyn, læst Harry Potter og Sfinx og ikke meget andet.
Erik Balling er død. Jo ældre, man bliver, desto mere får man det som i Peter Poulsens digt "Prolog". "Hver dag: Samme lille skælven ...Atter et par stykker som er borte". Samme Poulsen har netop oversat Prins Henriks franske digte til dansk. Jeg er personligt forarget over, at en flok banale skriblerier kan udkomme i et stort oplag og sælge langt mere end selv de største rigtige digteres samlinger, blot fordi forfatteren er kongelig. Hvis digtene var gode, ville det glæde mig, men det er de bare ikke.
Der er ret få, der har stemt i min afstemning. Betyder det, at ingen læser min blog?

Guldbageren revisited

Vi er ret så forkølede, så vi har valgt dyner og computere frem for Rasmus' nieces fødselsdag helt i Vejle. Men en tur til Guldbageren i Brabrand Hovedgade kunne vi lige klare i formiddags. Alting er rimet helt til hver morgen for tiden. Jeg tænker på The Boo Radleys, et ganske overset band, der er endnu mere overset rent tekstuniversmæssigt. "The lake is almost frozen, the grass is silver hair, the wind is high in the blue sky, I wish that I could care", synger de. Hele teksten kan læses her.

Vinger af snot

Da vi så småt var vågnede her til morgen og lå dvaske hen under dobbeltdynen, sang Rasmus lidt af "Ikaros" med Emperor. Rasmus har jo aldrig gået på universitetet, så jeg skulle jo straks spørge "Ved du egentlig, hvem Ikaros var?". Og så fik jeg ellers den mest fantastiske historie, der gik cirka sådan her: Ikaros var en knægt, der boede nær nogle buske med nogle meget lange og stærke grene, og dem brugte han til at bygge skeletter til et par vinger. (Herefter tog historien en anden drejning, fordi jeg pudsede og tørrede næse). Så trak han en masse snot ud af sin næse og plastrede det på vingerne, så han havde vinger af snot. Og han boede i Finland og var i svømmehallen og kom til at tage sine vinger på ind i saunaen, og så smeltede de, og han gled ned mellem lavastenene. "Og så var der en pointe af en eller anden slags", sluttede han. Så kunne jeg lære det.

Dwellers of the Dreamlands

Ja, reception og reception, det er nok så meget sagt, men vi kørte i Skjoldhøj Kollegiets bar, hvor Rasmus fik et par fadøl, og jeg nøjedes med en lille flaske Bailey's (50 ml), da jeg skulle køre. Der var nogle håndfulde metalfolk, og vi hørte skiven "Dwellers of the Dreamlands". Rasmus og jeg snakkede om, at Vild med Dans (yndlingsaversion, hvordan kan så mange gide glo på den slags?) ville have en chance for at være noget ved, hvis Dolph var med. Vi overvejede, hvem der i givet fald kunne være hans dansepartner. F.eks. kunne det jo være ømt med Tove Fergo. Derefter købte vi lidt ind i Brugsen og kørte hjem, hvor jeg lavede tortellini med bacon og champignons.

Afstemning

Afstemning: Klik her!

Endelig fredag

Så er det weekend. Det har været en hård uge, synes jeg. Vi er lige kommet hjem fra arbejde. Snart skal vi til metalpladereception på Skjoldhøj Kollegiet. Nvlvs har udgivet en ny plade. Ellers har vi ikke de vilde planer for weekenden, men vi skal have købt vinterdæk. Den flittige læser vil bemærke, at jeg har fundet ud af, hvordan man sætter et billede ind i sin blog og linker smart til en url. Jow jow, det går fremad.

Cairo i Århus

Efter arbejde kørte jeg Rasmus og Uffe ned i øvelokalet, hvor de skulle øve med Demolition Inc. Selv kørte jeg i Øst for Paradis, hvor jeg mødtes med Zenia. Vi så Allegro, Christoffer Boes "nye" film. Den var rigtig fin, dejligt eksperimenterende, flot og sjov. Zenia og jeg har i mange år opereret med begrebet "Zonen hvor almindelige ting ikke sker ret tit". I Allegro var der til vores store fornøjelse også en zone. Efter filmen var vi på egypterbar, Café de Cairo i Borggade, og ligge i puder på gulvet, spise tapas (hovedingrediens: spidskommen) og kage (hovedingrediens: kokos).

Morten Grunwald

Samuel Rachlin har åbenbart skrevet Morten Grunwalds erindringer. Altså Morten Grunwald har fortalt Samuel Rachlin sine erindringer, og Samuel Rachlin har så skrevet dem ned. De har ifølge Morgentv været venner i 30 år.
Ritt Bjerregaard var den største stemmersluger ved valget.

Sif

Arbejdede fra 8.20-16-20, ikke meget at berette der. Efter arbejde købte vi lidt ind og kørte hjem en tur. Jeg smuttede dog hurtigt til Lystrup ud til Helena, hvor hun, Teresa og jeg holdt møde i Krakas Net, en flok hedningekvinder. Vi sludrede om løst og fast og holdt en talestavsrunde om Sif. Jeg har aldrig tænkt ret meget over Sif, men efter at have "vendt" hende sammen med de andre finder jeg hende meget mere dynamisk og sympatisk.
Jeg fik 14 personlige stemmer ved valget i går. Det er en fremgang i forhold til sidste valg, hvor jeg vist fik 10 eller 12. Det er fint i betragtning af, jeg overhovedet ikke har ført valgkamp. Det nærmeste, jeg kommer, er, at Rasmus skrev på Clonemetal.dk, at jeg ville kæmpe for gratis burgere, joints og guldøl i forbindelse med metalkoncerter.

Om Doom var god?

Nja, både og. Jeg har aldrig spillet Doom, om end jeg kan huske, at Ole Blomsterberg (der er/var gift med moderen til Lærke, der også er datter af Troels Kløvedal) prøvede at spille det i Plantagehuset i Thisted i 1995, da der kom computere og internet, og en hel verden åbnede sig for mig, da jeg pludselig kunne finde Nirvanas tekster online. Men fordi jeg aldrig har spillet Doom, var filmen for mig bare et actionbrag med våben, rumvæsener, genetisk manipulation, djævle, splattereffekter og flere våben, og det er jo ikke at kimse ad som sådan. Rasmus gjorde mig dog opmærksom på, at han havde kunnet mærke, at jeg var rastløs på visse tidspunkter, det må have været under lange kampscener uden den store variation.
Lige nu taler Søren Pind på fjernsynet og beklager, at han ikke kunne nå sit mål.
Jeg fik Sfinx med posten i dag, Tidsskriftet om Middelhavslandene og Den Nære Orients historie, arkæologi, kunst og kultur fra oltid til nutid. Jeg har bestilt abonnement og modtog årgang 2005 samt et meget spændende temanummer og Napoli.
I går faldt jeg i søvn til Sex and the City og Seinfeld (spongeworthy-afsnittet), og hvem var pludselig med i Sex and the City? Agent Cooper fra Twin Peaks, altså Kyle Maclachlan. Twin Peaks er serien over serier i sin genre, lige som Seinfeld er det i sin. IMHO.
Vi kørte ned og stemte på Engdalsskolen nede i Brabrand Hovedgade lige efter arbejde. Bagefter var vi i City Vest og bestille et par ringe. Vi har besluttet os for at få et par matchende sølvringe, der efter juvelérekspeditrices salgstale nu også bliver med indgraverede navne. Det skal ikke være noget højtideligt noget, det er bare en ting, vi har lyst til.
Om et par uger holder vi jo bandjulefrokost med Die + påhæng. Bassisten Jonas manglede en date, da han ikke har en kæreste, så vi har ledt efter en kvinde, der kan udholde metal. Der gik påfaldende lang tid, før det slog mig, at Janne ville være perfekt. Hun kan i øvrigt sidde på sit hår og spille på to fløjter samtidig - med næsen. I går, da jeg havde hentet Rasmus i Øveren, smuttede vi hurtigt forbi Stuen på mit institut og lokkede med Janne, der mægtig gerne ville, så nu er det en plan.

Doom

Mens stemmeurnerne lukkede i dag, sad jeg i biografen og så Doom sammen med Rasmus, Troels og Jesper Meyer. Det passede mig fint at gemme mig lidt. Nu er jeg hjemme ved skærmen, hvor det fremgår, at intet er afgjort endnu. Dog tyder alt på, at Ritt bliver overborgmester i København. I Århus ville det glæde mig at slippe af med Louise Gade, men det er svært at se, om det vil lykkes.
Der var stegt flæsk (valgflæsk) og persillesovs i vores kantine i dag, i hvilken anledning vi spiste frokost med Sune Holm og snakkede om biler og politik. Jeg gik faktisk i gymnasiet hjemme i Thisted sammen med Sune for 10 år siden, og nu har vi arbejdet samme sted de sidste 5 år, men det er Rasmus, der rigtig er kammerater med ham nu, sjovt nok.

Navnet er Krum, Viktor Krum.

Så har vi bil igen. Generatoren er skiftet, og det kostede kun selvrisikoen på 600 kr., resten dækkede forhandlergarantien heldigvis. Pyha, der sparede vi lige 2000 kr.
I formiddags tog jeg ind til byen sammen med Aslak, vi afleverede "Jerutte besøger Hundejens" på Hovedbiblioteket i Mølleparken. Derefter afleverede jeg ham i børnehaven og spadserede på Statsbiblioteket og afleverede et par hedningebøger. Så smuttede jeg over i øvelokalet og mødtes med Rasmus. Vi tog sammen 17'eren på arbejde. Der var ret stille på arbejde i dag. Jeg fik kopieret og omdelt vores blad, som Camilla layoutede færdigt i sidste uge.
Kl. 20 havde vi fri, og Poul hentede os og kørte os ud til Bilco i Randers, hvor vi hentede en velfungerende Skoda, som vi kørte hjem i. Jeg nåede lige at se de sidste 20 minutter af Robinson Ekspeditionen, hvor det var Marions tur til at blive stemt hjem. Nu hepper jeg på Dion, der i starten mest virkede sådan lidt naiv og malplaceret, men er en solid jyde, der har gjort det godt. Jeg har også stor fidus til Michelle, der tidligere var Danmarks stærkeste kvinde.
Om lidt vil jeg dykke ned i Harry Potter and the Goblet of Fire. Jeg vil godt have læst den færdig, før vi snart skal se filmen af samme navn. Det er mærkeligt, at jeg har levet mig sådan ind i det univers. Da jeg var i bad, kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk har et stærkere forhold til quidditchstjernen Viktor Krum end til nogen "virkelig" sportsstjerne.
Og så er det i morgen, der er valg. For nogen tid siden ringede Ole Brummer fra Enhedslisten og spurgte, om jeg kunne være valgtilforordnet, men den slags får man ikke fri til i det private erhvervsliv, så det blev jeg ikke.
Jeg regner med at stemme på mig selv, det virker lidt fjollet, men omvendt ville det også være fjollet ikke at gøre det. Men jeg stiller jo kun op til byrådet. Til region. Til regionsrådet stemmer jeg nok på Kammerat Rune (http://www.dr.dk/Regioner/Valg/Kandidat/Region.htm?id=2), som har været min partikammerat i årevis og også var min kollega på Æsken, det fantastiske folkeværtshus i Anholtsgade, som vi drev i halvfemserne. Hans søn, Leon (barnet, der er opkaldt efter Trotskij) gik i børnehave med Aslak indtil for nogen tid siden, hvor familien flyttede til Herning.

Hvad nu, hvis jorden var en firkant?

"Hvad nu, hvis jorden var en firkant?", siger Aslak så helt spontant.
Det er mandag formiddag, og Rasmus og jeg skal begge først møde kl. 13. Rasmus er taget af sted for at øve Panzerchrist med Bent, og Aslak og jeg hygger lidt herhjemme, før vi tager i børnehave. Jeg har også nogle bøger, jeg skal have afleveret på henholdsvis Hovedbiblioteket og Statsbiblioteket, så det kan man jo passende nå, når man skal møde sent. Vi snakkede med bilværkstedet lidt tidligere. Hvis det "bare" er generatoren, kan vi måske hente den allerede i dag. Vi får bare først fri kl. 20, så reelt set kan det nok først blive i morgen.

Store nørd og lille nørd

Det har været en fin søndag. I formiddags så min store nørd og min lille nørd Store Nørd, Troldspejlet m.m. Vi vaskede op, jeg fik gjort lidt rent og havde Aslak i bad. Ved 14.30-tiden tog vi bussen (sic!) ind til byen, købte en fødselsdagsgave (Bionicle) til Simon fra Aslaks børnehave, der jo havde inviteret til sørøverfest i Mejlgade. Simon er svensk, men er blevet meget god til dansk. Hans mor, Sara, er svensker, og hans far, Davur, er færing. Vi afleverede Aslak hos dem 15.30 og hentede ham kl. 18 - "Vi henter ham bare kl. 18 igen", sagde jeg til Davur. "Ja, bare det ikke bliver færøsk tid", svarede han, underforstået, at færinger er mindst lige så afslappede med tidspunkter som sydlændinge. Pernille og jeg plejer gerne at rulle med øjnene og lægge et par timer til, når vi har aftaler med grækere og italienere. Selv er jeg meget punktlig og kommer aldrig for sent med min gode vilje. De samme krav stiller jeg til mine omgivelser.
Mens Aslak var til sørøverfødselsdag, tussede Rasmus og jeg rundt i byen. Vi fik karrysuppe, nachos og kaffe på Café Kindrødt, travede latinerkvarteret tyndt og gik også en tur på havnen.
Nu er vi hjemme, og Aslak tegner igen vulkaner.

Tåregas i Lyon

Så kaster de tåregas mod unge mennesker i Lyon. Jeg synes, det er svært at få begreb om indholdet af "urolighederne" i Frankring, men det lader til, at det er reaktioner på stor frustration, og at politiet sætter meget hårdt mod hårdt. Jeg har prøvet at få tåregas, til en af de mange demonstrationer mod naziborgen i Greve i 1990'erne. Det var ikke sjovt, men jeg kan sagtens se, hvorfor det fra politiets side er så drøneffektivt, for man bliver sat helt ude af spillet.
Jeg har været i Lyon faktisk. Da jeg blaffede rundt i Europa med Trine i 1997. Jeg har blaffet titusinde kilometer, som Steppeulvene synger. Fra Lyon husker jeg mest, at det var nemt at forfalske billetterne til undergrunden. Vi rejste nemlig helt uden penge på lommen.

Lørdag

Da Poul kom med startkablerne til bilen i formiddags, havde Aslak tydeligvis lyttet ret godt efter, mens Rasmus og jeg snakkede om problemerne med bilen. Hans gengivelse ramte kun lidt skævt, da han berettede "Jeg tror, motorgeneratoren sidder lidt løst". Lige nu er han ved at lave en bog om Superman til sin mor.
Det er lørdag, vi har ikke lavet noget særligt - sovet på sofaen, der egentlig er en seng, og som man derfor ofte ender med at sove i på ukurante tidspunkter som f.eks. lørdag eftermiddag. Vi har også set noget LOTR-ekstramateriale. Det kan være ret spændende at se, hvordan de har lavet animationer o.lign. og hvilke problemer, de har løst hvordan. Peter Jackson er en sej, sej mand.
Fik nyhedsbrev fra Lindeblad Consult (http://www.lindeblad.dk/) i går. Jakob Lindeblad og hans firma har stået for en masse aktiviteter, teambuilding og medarbejderudvikling for TDC. Jeg har selv deltaget i et rigtig godt forløb plus et hyggearrangement (hvor temaet var pirater, se os her: http://gallery.rosensmart.dk/displayimage.php?album=77&pos=3 - jeg vandt som den bedste pirat, da jeg bander og spytter godt og desuden har en meget lav grad af pli. De andre stod odinhjælpemig i kø for at tage små portioner, en rigtig pirat henter en pølse med sin kniv). Essensen i det, Jakob bidrager med, er, i min fortolkning, at erhvervslivet m.m. vinder ved at være mere flippet, end det falder det naturligt, det er sikkert derfor, jeg sådan synes om det. Han har blandt andet allieret sig med Joachim Randrup, der er kok (og tidligere skuespiller og cirkusartist og meget mere) fra det autonome køkken (http://www.cucina-autonoma.dk/) og sin barndomsveninde Pernille, der er professionel historiefortæller. Jakob og Pernille voksede op i Blovstrød. Jakob svømmede meget sammen med de andre drenge, og der var en dreng, der hed Søren, som ikke var så god til at svømme, og en dag gad han ikke mere, men holdt op for at gå på musikskole, for han ville nemlig være noget ved musikken. Det grinede de andre meget af, for hvorfor ville han det, og det ville alligevel ikke lykkes ham, men så mange år senere var Søren på forsiden af avisen med sin band, der hed Aqua.

Generatorproblemer

I morges stod jeg direkte ud af sengen, hoppede i tilfældigt tøj, pakkede Aslak og kørte ned til Guldbageren i Brabrand Hovedgade og købte rundstykker og morgenkager. Da jeg ville køre lige så direkte hjem igen for at spise, hygge og slappe af, ville bilen imidlertid ikke starte, så i stedet ringede jeg til Rasmus, der ringede til sin far. Rasmus gik ned og mødtes med os ved bilen, og Poul kom med startkabler. Vi fik bilen i gang, men lige så hurtigt gik den i stå igen. Enden på det hele blev, at vi har ringet til Topalarm, der nu henter bilen og kører den til Randers, ud til forhandleren. Vi har kun haft bilen 1½ måned, og der er en tre måneders forhandlergaranti, så nu må de kigge på den. Så mangler vi bare bil i nogle dage, og man er jo ellers hurtigt blevet forvænt, men kunne man tage busser før, kan man vel tage busser igen, selv om det sucker. Som Lars G. sagde sidste sommer ude på stranden, da vi holdt Skt. Hans "Jeg er for gammel til løse forhold og offentlige transportmidler". Sådan har jeg det også.

November mere end nogensinde

Det ER november mere end nogensinde, som Olesen-Olesen synger på deres nyeste plade, "Solsort og forstærker". Eller på en måde er det ikke sådan rigtig efterårsagtigt, fordi det er lunt i vejret, men bladene vælter fra træerne, og det bliver virkelig tidligt mørkt. I dag havde Aslak og jeg haft et par timer hjemme og kom udenfor igen lige før 18.30, og Aslak udbrød "Mor, det er allerede nat".
Fik en sms fra Mikkel (http://lakjer.dk/mikkel/blog/) i går. Nu har han fået det job i Nicaragua, som han har snakket om et stykke tid, og som han søgte og ventede svar på. Han har jo sin kæreste, Eunice, i Guatemala, og Guatemala er for længst blevet hans andet fædreland, så alene det at komme til Mellemamerika har stor betydning for ham. Og så HAR han jo relevant projekterfaring.
Hørte "Songs for Drella" i bilen i dag. Den har i mange år været en af mine yndlingsplader, men jeg er jo som sådan ikke musikalsk. Jeg er til ord, og ordene på pladen er fine. Og jeg kan lide lyden af mærkelig musik og af larm. Lyden af larm, ja. Men Rasmus lyttede med og spurgte mig, om jeg kunne høre, hvad der manglede. Jeg skulle lytte lidt efter på en anden måde, end jeg plejer, før jeg kunne konstatere, at det er trommeløs musik. I never noticed.
Og nu er det weekend. For en gangs skyld en weekend uden en masse planer.
I aften kommer der Dolph på DR2. Jeg må erkende, at jeg er kommet til at holde af den fascistiske flodhest. I starten forstod jeg ikke helt, hvad der skulle forestille at være sjovt ved den, men den har vundet en plads i mit hjerte efterhånden.

Odense og and

Vi har været til møde i Odense hele dagen. Alle fagcoaches blev sendt af sted, og det er både Rasmus og jeg. At sige ret meget om, hvad mødet gik ud på, ville sikkert være at afsløre forretningshemmeligheder, men i hvert fald var det et opslidende møde, så jeg er godt ør i hovedet. Vi kørte fra Århus kl. 8 med kollegerne Christel og Christoffer på bagsædet. Vi skulle først være på Telehøjen i Odense k. 10, så der blev også plads til en tur på cafeteria. Da vi kom hjem, hentede vi Aslak og tog ud til Rasmus' far i Søften. Rasmus' søster Katrine var der også. Det er jo Mortens aften, og Poul havde derfor inviteret på and. Jovist var Morten en kristen typus, men en undskyldning for god fugl er altid god.

Elgevildt

Nåja, apropos. Vivian gjorde mig i dag opmærksom på, hvad jeg selv havde fornemmet, men aldrig formuleret klart for mig selv, nemlig at elge er dette års altoverskyggende (nye) juletema. Der er elge overalt. Så står man der med håret i postkassen, når man har været vild med elge i årevis, og man nu skal til at dele dem med hele verden.
Jeg er på vej i seng nu - med Harry Potter and the Goblet of Fire. Jeg har aldrig læst Harry Potter før i år. Min holdning har, siden den første bog udkom, været, at det var for børn og aldeles ikke noget for mig. Så i sommer anbefalede min veninde og studiekammerat Janne mig dem meget eftertrykkeligt, og nu er jeg så allerede i gang med bog nr. 4 ud af de 6, der er udkommet. Who would have thunk?
Peter fra arbejdet har endelig fået købt domænet skumflodhesten.dk. Skumflodhesten er hans onde internet alter ego. på http://www.skumflodhesten.dk kan man indtil videre mest af alt se, hvordan mine kolleger får en stor del af deres tid til at gå med Battlefield 2.

Krystalnat

Så blev det igen 9. november og dermed årsdagen for krystalnatten i 1938, hvor nazisterne smadrede jødernes butikker. Det markerer vi på venstrefløjen herhjemme typisk med fakler og taler, men i år deltager jeg ikke. Det er vist egentlig første gang i ti år, jeg ikke deltager i et arrangement på denne dag. Jeg ville faktisk også gerne have været på Rådhuspladsen og høre Nils Malmros tale, men jeg må erkende, at jeg er for træt og magelig og derfor er blevet hjemme med Danmarks Klogeste Barn på TV Danmark.
Ud over krystalnatten er det også årsdagen for Berlinmurens fald i 1989. Dengang var jeg lige fyldt 13, men jeg husker vældig tydeligt, hvor meget det betød for mig, og hvor meget jeg fulgte med. Jeg er jerntæppemelankoliker.
Hele min arbejdsdag i dag brugte jeg på at lave blad. Jeg er redaktør for vores interne nyhedsbrev, hvor jeg har helt frie hænder til at stykke månedlige fjollerier og informationer sammen. Det nyder jeg meget. Bladets logo er en elg, som den tidligere layouter Signe har designet. Elgen plejede også at være vores brevkasseredaktør, men da ingen gad stille den spørgsmål, er den nu slagtet og placeret i syltetøjsglas i et serverrum i kælderen.
Efter arbejde kørte vi i Storcenter Nord og fik købt Rasmus den Nokia 6230i, som han gerne ville have. Så hentede vi Aslak og tog hjem. Aslak er nu puttet med en Kaj og Andrea-video.
I aftes fik vi set Hi-Lo Country, som jeg aldrig havde fået set. Den var ikke sådan specielt god, men gik an. Patricia Arquette spillede den kvindelige hovedrolle. Arquette-familien er interessant, ikke mindst fordi så mange af dem er i showbusiness, og fordi de som regel får spændende roller, i hvert fald Patricia og Rosanna, som bl.a. David Lynch og David Cronenberg har benyttet sig af.
Jeg modtog mit valgkort med posten i dag. Plejer det altid at komme så tæt på valget? Rasmus har ikke fået sit i dag.
Da vi hentede Aslak i børnehaven, løb han og Simon rundt med udprint af billeder af Vesuv og Etna fra Google Earth. Aslak går meget op i vulkaner og ved præcis, at det er de to vulkaner, der ligger i Italien, og han kender også til Pompeij og Vesuvs udbrud i år 79.
Urolighederne i Paris bliver ved og har spredt sig. I nat var der udgangsforbud flere steder.

Soyakorv

Har købt ind til hotdogs. Aslak er allerede i gang med at spise een med sojapølse. Han er vegetar. Han er 5 ½ og har aldrig spist kød. I starten var det, fordi både hans far og jeg var vegetarer (jeg har siden genfundet kødets lyster), men nu vælger han selv kød fra.
Rasmus er hos Uffe til bandmøde i Demolition Inc. Vi henter ham lidt senere, når Aslak er færdig med at se Lille Nørd på DR, og så ser vi formentlig film i aften. TV2-film slår til igen, formoder jeg.
Vi arbejdede fra 8.20-15.50 i dag. Efter arbejde hentede vi Aslak og kørte i Storcenter Nord (Nordcenter Stor) for at købe en ny telefon til Rasmus. Han har overtaget min gamle Samsung (selv har jeg fået ny fancy klaptelefon), som jeg overtog fra min svoger Erik sidste år, men nu virker den ikke mere. Han kunne imidlertid ikke få lov at købe den (og portere nummeret), da han ikke havde sit pas med, så nu bliver det senere.
Da Aslak og jeg kom hjem, opdagede jeg, at jeg ikke havde mine nøgler med. Rasmus låste i morges, og jeg vidste ikke, at vi ikke kom hjem samtidig. Så måtte vi banke på hos Simon og Luz, der bor ovenpå, og få lov at liste ned af deres trappe. Vi bor i en stor bungalow, i princippet bor vi i kollektiv med dem, men vi har jo vores egen indgang og deler kun det, vi synes. Huset hed oprindelig Stenbækhus, men det har været rigtigt kollektiv og fik da navnet Costa va de Villa. Skilte med begge navne pryder nu huset. Et flippet og et mindre flippet skilt. Det er et hyggeligt hus, selv om det unægtelig er lidt ramponeret. I går regnede det fra loftet på badeværelset, det sker indimellem, men i går var det voldsomt. Det viste sig at være Lea på 7, der havde leget med meget vand. Det er en international familie, vi deler hus med. Simon er brite, Luz er filippiner. De 3 børn er adopteret fra henholdsvis Kina og Filippinerne.
Aslak hørte åbenbart historien om, hvordan elefanten fik sin snabel, i børnehaven i dag. Den med den Store Grågrønne Grumsede Limpopoflod. Det er en række ord, man næsten kan få på hjernen. Og jeg kan ikke se ordet Limpopo uden at tænke på den på den måde.

Benzin

Jeg lytter til Rammsteins nye album "Rosenrot". Aslak er faldet for nummeret "Benzin" og skråler højlydt med "benziiiiiiiin".

Postosuchus

Så blev det mandag og Aslak-uge. Dagen begyndte dumt og brat, da jeg vågnede for sent og kæmpede mig gennem morgentrafikken. Det meste af dagen lavede jeg statistikker og testede breve. Rasmus skulle først møde kl. 13, så han øvede og hang ud med Bent i formiddags og er stadig på arbejde. Jeg havde fri kl. 15.20 og hentede Aslak. Vi tog i City Vest og købte Rome Total War til Rasmus. Det spil købte vi egentlig til ham i Computercity i sidste uge, men da vi så kom hjem, var der kun to CD'er i og ikke 3, så det måtte retur, og de havde ikke flere, så først nu kan han komme i gang med det. I City Vest fik vi også shoppet frugt og grønt plus det løse og købt sørøverpynt til Aslak, der er inviteret til sørøverfest hos Simon fra børnehaven på søndag.
Nu er vi hjemme. Aslak har bygget en postosuchus til mig i lego. Det er en slags dinosaurus, han kender navnene på mange flere dinosaurer, end jeg vidste fandtes. Min postosuchus hedder Sofus.
Jeg bager boller. Dejen er til hævning nu. Jeg er rigtig tilfreds med, at jeg er begyndt konsekvent at bage vores brød selv, så vi altid har godt brød og ikke må lade os nøje med poseboller fra Netto.
Jeg fik valgmateriale med posten i dag fra Jeppe O(ttow), formanden i Poetklubben, der jo er flink og rar, selv om han i bestyrelsessammenhæng er for diktatorisk. Han stiller op for de radikale, og har åbenbart fået trykt postkort med sig selv og sendt dem til en masse mennesker. Måske man burde føre lidt mere valgkamp, afstemningen nærmer sig jo faktisk med raske skridt. Er man af mystiske årsager radikalevenstreist, kan man altså stemme på Jeppe, eller på Sander (http://www.sanderland.dk/), som jeg også har siddet i Poetklubbens bestyrelse med.
Og Jeppe Folling og Carsten Kildal må være i Katmandu nu, det er ret vildt at tænke på.

Noget om bestyrelser

Sikke en weekend. I går var der mere metalfest. Vi hentede Bent og Tine og Dr. Frank ved ettiden og kørte igen til den store parkeringsplads ved Budolfi Kirke. Aalborg er en på een gang enfoldig, mild og brutal by, der vækker mindelser om Nordkraft og Allan Olsen. Jeg er født i Aalborg, faktisk netop i Budolfi Sogn. Da jeg blev født, boede min mor (den eneste forælder jeg har haft, min far har jeg aldrig kendt, det eneste, jeg har fået af ham, er hans landevejsriddernavn. Solskin, Benny Solskin. Men jeg har aldrig mødt ham, han havde været død i mange år, da Proptrækkeren af de danske landeveje gav mig lov at være Linda Solskin af de danske landeveje, indtil jeg en dag evt. får mit eget stoddernavn, men det er en helt anden historie) på Grønlandstorvet i det store 16. etagers højhus, de kalder selvmordsskibet.
Nå, men metalfestival. Jeg glædede mig mest til Lumsk, der var fine, men hurtigt blev lidt kedelige, eller måske var det var mig, der var rastløs.
Ellers hang vi ud med gode mennesker; Uffe og Line, Kåre (som Rasmus i sin tid gik på efterskole med, og som for nylig har gjort karriere i FC Zulu), Formanden (Jakob, der hedder formanden, fordi han var formand i Illnaths fanklub), Dr. Frank, Bent og Tine m.fl.
Bent, Tine, Dr. Frank, Rasmus og jeg var på Pizza Hut at spise.
Om eftermiddagen overværede vi en tromme-clinic, hvor Mike Terrana fra bl.a. Rage (Tine havde helt ret i, at han lignede Bruce Willis med hanekam) gik imponerende amok på Meinl-bækkener, som der også skulle gøres reklame for.
Ellers var det hovedsagelig Hypocrisy, vi ville se, og efter den koncert kørte vi hjem til Århus med Bent og Tine og Formanden. Vi var hjemme ca. kl. 1.
I morges stod jeg op og trak mig (via mail) fra bestyrelsen i Poetklub Århus, hvor jeg ellers har været næstformand de sidste par år. Det er flinke mennesker, men jeg ønsker ikke at bruge tid på en bestyrelse, der reelt er sat uden for indflydelse, fordi formanden er for egenrådig.
Resten af dagen brugte jeg på bestyrelsesmøde i Forn Sidr (http://www.fornsidr.dk/), hvor jeg også er næstformand. Det blev for en gangs skyld afholdt her i Jylland, nærmere betegnet hos formand Martin P. Hansens (og Helenas) nye hjem i et industrikvarter i Lystrup. Vi holdt møde i 7 timer, et meget kort møde i den sammenhæng og fik som altid en masse fra hånden. Det er en bestyrelse, der virker. Jeg kørte Michael Kamp til toget og hentede Rasmus i øvelokalet, hvor han havde øvet med Bent. Nu er vi hjemme til søndagsafslapning og intet andet. I morgen banker hverdagen på igen, jeg skal være i bunkeren på Olof Palmes Allé kl. ti minutter i 8.

Not available anywhere else

Vi er til Aalborg metalfestival i denne weekend. Der er en lang række koncerter fordelt på fredag og lørdag. Det er lørdag formiddag nu, og jeg er vågnet med ondt i alle muskler og gult festivalarmbånd. Vi kører hele vejen fra Århus til Aalborg og tilbage igen begge dage, jeg er designated driver. I går kørte Rasmus og jeg derop lige efter arbejde. Festivalen var startet allerede kl. 16, men vi kunne først være der omkring kl. 18. Vi fik hørt både Blind Guardian, Suicidal Tendencies og Morgoth i bilen. Deroppe mødtes vi med bl.a. Bent og Tine og Dr. Frank. Vi var ude at spise lidt mad med Bent og Tine, i bilen og høre Die-demo med Bjørn fra Dawn of Demise, i bilen og hvile og høre Pat Boone (in a metal mood, jeg gav Rasmus CD'en i fødselsdagsgave - det er meget grimt) med Uffe. Døds-Poul ikke helt appelsinfri fik vi også hilst på. Jeg fik ikke fordybet mig ret meget i musikken. Hørte lidt Visceral Bleeding, Six Feet Under og Deicide. Glen Benton var meget fuld og skæv, og fik præsenteret det samme nummer en masse gange, ævlede løs (ordet "pussy" indgik nok flest gange) og spyttede øl ud over publikum. Jeg ville hellere have set noget blodsudgydelse, men det er de åbenbart blevet for gamle til.
Jeg snakkede lidt med et par af gutterne fra Raunchy, der var der for at spille deres nye plade. Dem har jeg gået i gymnasiet med hjemme i Thisted i sin tid. I starten hed de Elton Åge og spillede Nirvana-kopier. Nu bor de i København og holder Thy-fanen højt.
Dagens højdepunkt var dog det mest fantastiske stykke merchandise. Jeg blev nemlig forelsket på stedet og købte lidt senere en Nile-madkasse, eller rettere sarkofag. Nile er et ægyptisk dødsmetalband. Ud over, at det er en fed blikmadkasse, som man kan finde uendelige anvendelsesmuligheder for, så indeholder den også (ud over CD'en Annihilation of the Wicked) - and I quote -"exclusive Nile-artifacts including a costum Serpenth-Ankh necklace, full color album poster, vinyl sticker and embroidered patch not available anywhere else". Den kan man jo godt forstå, at jeg måtte eje, og i forhold til den slags er 250 kr. jo småpenge.
På et tidspunkt gik Tine og jeg i 7 Eleven efter forsyninger såsom Mariekiks med chokolade. Dér fandt jeg en meget spændende energidrik, som jeg aldrig havde hverken set eller smagt før. Bomba, hedder den. Den er i en fantastisk glasflaske, der har form som en håndgranat. Kapslen var lige til at hive af også som på en håndgranat, og som på plasticølflaskerne eller Sparkkk i firserne. Bomba gav mig fin energi, og flasken skal gemmes, der står sågar Bomba i glasset, meget fint.
Efter Deicide kørte jeg vældig træt bilen tilbage til Århus med Rasmus, Bent og Tine. Om nogle timer tager vi turen den anden vej igen.
På arbejdet i går havde jeg en travl dag med coaching, undervisning og interview med et par af vores ledere til vores nyhedsbrev. Carsten og Jeppe rejser nemlig i dag ud på deres livs oplevelsestur. De skal til Himalaya og bestige bjerget Mera Peak, der er et teknisk nemt bjerg for nybegyndere, men jo altså stadig et 6,6 km. højt bjerg. I dag flyver de via Heathrow til Katmandu. Et par dage senere flyver de med Indiana Jones-fly til Lukla, hvorefter de ikke er i kontakt med civilisationen i små tre uger.

Fuld diskretion

Jeg kan huske for en del år siden, da bankerne indførste diskretionslinjer, de (som regel, tror jeg) gule prikker på gulvet, der sørger for at holde andre kunders øren på passende afstand. Hvorfor har de ikke sådan nogle i biograferne? Een ting er, at man køber billetter til en pinlig film, noget andet er, at pigen bag lugen højlydt bekendtgør "tre billetter til NYNNE, ja", netop som man dyrker sit (i forhold til normale standarder) stilede efterårslook med ruskind, lyse striber og moklukker (det er de der indianeragtige støvler, der er moderne, med klunker og pels. De hedder moklukker siger mine kilder i skobranchen, hvilket vil sige Pernille, der arbejder for Deichmann Sko og har en - lad os bare sige - sund interesse for skomoden).
Nå, men som antydet så jeg "Nynne" her til aften i Biocity med Julie og Nanna. Den har fået elendige anmeldelser, og jovist er det ikke Kieslowski eller bare Jim Jarmusch, men den var da sådan set meget underholdende. I hvert fald skulle den ses, for i Politiken har Nynnes Dagbog fået mig til at LOL'e, og det gør jeg ikke så meget. Anmeldelserne var sikkert skrevet af kedelige mænd.
Efter arbejde kørte jeg Rasmus hjem til Brabrand og tog ned til Lars Clausen i Egegade. Vi mødtes for at planlægge den del af næste M gasin, Poetklub Århus' blad, der skal være mindeskrift for Torben Dorph-Petersen, der døde for nogen tid siden. Vi skal samle materialet og redigere mindeskriftet. Dorph døde alt for ung, han faldt om i Superbest på Vesterbro Torv, der dog heldigvis var hans yndlingsbutik.
Lars og jeg talte desuden om Jesu genkomst, som Lars i sin tid skrev speciale om, og hvor han koblede baha'i, krishnamurti og rastafari.

Traditionel på en utraditionel måde

Ser Husker Du på DR2 om 1966. Det er en fed udsendelsesrække.
Vi mødte kl. 8.50. Det meste af dagen har jeg arbejdet med noget test. Det skal jeg også i morgen.
Vi fik fri 16.50. Kørte i Storcenter Nord og købte tyrkisk brød og haydari, som vi spiste i bilen. Så tog vi ned til Bent og Tine. Bent og Rasmus tog ned i Øveren, mens Tine og jeg blev hjemme hos dem for at planlægge årets bandjulefrokost. Vi har planlagt en gourmetjulefrokost med fem retter, hvor alle de traditionelle ingredienser indgår på utraditionelle måder. Bagefter gik vi ned i Øveren og hørte lidt dødsmetal, sludrede og drak en øl (i hvert fald dem af os, der ikke skulle køre bil, d.v.s. de andre).
Spillede bordfodbold på arbejdet. Det er jeg vældig bidt af.
Der er optøjer i både Paris og Rosenhøj her i Århus for tiden. Om ikke andet giver det pressen noget andet end fugleinfluenza at tænke på.

TV2 Film

Så er TV2 klar med deres nye filmkanal. Jeg ser Sling Blade og skal se De Grønne Slagtere senere. Jeg har set 269 film siden starten af 2003, men hvem tæller ...?
Vi er evakueret, i eksil, asylansøgere på arbejdet. Vores callcenter er under ombygning på grund af ventilationsarbejde, så min gruppe kan ikke være på vores faste pladser i en måneds tid. Arbejdede fra 8.20-15.50 i dag. Efter arbejde købte vi lidt ind, og da vi kom hjem lavede jeg pasta med tomater, aubergine og parmesan.
Det er november nu. Nordbrandts måned. Jeg holder af, når månederne skifter. Vejret er meget lunt, men det bliver angiveligt en kold vinter. Indtil videre har jeg kun skrabet is af bilruderne to morgener.
Fik mælkeprodukter leveret i morges. Vi får leveret fra Anemonemælk, det er gode, økologiske mælkeprodukter, som jeg sætter meget pris på.
Jeg burde snart skrive noget på mit speciale. Jeg tænkte på Fronto forleden og fik lidt lyst til at komme i gang igen. Jeg mangler kun specialet for at være cand.mag. i klassisk filologi og latin, men jeg er løbet tør for SU og har derfor fuldtidsarbejde hos TDC, så specialet har ligget på is et stykke tid. Jeg skal oversætte og kommentere breve af den romerske brevskriver Fronto. Han er faktisk den tredjestørste romerske brevskriver efter Cicero og Seneca, men eftertiden har været ham knapt så nådig. Det tema, jeg hovedsagelig vil behandle, er vigtigheden af at vælge sine ord med omhu.